Marselisborgkvarteret

Udsigt over villaer i Marselisborgkvarteret. Området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Marselisvej og Skovbrynet. I baggrunden ses kræmmermarked på Tangkrogen. Foto: Betina Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 1996

Marselisborgkvarteret (el. Marseliskvarteret) er et bykvarter, der ligger to kilometer syd for Aarhus Midtby. Kvarteret strækker sig mellem Tangkrogen, Marselis Boulevard, Strandvejen, Emil Hornemans Vej, Skovridervej, Carinavej og Jyllands Allé. Marselisborgkvarteret hørte fra 1868 til 1899 til Viby Sognekommune og blev frem til 1970 en del af Aarhus Købstadskommune, hvorefter det kom til at høre under Aarhus Kommune. Området kan deles i to, hvoraf den ene del hører til Sankt Pauls Sogn og den anden hører til Sankt Lukas Sogn. Flere vejnavne i Marselisborgkvarteret refererer til byer eller bydele i og omkring København - i særdeleshed nord for hovedstaden.

Marselisborgkvarteret er et relativt lille bykvarter og bliver derfor ikke altid regnet for et selvstændigt kvarter, men som en del af Frederiksbjergkvarteret. Marselisborg er det ældste og mest udprægede rigmandskvarter i Aarhus. I kvarteret ses store villaer bygget af store håndværksmestre ofte efter tegninger af kendte arkitekter. Materialerne husene blev bygget af var som oftest af særdeles god kvalitet og mange af boligerne er til stadighed præget af en fin detaljegrad.

Kvarterets historie

Marselisborgområdet hørte frem til 1896 til Marselisborg Gods jorder. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Aarhus en massiv befolkningstilvækst, hvilket betød, at byen begyndte at vokse udover den gamle bygrænse. Behovet for at bygge mod syd var til stede, og overretssagfører Christian Ludvig Kier foreslog på et byrådsmøde i 1895, at man skulle forhandle med indenrigsminister Ingerslev, der var ejeren af Marselisborg Gods, om at opkøbe godsets områder. Man fik lavet en aftale, der sikrede Aarhus forkøbsret ved Ingerslevs død i 1896. Derefter var området, der i dag kendes som Marselisborgkvarteret, i Aarhus Kommunes eje.

Det er langt fra noget nyt, at der bor mennesker i Marselisborgkvarteret. Flere gravhøje fra den ældre bronzealder vidner om, at her har været mennesker i flere tusinde år. Marselisborg opstod dog først som selvstændigt kvarter i 1898. De første to år efter, at Aarhus Købstadskommune havde købt Marselisborg Gods jorder, hørte området til Frederiksbjerg. I 1898 blev en byplan for dele af området fremlagt af arkitekten Hack Kampmann og ingeniøren Charles Ambt. I planen var en tydelig social opdeling, hvor de finere villakvarterer lå separat fra arbejderkvarterer. Marselisborgkvarterets villaer ligger dog ikke præcis der, hvor Kampmann og Ambt havde tænkt sig, og andre dele, som for eksempel en stor kirkegård på området mellem nuværende Jyllands Allé og Stadion Allé, blev ikke realiseret. Til gengæld blev tankerne om klasseopdelte kvarterer gennemført, og der er den dag i dag stadig stor socioøkonomisk forskel på Marselisborg og eksempelvis Langenæs, der ikke ligger langt fra området.

De riges villaområde

Christian 10. stående på Kongevejen foran Marselisborg Slot på et postkortmotiv. Billedet er formodentligt manipuleret og kongen er klippet ud og indsat på billedet. Ukendt fotograf, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.

Den østlige del af kvarteret blev først udstykket til store villagrunde.

Langs Marselisvej, den vestlige side af Dalgas Avenue og ikke mindst Strandvejen og Niels W. Gades Vej blev den ene pragtvilla efter den anden opført i 1900-tallets to første årtier. De nye villaer var prestigeprojekter, og byens fremmeste arkitekter blev hyret til at få boligdrømmene virkeliggjort. Der blev brugt materialer af god kvalitet, og de fleste villaer står stadig i god stand med mange smukke detaljer. Flere villaer langs Marselisvej og en enkelt på Dalgas Avenue er endog resultatet af en arkitektkonkurrence, der blev afholdt i forbindelse med den store landsudstilling i 1909.

