Ingerslevs Plads
Ingerslevs Plads er en plads, der ligger i bydelen Frederiksbjerg i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene Odensegade og N.J. Fjords Gade. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af Ingerslevs Boulevard i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.
Pladsen indgik i stadsingeniør Ambt og arkitekt Hack Kampmanns byplan fra 1898.
I Aarhus Stiftstidende den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra Lundingsgade til Sct. Annagade: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.”
Ingerslevs Plads blev navngivet efter Hans Peter Ingerslev (1831-1896), der var en dansk politiker og ejer af Marselisborg Gods. Ingerslev sørgede for, at Aarhus Kommune fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som Marselisborgkvarteret kunne vokse frem, mens Frederiksbjerg kunne vokse sig større.
En del af en storstilet byplan
Ingerslevs Plads var en del af en gennemarbejdet byplan, som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og Stadsingeniør i København Charles Ambt i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896.
Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus Oscar Jørgensens plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.
Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra Hans Broges Gade ned til området, hvor Skt. Lukas Kirke ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne St. Annagade, Montanagade, N.J. Fjords Gade og Dalgas Avenue skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til de Mezas Vej ved det nuværende Harald Jensens Plads. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.
Kampen med haveejerne
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til Teknisk Skole – det nuværende Aarhus HF & VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder.
Den 27. august 1902 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.
Torvehandlen kom til Frederiksbjerg
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på Store Torv, hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til Sct. Pauls kirkeplads, hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen Demokraten. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P.
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”.
Ingerslevs Plads var de første mange år uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til Vestergaards Gade. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.
Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5
Karréejendommene Ingerslevs Plads 2-4 og Ingerslevs Plads 1A-5 er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne Thorkel Møller og Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947), begge tidligere medarbejdere hos Hack Kampmann.
Ingerslevs Plads på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder
- Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).
- Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979
- Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk)
- Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902
- Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902
- Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902
- Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903
- Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903
- Demokraten, d. 23. maj 1903
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard
