Langelandsgade

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Luftfoto over den nordlige del af Langelandsgade i 1961. På billedet ses Artillerikasernen på gaden venstre side, men Universitets bygninger ses spredt i Universitetsparken på gadens højre side.

Langelandsgade ligger mellem Hjortensgade og Randersvej.

Langelandsgade har gennem tiden heddet både Teglværksvejen og Brendstrupvej. Turen op ad gaden byder både på boligkarrerer, villaer, store ubebyggede græsarealer, universitetet, kasernen og kolonihaver.

Langelandsgade kan opdeles i tre sektioner – en sydlig, en midterdel og en nordlig. Den sydlige del er i dag præget af etageejendomme, men var tidligere også domineret af industri. Den øverste del af den lange midtersektion fra Hjortensgade til Vestre Ringgade, var omkring sidste århundredeskifte et udflytterkvarter med villaer til det bedre borgerskab, og hjemsted for byens artillerikaserne. Langs den nordligste del af Langelandsgade findes primært etageejendomme opført i 1930’erne. Derudover har Universitetet siden 1930’erne bredt sig ud over den nordlige halvdel af Langelandsgade.

Markvejen ved Vester Port

Langballes teglværk omkring 1897 ved hjørnet af Langelandsgade og Vesterbro Torv.

Langelandsgade var oprindeligt en lille markvej, der førte bønder fra oplandet ned gennem Aarhus Bymark og hen til Vester Port. Lige uden for porten blev der i 1828 anlagt et teglværk, hvilket kom til at udgøre den første større bebyggelse af Langelandsgade. Med tiden voksede teglværket sig stort og var med til at forme området. Det var derfor også naturligt, at gaden i en periode var kendt under Teglværksvejen. Foran teglværket lå en markedsplads, der først blev kaldt Kvægtorvet og siden Grisetorvet. Her blev dog handlet med både heste, grise, køer og får og torvet var indrettet med faste folde til dyrene. Flere af bønderne kom trækkene med deres dyr ad markvejen fra Brendstrup til torvet, og Langelandsgade hed indtil 1899 netop Brendstrupvej.

Rundt om torvet – der fra 1890 blev kaldt Vesterbro Torv – blev opført nogle købmandsgårde, og langs vejen ude i bymarken lå enkelte gårde. Men den første bybebyggelse på Langelandsgade kom først i løbet af 1880’erne. Nr. 19-23 blev opført som de første i 1882-1883, og et lille stykke længere oppe ad bakken på det daværende Brendstrupvej 35 – i dag Langelandsgade 35A, opførte arkitekt Hans Vilhelm Ahlmann i 1887 en villa til sig selv og sin familie. Få år efter var hele den sydvestlige del af gaden bebygget.

Boligbebyggelse på den sydøstlige del af gaden, kom først efter teglværket var holdt op med at fungere i 1917. Teglværket havde i sin levetid været med til at levere tegl til store dele af den massive byekspansion, der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet.

På den gamle teglværksgrund blev den store boligkarré Teglværksgården, tegnet af Thorkel Møller og Carl Vilhelm Puck, opført i perioden 1917-1927.

I 1935 blev Skt. Markus Kirke blev indviet og Langelandsgades forløb blev omlagt ud for kirken, så Hjortensgade nu blev gadens naturlige forlængelse ned mod Vesterbro Torv.

Udflytterkvarteret ved kasernen

Nybyggede villaer langs Langelandsgades vestlige side i 1909 (set mod nord fra Kaserneboulevarden). Artillerikasernen ses i bagrunden, mens den østlige side er endnu ubebygget.

Langelandsgades midterstykker starter med store ubebyggede områder. På gadens vestlige side findes Botanisk Have med væksthusene, og længere oppe de store græsarealer foran Vestervang. På den østlige side ligger Arbejdernes Andelsboligforenings kontorbygning, men ellers er området her domineret af Klostervangens høje boligblokke, der har adresse på Grønnegade.