En rigtig god grund til, at Marselisborgkvarteret blev et populært sted for rige aarhusianere, var, at kronprinseparret Christian og Alexandrine – senere kong Christian 10. og dronning Alexandrine – havde deres sommerresidens på Marselisborg Slot. Slottet var en folkegave, der blev givet i forbindelse med parrets bryllup i 1898. Arkitekt Hack Kampman, der står bag mange af byens smukkeste bygninger som Toldboden og Aarhus Teater, fik til opgave at tegne slottet, der var klar til indflytning i 1902.

Kvarterets placering ved både kyst og skov gjorde, sammen med de kongelige naboer, Marselisborg til storborgerskabets foretrukne kvarter.

De store villaer

En af dem, der i perioden efter århundredeskiftet skiftede herskabslejligheden inde i byen ud med en villa ved vand og skov, var grosserer Filtenborg. Filtenborg var en rig mand – i perioder byens rigeste, og der blev da heller ikke sparet på noget, da Filtenborgs Villa Alba skulle opføres. Som arkitekt til sin nye villa hyrede Filtenborg den anerkendte arkitekt S.F. Kühnel, der i Aarhus blandt andet stod bag flere større offentlige byggerier som kasernen i Langelandsgade og brandstationen i Ny Munkegade. Den nye villa blev opført i tufsten, der var blevet fragtet op ad Rhinen, mens villaens indre blev præget af søjler, buer og udsøgt stukarbejde. Godt nok var Filtenborg født og opvokset i Randers, men en større bypatriot skal man lede længe efter. Han var omkring forrige århundredeskifte dybt engageret i livet i Aarhus. Fra 1897-1909 var han medlem af byrådet – noget, som også kom til udtryk i Villa Alba. Fantasifulde stukrelieffer i husets hall skulle efter sigende forestille kolleger fra Filtenborgs tid i byrådet – nogle ser rare ud, andre ser djævelske ud.

Arkitekt Hack Kampmann nøjedes ikke med at tegne slotte og boliger til andre. Han flyttede selv ind. På Strandvejen fik han på nr. 104 opført den i dag fredede Villa Kampen. Villaen blev opført i nationalromantisk stil stærkt inspireret af engelsk arkitektur. Her var blandt andet hall, herreværelse, afrundede karnapper, glasmosaikker i jugendstil og en snoet indkørsel med kampestensmure og meget mere. Bankdirektør Nørregaard fra Aarhuus Privatbank var så begejstret for arkitektens villa, at han fik Kampmann til at tegne et identisk hus på den store grund, der blev udstykket i to. Den smukke tvillingevilla blev desværre nedrevet i 1962, da Stefanshjemmet skulle nedrives.

Langt de fleste af kvarterets oprindelige villaer står endnu, men med tiden har stort set alle strandvejsvillaerne skiftet funktion fra privat bolig til virksomhedsdomicil eller institution – alene Rudolf Steiner Skolen breder sig over en håndfuld strandvejsvillaer.

Det nordsjællandske kvarter

Næste udstykning i kvarteret var området vest for Marselisborg Gymnasium. I 1920 blev Stadion Allé, Rungstedvej, Gentoftevej, Tårbækvej og Holtevej navngivet af byrådet, og i løbet af de næste ti år skød en ny række smukke villaer op her. Det er nærliggende at tro, at valget af de nordsjællandske byer skulle være med til at understrege kvarterets image som liebhaverkvarter.

Bevæger man sig over på den vestlige side af Stadion Allé er vejene stadig opkaldt efter sjællandske byer, men arkitekturen her er markant anderledes. Villaerne blev her opført fra 1930’erne og frem, og de palæagtige villaer med svungne detaljer og søjler er afløst af funkisvillaer med stramme linjer og fladt tag.

Navnets historie

Marselisborgkvarterets navn stammer fra Marselisborg Gods, som området tidligere hørte under. Godset lå der, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag, og har givet navn til flere lokationer i området. F.eks. Marselis Boulevard, Marselisborghallen, Marselisborg Strand og Marselisborg Mindepark.

Lokationer i Marselisborgkvarteret

Veje & gader i Marselisborgkvarteret