C. Langballe & Søn

Fra AarhusWiki

C. Langballe & Søn var et firma med speciale i kalk og mørtel. Firmaet hed tidligere C. Langballe men blev senere overtaget af Langballes søn og i den forbindelse omdøbt.

Langballes teglværk ved Vesterbro Torv, 1893

Firmaet blev startet i 1834, da Christian Carl Langballe og A. C. I. Leth købte en købmandsgård ved Vesterport. Firmaet var startet ved, at Langballe havde indskudt 174 rigsdalere og Leth det dobbelte som en start til forretningen. Her drev de to herrer købmandsforretning, hvilket de havde sans for og derfor hurtigt fik tjent deres penge hjem. Firmaet udvidede hurtigt til handel med brændevin, krudt og slibesten. Der blev også bygget nye pakhuse og et salthus. I 1838 fik Leth sin del af kapitalen udbetalt, og Langballe drev firmaet videre alene. Leth overtog en anden forretning i byen, hvor han handlede med kolonialvare.

C. Langballe & Søns aktiviteter blev med tiden koncentreret på Aarhus Sydhavn på et areal ved Spanien og Jægergårdsgade, bl.a. gennem driften af Aarhus Salt- og Cindersfabriker og Aarhus Kalkværk.

Tegl- og kalkbrænderi

I 1840 købte Langballe et tegl- og kalkbrænderi i den nordlige del af Nørre Allé ved Langelandsgade. Teglværket var blevet anlagt i 1828. På teglværket blev der produceret bygningsmaterialer, kalk og mørtel. De producerede materiale gjorde, at der kunne leveres totalleverancer til de mange byggerier i byen. I takt med at teglværket voksede, mistede Langballe interessen for købmandshandlen, som han i 1850’erne solgte.

Langballe var ikke uddannet inden for teglværk og var derfor afhængig af at have et godt samarbejde med en teglbrænder. Han fik dog hurtigt etableret nogle gode forbindelse og fik fra 1842 et fast samarbejde med en lokal teglbrænder, som holdt de næste 20 år.

Saltværk

I 1851 begynder Langballe at drive et saltværk i byen. Saltværket blev hurtigt en god forretning. I 1855 annoncerede han for det i Århus Stiftstidende: ”Fra mit Saltraffinaderi kan bestandig faaes godt, fiint og smukt Smørsalt, og ligeledes grovere Salt, efter Tidens billigste Priser.” Saltraffenaderiet blev drevet under navnet Aarhus Salt- og Cindersfabriker.

Otto Langballe

I 1870 trådte Langballes søn, Otto Langballe ind i familievirksomheden. Otto var med til at udvide virksomheden. Blandt andet benyttede firmaet sig af de muligheder som jernbanenettet gav i kraft af lettere handel med de omkringliggende områder. Tidligere havde firmaet blandt andet transporteret sine varer via skibe, da Langballe havde sit eget rederi med tre skibe. I 1880’erne aftog rederivirksomheden i kraft med, at dampskibene gjorde sit indtog.

Otto Langballe var ikke kun interesser i virksomheden, han var også meget engageret i andre projekter. Han arbejde meget for at få jernbanen til Ryomgård til at fortsætte til Grenå. Odderbanen havde han også en finger med i dannelsen af. Derudover sad han i adskillige bestyrelser.

C. Langballe og Søn

C. Langballe & søn på Aarhus Havn i 1969.

I 1885 døde C. Langballe, og Otto Langballe overtog forretningen. