Harald Jensens Plads

Fra AarhusWiki

Harald Jensens Plads ligger ved Søndre Ringgade og De Mezas Vej/Skanderborgvej.

Pladsen er i dag et glimrende eksempel på den foranderlig Aarhus i disse år gennemgår. Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og De Meza Vej, og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilligede Aarhus Kommune 77 millioner til at forbedre de trafikale forhold.

Lige nu kan det til tider ligne et trafik- og byggekaos, men for fremtiden skal der være bedre plads til både biler, offentlig trafik, cykellister og fodgængere på Harald Jensens Plads. Og så er i det i øvrigt ikke første gang, at den nu 87-årige plads står under ombygning og udvidelse.


En ny bydel skyder frem

Harald Jensens Plads fotograferet umiddelbart efter indvielsen i 1929.

I løbet af sidste del af 1800-tallet vandt den industrielle udvikling frem i Aarhus – nye kvarterer skød op, handelen voksede og urbaniseringen stod på sit højeste.

På dette tidspunkt lå det nuværende Frederiksbjerg uden for købstadens grænse, og hørte under Viby Kommune. Første del af Frederiksbjerg blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, mens sidste del af området først blev rigtig aarhusiansk, da kommunen 22 år senere købte Marselisborg Gods og de omkringliggende marker.

Med udvidelse af den gamle købstad ønskede Aarhus Kommune at skabe en helhedsplan for området. Dette ønske blev realiseret i 1898, hvor stadsingeniør, Charles Ambt og kongelig bygningsinspektør, Hack Kampmann udarbejde en byplan for Frederiksbjerg.

Harald Jensens Plads og Ringgaden blev en del af denne plan. Ringgaden skulle føre trafikken fra byens ydreområder og trafikken ind til midtbyen lettere og mere sammenhængende rundt. En fremsynet plan taget i betragtning af, at der rundt om byen i 1898 endnu blot var markjord. Anlæggelsen af Søndre Ringgade begyndte i 1925, og fire år senere kunne Harald Jensens Plads og Søndre Ringgade indvies.


Formet af trafikken

Harald Jensens Plads er opkaldt efter Harald Otto Jensen (1851–1925), der var med til at stifte både avisen Demokraten, som han gennem mange år var redaktør for, og Socialdemokratiet i Aarhus, for hvem han sad i byrådet og landstinget. Pladsen blev officielt navngivet samme år som dens indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død. Harald Jensens Plads’ nordøstlige side var fra starten omgivet af de nuværende karrébygninger ved enden af Ingerslevs Boulevard. Karrébygninger rundt om pladsens sydvestlige del blev opført i årene umiddelbart efter indvielsen. Midt på pladsen lå oval rundkørsel, der fordelte trafikken ud til pladsens parkeringsplader, Skanderborgvej/De Mezas Vej og de mindre omkringliggende gader.

Bilerne kommer

I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning som skyldes den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering, samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to underjordisk parkeringsanlæg, samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag blev etableret.

Trafiklys

I 1955 blev trafikken gennem Harald Jensens Plads yderligere reguleret, da der blev opsat trafiklys.

Trafikken på Harald Jensens Plads har været stødt stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. Blandt de 77 millioner er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange er træerne bliver næsten 25 meter høje, og skal bidrage til et grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.


Kilder