Frederiksbjerg
Frederiksbjerg er en bydel i Aarhus, der ligger syd for banegårdsterrænet og inden for området Søndre Ringgade, Ankersgade, Hallssti, (og nuværende) Værkmestergade, Spanien, Strandvejen, Marselis Boulevard og Joh. Baunes Plads. Området opdeles reelt i Frederiksbjerg vest og Frederiksbjerg øst.
Kvarteret blev navngivet i 1870, og i modsætning til bydelen Frederiksberg i København staves navnet i Aarhus med 'j'.
Frederiksbjerg er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.
Hovedparten af Frederiksbjerg lå oprindeligt i daværende Viby Kommune, men blev i 1874 indlemmet i Aarhus Kommune, og det var herefter, at området for alvor blev bebygget.
Frederiksbjerg bliver i dag af mange borgere set som et attraktivt boligområde tæt på centrum, skov og vand.
I Frederiksbjerg-området findes bl.a.
- Kirkerne Skt. Pauls Kirke og Skt. Lukas Kirke
- Folkeskolerne Læssøesgades Skole og Frederiksbjerg Skole. Tidligere også Ingerslevs Boulevards Skole, N. J. Fjordsgades Skole og Sct. Annagades Skole.
- Boligområderne Strandparken og Frederiks Plads
- Frederiksbjerg Idrætscenter
- Parkerne Frederiksbjerg Bypark og Skanseparken
- Torve og pladserne Ingerslevs Plads, Harald Jensens Plads, Frederiksbjerg Torv, Chr. Kiers Plads, Tietgens Plads og Joh. Baunes Plads.
- Butikscentret Bruuns Galleri
Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus
Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af Fredensgade, da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til Viby Sogn. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.
Det var urimeligt, mente Aarhus Kommune, at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsenet i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne.
Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i Aarhus Byråd, hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor Ingerslevs Boulevard og Odensegade forløber i dag.
Hvad der ellers kunne være sket
Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen, især J.M. Mørk, havde fået forhindret, at knudepunktet blev i Brabrand. De delegerede og Aarhus Byråd fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved Mejlgades Port.
M. P. Bruun og Bruuns Bro
Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant Mads Pagh Bruun de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i Jægergården i 1857, et oprindeligt markhus under Marselisborg Gods. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.
Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var Frederiks Allé og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til Bruuns Bro. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende Bruuns Bro er fra 1920-21.
Slum- og villakvarter
Kvarteret blev under udbygningen de første par årtier et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier bestående af forholdsvis små og mindre et- og toetagers huse. Omkring Kunstvej (nuværende Dannebrogsgade) opstod et decideret slumkvarter. De efterfølgende år var det primært etagebyggeri tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse, der kom til at præge Frederiksbjerg.
Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som Aarhus Oliefabrik og Statsbanernes Centralværksteder.
Det var dog ikke kun lykkesøgende arbejdere fra landet, der slog sig ned på Frederiksbjerg. Langs Marselisborg Allé blev opført nogle af byens første villaer. Alléen var oprindeligt en grusvej fra herregården Marselisborg til Jægergården. Langt de fleste af disse smukke villaer er desværre nedrevet i dag, men på gadens østlige side holder et par enkelte villaer dog stadig stand. Også langs Skt. Pauls Gade blev der opført nogle store flotte villaer, og i bunden af gadens østligste ende er tre af disse stadig bevaret.
Vækst i den nye bydel
Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet en massiv befolkningstilvækst som følge af industrialiseringen. Den voksende industri krævede arbejdskraft og trak mange mennesker fra landet til byen. Da Frederiksbjerg i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkring århundredeskiftet 10.000.
Med en ny bydel fulgte også forskellige offentlige institutioner. Som noget af det første blev Aarhus Amtssygehus indviet i 1882, hvor vi i dag har Frederiksbjerg Skole. I 1887 blev Sct. Pauls Kirke indviet, i 1892 blev den i dag stadigt eksisterende børnehave Guldbryllupsasylet i Skt. Pauls Gade indviet, i blev 1903 Ingerslev Boulevards Skole indviet og 1910 blev N. J. Fjordsgades Skole indviet, og i 1903 kunne Teknisk Skole indvie en ny stor skole for enden af Dalgas Avenue.
Væksten fortsatte i det 20. Århundrede, og snart var Sankt Pauls Sogn det sogn i landet med flest indbyggere. Derfor blev Skt. Lukas Kirke indviet i 1926 på Ingerslevs Boulevard, hvor de store etageejendomme på boulevardens nordre side var skudt op i 1910’erne. Krypten under kirken blev dog uofficielt taget i brug allerede i 1923 grundet den store kirkemangel.
Udvidelse
I 1896 købte Aarhus resten af Marselisborg Gods med skove, hvilket blev indlemmet i byen 1. januar 1899 og 1. oktober 1907. For de nyerhvervede områder fremlagdes den berømte byplan af Hack Kampmann og Charles Ambt.
Se også
Frederiksbjerg i AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Kommuneatlas Århus I og II. Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Århus Kommune. 1997
- Frederiksbjerg Øst. Århus. Udgivet af Århus Kommunes registrant, Magistratens 2. Afdeling. 1979. Som netudgave (læst august 2018)
- Frederiksbjerg Vest. Århus. Udgivet af Århus Kommunes registrant, Magistratens 2. Afdeling. 1981. Som netudgave (læst august 2018)
- Harry Bjørnbak, HB Grafisk Produktion: Det var på Frederiksbjerg, og deromkring... I-III. 1993-1998