Et godt stykke længere oppe ad vejen, der fra 1899 officielt hed Langelandsgade begyndte fine villaer at dukke op lige efter sidste århundredeskifte. Det var den efterhånden trange tilværelse inde i midtbyen, der lokkede de mere velstillede aarhusianerne uden for byen. Mellem 1900 og 1910 blev villaerne på Langelandsgade 121-135 opført, mens villaerne på den østlige side af gaden blev opført i det efterfølgende årti. Det var inspektører, direktører, formænd, prokurister og lærere, som rykkede ind i de nye store villaer.

Villaerne var dog ikke de første til at blive bygget i den nordlige ende af Langelandsgade. I 1889 kunne byens nye artillerikaserne tages i brug, der hvor Ny Munkegade munder ud i Langelandsgade. Ikke langt derfra var Infanterikasernen blevet opført i Høegh-Guldbergs Gade ca. ti år tidligere, og området omkring Langelandsgade blev derfor ofte brugt til øvelser. Tonen og adfærden soldaterne i mellem kunne være hård og brutal, hvilket flere gange fik den socialdemokratiske Peter Sabroe til at indrykke klager i Demokraten. Den hårde tone til trods fik soldaterne lov til at blive, og først i 1988 forlod de sidste soldater Langelandsgade. Kasernen blev i 1993 overtaget af Aarhus Universitet.

Kolonihaver og karréer

Fra Vestre Ringgade til Stjernepladsen er Langelandsgade i dag præget af tre ting – kolonihaver universitetet, og boligblokke.

Boligblokkene blev opført i 1930’erne, mens kolonihaverne mellem Langelandsgade, Fredrik Nielsen Vej og Tåsingegade er sidste levn af de mange kolonihaver som gennem tiden har ligget langs Langelandsgade.

Kolonihaver hvor Vestervang ligger i dag, set fra Borgmester Jakob Jensens Gade.

I 2006 foretog Moesgård Museum en prøvegravning ved området mellem Gustav Wieds vej og Langelandsgade med henblik på at finde forhistorisk materiale. Ud over fundet af en enkelt grube fra jernalderen kunne den efterfølgende udgravningsberetning konkludere, at: ”Skår fra sodavands- og ølflasker, samt en enkelt snaps fra De Danske Spritfabrikker vidner om hyggestunder og festivitas i haverne”.

Kolonihaverne måtte dog med tiden lade livet for byudvidelser. Der hvor Vestervangs blokke ligger i dag holdt Århus Haveklub og ”Niels Jensens Minde” tidligere til, og også området nordvest for Vestre Ringgade har været hjemsted for haveforeninger.

Kolonihaverne blev i sin tid stiftet som fattighaver, hvor byens arbejdere havde mulighed for at leje et lille stykke jord. Ud over at haverne gav arbejderfamilierne mulighed for at komme ud af deres små og ofte sundhedsskadelige lejligheder, var de afgrøder de kunne dyrke i haverne et vigtigt supplement til husholdningen. I starten af 1900-tallet begyndte havernes lejere at organisere sig, og de første haveforeninger så dagens lys.

Mange studerende har gennem tiderne taget den lange vej på cykel op ad Langelandsgade for at nå til undervisning oppe på bakken. Universitetet første bygninger blev opført inde i Universitetsparken i starten af 1930’erne, men har siden spredt sig ud over den vestlige side af Langelandsgade. I 1960 blev Statsbibliotekets høje bogtårn opført på hjørnet af Langelandsgade og Nordre Ringgade og i 60’erne kunne der også holdes rejsegilde på Stakladen på den nordlige side af Nordre Ringgade.

Kilder

  • Aarhus vejviser – diverse årgange
  • Ø-Gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, 1983
  • Århus – Dengang og nu, Aarhus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
  • Århus – Dengang og nu, 2. samling, Aarhus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
  • Udgravningsberetning fra Moesgård Museum