Ingerslevs Boulevard

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Ingerslevs Boulevard i 1909 med N.J. Fjordsgades Skole under opførelse til venstre i billedet og Ingerslevs Boulevards Skole i baggrunden. Til venste ses Amtssygehuset.

Ingerslevs Boulevard ligger mellem Harald Jensens Plads og Ingerslevs Plads. Boulevarden blev navngivet og påbegyndt anlagt i 1899. I dag lægger boulevarden asfalt til de kendte torvedage onsdage og lørdage og bagagerumsmarked på søndage.

Kampmann og Ambt

Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør i København Charles Ambt præsentere deres storstilede byplan for det ny-indvundne område syd for banegraven – Frederiksbjerg. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, Oscar Jørgensens, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, H.P. Ingerslev, to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under Viby Kommune, blev med ét en del af Aarhus.

Nye gader – nye navne

Udsnit over bykort over Aarhus ca. 1900. På kortet ses den projekterede Ingerslevs Boulevard med udspring ved Hans Broges Gade og slutning hvor Lundingsgade i dag støder sammen med boulevarden.

Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område, og Ingerslevs Boulevard var med dets beplantede midterrabat kronen på værket. Boulevarden skulle strække sig fra Hans Broges Gade ned til området, hvor Skt. Lukas Kirke ligger i dag. Her for enden skulle som point-de-vue opføres en stor monumental offentlig bygning, mens der langs boulevarden skulle opføres fornemme beboelsesejendomme. Dele af planen blev realiseret – andre ikke. Den store offentlige bygning kom aldrig, ligesom byrådet også valgte at skrotte boulevardstykket op mod Hans Broges Gade. I stedet kom her en mere indsnævret udgave i Odensegade. Til gengæld blev boulevarden i 1912 forlænget i den vestlige ende, så den kom til at gå ned til de Mezas Vej - ved det nuværende Harald Jensens Plads.

Med et helt nyt byområde var der også mange gadenavne, som skulle findes. På et byrådsmøde kort før jul i 1899 kunne Marselisborgudvalget præsentere de nye vejnavne for byrådet. Den tidligere ejer af området H.P. Ingerslev fik både boulevarden, der dengang var en Allé, og en plads opkaldt efter sig, hvilket byrådet bifaldt. Byrådet modsatte sig dog, at et af vejstykkerne blev kaldt Frihedsalléen – denne blev i stedet til Dalgas Allé (senere Dalgas Avenue).

Skolernes boulevard

Langs den nyanlagte boulevard skød hurtigt nye bygninger op. I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til Teknisk Skole. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de som havde fået deres haver ødelagt.

Arkitekten bag Teknisk Skoles nye bygning var L.A. Petersen, der i samme periode også stod bag tegningerne til områdets første borgerskole, Frederiksbjerg Byskole, senere kaldt Ingerslevs Boulevards Skole, der i 1903 kunne åbne op for områdets børn. Blot syv år senere stod endnu en skolebygning klar på Boulevarden, nemlig N.J. Fjordsgades Skole, som også blev tegnet af L.A. Petersen.

På den anden side af boulevarden blev Aarhus Amtssygehus nye hovedbygning, tegnet af Frimodt Clausen, indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på Vestre Ringgade. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da Sct. Annagades Skole blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da VUC kort efter rykkede ind i bygningerne.

Jyllands største sogn

Den intense udbygning af Frederiksbjerg i sidste halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, gjorde af Skt. Pauls Sogn, som var blevet stiftet i 1978 blot 40 år senere var Jyllands største. En opdeling var nødvendig og Ingerslevs Boulevard blev udpeget som stedet for en ny kirke. Den kom i 1926 da Skt. Lukas Kirke, tegnet af Anton Frederiksen og Kaj Gottlob, blev indviet. Behovet for en ekstra kirke havde dog været så stort, at krypten allerede var begyndt benyttet i 1923.

Endnu et offentligt byggeri blev opført ved Boulevarden i 1968 da Aarhus Svømmestadion stod færdig. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag. I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal.

Hvor den østlige ende af Ingerslevs Boulevard er domineret af forskellige offentlige byggerier, dominerer store, ensartede beboelseskarreer boulevardens vestlige ende. På billedet besigtiger områdets nysgerrige drenge skaderne efter en vinterstorm i februar 1952.

Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger.

Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre Høeg-Hansen, som også står bag beboelsesejendommene i Park Allé og Aarhus Idrætspark.

Torvehandlen

Efter et andragende til byrådet fra Frederiksbjerg Handels- og Industriforening blev der 4. december 1902 givet tilladelse til ”at der fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted paa Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage.” Den første torvehandel fandt sted 30. maj 1903 på Ingerslevs Plads og ikke ved Boulevarden, som tilfældet er det i dag.

Ingerslevs Plads mellem Fjordsgades Skole, Teknisk Skole og ejendommene på Odensegade var de første mange år åbent uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet.

Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til Vestergaards Gade. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.

Boulevardens udseende

Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over, at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke.

I 1996 måtte kommune fælde de resterende af de gamle elmetræer langs boulevarden på grund elmesyge. Samtidigt blev det besluttet at midterrabatten skulle renoveres med blandt 126 lindetræer. Det blev landskabsarkitekt Torben Schønherr, der kom til at stå bag renoveringen.

Kilder og litteratur

  • Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller 01.05.1902, 25.09.1902, 28.02.1952, 31.03.1952,
  • JP Århus 25.08.1999
  • Aarhus Amtstidende 12.01.1949