Vesterbro Torv
Vesterbro Torv er et torv i Aarhus, som ligger i den indre by, også kaldet City. Fra torvet udgår otte gader – to fra hvert hjørne.
Pladsen fik omkring 1890 navnet Vesterbro Torv, da den nordlige side indtil da havde været en del af Vesterbrogade. Torvet opstod i 1847 som markedsplads for kreaturhandel, indtil denne handel i 1907 blev flyttet til det nye slagtehus ved Strandvejen. I dag kaldes dette område for Kødbyen.
Siden da har der været adskillige forsøg på at skabe et attraktivt opholdsareal ved Vesterbro Torv, men ikke desto mindre er det endt som en gold parkeringsø midt i et hav gennemgående trafik fra de otte tilstødende gader, Vesterbrogade, Hjortensgade, Langelandsgade, Teglværksgade, Nørre Allé, Vesterport, Vester Allé og Janus la Cours Gade.
Grisetorvet på byens beskidte bagside
Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet uden for byen ved Vesterport, hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt et teglværk nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som Kvægtorvet og senere Grisetorvet på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. I 1899 fratog Aarhus Byråd desuden en enke en bevilling til at holde beværtningstelt, som hun havde fået mod at luge ukrudt på torvet, da teltet var "noget fælt gammel skrammel".
I 1894 blev en plan om at opføre et slagtehus ved siden af torvet droppet til fordel for en alternativ placering syd for byen ved Strandvejen. I 1904 fik Aarhus Landboforening afslag på støtte til opførelse af to kvæghaller på Vesterbro Torv, da byrådet ønskede at flytte kreaturhandelen til det nye slagtehus. Det skete i 1907, men ikke uden protester fra landboforeningen og de handlende.
Fra landsbyidyl til stenørken
I forbindelse med flytningen foreslog Peter Sabroe, at torvet blev indrettet til legeplads for kvarterets børn, men da torvet også skulle fungere som gadekryds, blev planen opgivet. I 1913 begyndte Aarhus Forskønnelsesforening at arbejde for, at der kunne komme "skik" på torvet. Der blev samlet 1.000 kr. ind blandt beboerne i nærheden, Forskønnelsesforeningen gav 500 kr. og byrådet gav 500 kr. Planen var at anlægge en rotunde med græs og træer og at omgive et stort kastanjetræ midt på torvet med et smedejernsgitter. De efterfølgende år kom torvet dog mere til at fungere som oplagsplads for brosten under arbejdet med at brolægge gaderne omkring torvet.
I 1927 var Vesterbro Torv så hullet, bulet og beskidt, at byrådet trods dårlig økonomi besluttede at afsætte penge til en ny brolægning. I Århus Stiftstidende blev det med vemod skildret, hvordan torvets træer blev fældet for at gøre plads til trafikken, så en ”stenørken” voksede frem, hvor der før havde været fuglekvidder og idyllisk ro. Fra nu af kom torvet til at lægge plads til parkeringspladser, en benzintank, to kiosker og en rund ”nødtørftsanstalt” med indbygget gasregulator. Hertil kom i 1936 en ”brevduetotalisator” - en bod med brevduespil, hvor overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse.
Kvarteret og trafikken fortættes
Området omkring Vesterbro Torv havde i 1930'erne for længst tabt sit landlige præg, der ellers havde domineret området i det forrige århundrede. Udviklingen kan følges nøje fra 1834, hvor købmand Christian Carl Langballe havde købt en købmandsgård på hjørnet af Vesterport og det, der senere blev Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet C. Langballe & Søn teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet Schrøder & Rasmussen og et FDB-lager.
På teglværket og Aarhus Trælasthandels grunde nord og vest for torvet byggede Arbejdernes Andels Boligforening i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-etages rødstensejendomme, tegnet af arkitekt Wilhelm Th. Klemann. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede amtslægen byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag Janus la Cours Gade), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand, og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag.
