Harald Jensens Plads

Indlæser kort...

Harald Jensens Plads er en større plads og trafikknudepunkt beliggende i bydelen Frederiksbjerg. Pladsen befinder sig midt i mellem vejene Søndre Ringgade, De Mezas Vej og indfaldsvejen Skanderborgvej. Fra pladsen er der også adgang til den store Ingerslevs Boulevard og i den vestlige ende den mindre gade Carl Bertelsens Gade.

Vejen tilhører navnegruppen af lokalpolitikere, der har veje opkaldt efter sig på Frederiksbjerg.

Pladsen er et trafikalt samlingspunkt for hovedvejene Søndre Ringgade, Skanderborgvej og De Meza Vej, og bliver dagligt passeret af tusindvis af biler på vej ud af og ind til byen. Dette har igennem tiderne sat sine spor på trafikken, og i foråret 2016 bevilligede Aarhus Kommune 77 millioner til at forbedre de trafikale forhold. Det var dog ikke første gang, at den næsten 100-årige plads har været genstand for ombygning og udvidelse.

En ny bydel skyder frem

Harald Jensens Plads fotograferet umiddelbart efter indvielsen i 1929.

I løbet af sidste del af 1800-tallet vandt den industrielle udvikling frem i Aarhus – nye kvarterer skød op, handelen voksede og urbaniseringen stod på sit højeste.

På dette tidspunkt lå det nuværende Frederiksbjerg uden for købstadens grænse og hørte under Viby Kommune. Første del af Frederiksbjerg blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, mens sidste del af området først blev rigtig aarhusiansk, da kommunen 22 år senere købte Marselisborg Gods og de omkringliggende marker.

Med udvidelse af den gamle købstad ønskede Aarhus Kommune at skabe en helhedsplan for området. Dette ønske blev realiseret i 1898, hvor stadsingeniør, Charles Ambt og kongelig bygningsinspektør, Hack Kampmann udarbejde en byplan for Frederiksbjerg.

Harald Jensens Plads og Ringgaden blev en del af denne plan. Ringgaden skulle føre trafikken fra byens ydreområder og trafikken ind til midtbyen lettere og mere sammenhængende rundt. En fremsynet plan taget i betragtning af, at der rundt om byen i 1898 endnu blot var markjord. Anlæggelsen af Søndre Ringgade begyndte i 1925, og fire år senere kunne Harald Jensens Plads og Søndre Ringgade indvies.

Navngivelsen

Navngivet i 1929 efter redaktør og landstingsmand Harald Otto Jensen(1851-1925). Han var født i København. Kom efter endt skolegang i lære som typograf. I 1875 kom han til Aarhus Amtstidende som typograf. Tidligt interesserede han sig for fagforeningsbevægelsen og den gryende socialisme. Han var i 1881 medstifter af Jyllands typografiske Forening. I 1883 var han med til at starte Socialdemokratisk Ugeblad, der senere blev til Demokraten. I 1890 blev han valgt til Folketinget, og derved kom det landspolitiske til at fylde en del. Kom ind i Landstinget i 1906, hvor han sad til sin død. Han gjorde sin indflydelse stærkt gældende ved gennemførelsen af flere store institutionsbyggerier i Aarhus, herunder arbejderbevægelsens eget hus i Amaliegade. Han sad i byrådet 1894-1916 og udviste særlig interesse for social- og skolevæsen. 'Kong Harald', som han blev kaldt i folkemunde, blev en banebryder for arbejderbevægelsen og dermed også for Socialdemokratiet i Aarhus.

Pladsen blev officielt navngivet samme år som dens indvielse – blot fire år efter Harald Jensens død.

Formet af trafikken

Harald Jensens Plads' nordøstlige side var fra starten omgivet af de nuværende karrébygninger ved enden af Ingerslevs Boulevard. Karrébygninger rundt om pladsens sydvestlige del blev opført i årene umiddelbart efter indvielsen. Midt på pladsen lå en oval rundkørsel, der fordelte trafikken ud til pladsens parkeringsplader, Skanderborgvej/De Mezas Vej og de mindre omkringliggende gader.

Bilerne kommer

I 1952 stod pladsen over for sin første gennemgribende omlægning – en omlægning, som skyldes den stigende mængde trafik. Bilen havde haft sit sejrrige indtog i byen, og der var nu brug for bedre trafikregulering samt parkeringspladser. Omlægningen bestod blandt andet af udgravning og etablering af to underjordiske parkeringsanlæg samt anlæggelse af overfladiske parkeringspladser rundt om pladsen. Ved omlægningen blev den daværende rundkørsel gravet op, og det trafikkryds, som vi kender i dag, blev etableret.

Trafiklys

I 1955 blev trafikken gennem Harald Jensens Plads yderligere reguleret, da der blev opsat trafiklys.

Trafikken på Harald Jensens Plads har været støt stigende siden etableringen i 1929. Ud over de trafikale gener, har den megen trafik også givet byen miljømæssige udfordringer. Blandt de 77 millioner er derfor også afsat penge til at plante 53 nye lindetræer langs pladsen og Søndre Ringgade. Mange af træerne bliver næsten 25 meter høje, og skal bidrage til et grønnere plads, samtidig med at Søndre Ringgade gøres til en karakterfuld grøn korridor i Aarhus. Lindetræerne skal erstatte de gamle poppeltræer, som måtte fældes på grund af sygdom.

Omlægning efter stadsarkitektens planlægning

Stadsarkitektens kontor udarbejde i 1952 planer for omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning. Ud over opførelsen af det nye underjordiske kombinerede garageanlæg og beskyttelsesrum forsøgte kontoret med omlægningen at skabe enklere trafikale ordninger, kombineret med hensyntagen til at skabe en smukkere plads med mere grønt og bevarelsen af så mange træer, som de nye anlæg tillod.