Kommunistiske demonstrationer
Den økonomiske krise i 1930’erne gav udslag i høj arbejdsløshed og social uro, som også nåede Vesterbro Torv. Den 29. januar 1931 samlede en demonstration mod hjemløshed sig på torvet efter at være blevet fordrevet fra Bispetorv af politiet. En kommunist var dog næppe begyndt på en brandtale, før en flok politibetjente gik løs på folkemængden med deres knipler, så flere kom alvorligt til skade. Den 12. september 1932 stødte en flok kommunistiske demonstranter atter sammen med politiet på torvet, men selvom der skal have lydt et skud, kom det mest til en række komiske håndgemæng, da betjentene forsøgte at arrestere lederne.
Sabotage
Under besættelsen skete noget langt mere alvorligt. Da autoværkstedet Schrøder & Rasmussen på sydsiden af torvet udførte arbejde for tyskerne, blev virksomheden udsat for sabotage den 6. oktober 1944. Ved frokosttid jagede tre bevæbnede mænd personalet ud og anbragte tre bomber i værkstedet. Eksplosionerne udløste en voldsom brand, som også raserede FDB’s lagerbygning ved siden af. Da politiet var interneret, kneb det med at holde orden under slukningen. For at rydde torvet for tilskuere begyndte tyske soldater at skyde vildt omkring sig, men med undtagelse af en enkelt hårdt såret slap de fleste med skrækken.
Skyskrabere og alt i én-butikker
På brandtomten opførte FDB i 1949 Vestgården. Den seks etager høje lagerbygning blev da betegnet som en ”skyskraber” og skulle være udvidet ud til Vesterport og Vester Allé, hvis ikke FDB havde flyttet sit lager til Viby i 1960. Hullet ud til Vester Allé kunne derfor fyldes ud med noget andet, og i 1954 fik FDB Marshall-hjælp i form af en amerikansk konsulent, der skulle indrette en såkaldt ”alt i én butik” på stedet. Det blev Aarhus' supermarked nr. 2. På den modsatte side af torvet opførte Landmandssbanken i 1976 et domicil med supermarked i stueetagen. Den sidste rest af Langballes købmandsgård ud til Vesterport blev først revet ned i 1997 til fordel for et lille posthus, som i dag har veget pladsen for et 5-etagers boligbyggeri. I 2017 gav byrådet desuden grønt lys til at erstatte den lille Brugs med et Gaudi-inspireret "guldhus" i samme højde som Vestgården.
Hvis krigen kommer
”Vesterbro Torv er blevet en skraldeplads”. Med disse hårde ord opfordrede Århus Stiftstidende i 1946 byrådet til at plante nogle træer og fjerne det grimme toilet, der fik torvet til at ligne en baggård. I 1953 blev torvet omlagt for at gøre plads til et underjordisk garageanlæg og beskyttelsesrum som led i beredskabet under den kolde krig. Bygmesteren var murermester Anker Jakobsen, der i denne periode byggede en række atomsikre beskyttelsesrum under byens pladser og rutebilstationen. For at forskønne torvet plantede man nogle træer og slyngplanter, men toilettet, brevdueboden og en pølsevogn, som var kommet til i 1949, blev. Kort efter indvielsen blev der annonceret et "underjordisk asfaltbal" i beskyttelsesrummet, som dog blev forbudt af politiet, da den særlige underjordiske atmosfære ved en fest under Skt. Clemens Bro havde resulteret i "uheldige optrin". I 1980 blev Aarhus kåret til Danmarks bedst beskyttede by, selvom det ville tage Civilforsvaret 12 timer at gøre beskyttelsesrummene klar, hvis atomkrigen kom.
Kampen om torvets fremtid
I 1983 fremlagde Vesterbro Beboerforening en trafikplan for Vesterbro Torv, som skulle gøre kvarteret mere familievenligt. Hastigheden skulle ned på 30 km/t og trafikken ensrettes på Hjortensgade i nedadgående retning og i Langelandsgade i opadgående retning. Torvearealet skulle udvides ved at lukke gennemkørslen fra Nørre Allé til Vesterbrogade, så der blev plads til et rigtigt torv med torvecafeer og grønttorv. Planen har fællestræk med den plan for torvet, som blev præsenteret af rådmand Kristian Würtz i 2017.
I 1992 vandt kunstneren Ingvar Cronhammar ellers førstepræmie med en udsmykning af Vesterbro Torv i en konkurrence udskrevet af Statens Kunstfond og Aarhus Kommune. Torvet skulle dækkes af en skibsagtig konstruktion af sort stål med p-hus indeni og ovenpå et passagerdæk til rockkoncerter. Kunstinstallationen, der havde navnet Arc, var dog ”en anelse for avanceret” for kommunen. Siden da er der kun sket få ændringer som fjernelsen af brevdueboden i 1992 og opstillingen af betalingstoilettet i 2004, da narkomaner begyndte at holde til i det offentlige toilet. I 1996 forsøgte man først at løse problemet med at opstille en vogn til fikserum, som dog blev fjernet efter protester fra naboerne. I 2005 åbnede en blomsterbutik i den gamle "nødtørftsanstalt", som siden er blevet ombygget til take away-sted.
Vesterbro Torv på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Vagn Dybdahl: Århus - dengang og nu, Århus Byhistoriske Udvalg 1971, s. 72-73
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, anden samling, Universitetsforlaget i Århus 1961, s. 133-135
- Aarhus Kommuneatlas om Vesterbro Torv
- Preben Rasmussens Samling, udklip om Vesterbro Torv.
- Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, bd. 1, Aarhus 1920, s. 236-240
- Jørgen Fink: "FDB's fabrikker - pioner i Storårhus", i De skabte Aarhus - anden samling, Århus Byhistoriske Udvalg 1992, s. 120.
- Aarhus Byråds Forhandlinger - 15.05.1873, 21.02.1884, 09.02.1888, 26.09.1889, 30.10.1889, 27.06.1907, 11.07.1907, 14.11.1907, 03.12.1914, 22.02.1917, 12.05.1921, 14.03.1927, 24.03.1927, 11.08.1927, 22.10.1936, 03.07.1952, 25.02.1953, 29.05.1953, 13.06.1963.
- Aarhus Stiftstidende - 19.01.1884, 20.04.1885, 08.07.1899, 03.11.1899, 12.09.1900, 28.10.1904, 06.11.1904, 19.04.1904, 08.11.1907, 13.11.1907, 19.06.1908, 11.10.1911, 26.03.1913, 23.05.1913, 21.06.1913, 24.06.1913, 22.11.1913, 04.12.1913, 12.0.1916, 07.06.1916, 27.09.1917, 18.11.1921, 07.06.1922, 16.11.1923, 27.02.1924, 04.02.1925, 13.03.1925, 17.11.1925, 15.03.1927, 16.03.1927, 19.03.1927, 22.03.1927, 15.07.1927, 18.08.1927, 25.09.1927, 14.10.1927, 27.10.1927, 26.03.1928, 30.03.1928, 11.05.1928, 20.05.1928, 30.01.1931, 31.07.1932, 13.09.1932, 01.12.1934, 25.02.1935, 10.03.1935, 09.04.1935, 09.05.1935, 29.06.1935, 04.07.1935, 15.02.1936, 19.02.1936, 01.04.1936, 23.10.1936, 07.10.1944, 09.11.1944, 11.02.1946, 28.03.1946, 12.06.1946, 08.07.1949, 21.12.1949, 09.08.1950, 06.12.1950, 20.02.1952, 02.07.1952, 15.08.1953, 29.11.1953, 30.11.1953, 28.10.1954, 29.06.1958, 19.09.1963, 24.08.1978, 25.10.1980, 22.07.1983, 13.10.1991, 24.07.1992, 24.11.1992, 03.07.1996, 05.07.1996, 16.05.1997, 17.08.1997,18.11.1998, 19.10.1999, 27.07.2000, 28.10.2003, 24.07.2004, 18.05.2004, 03.02.2017.
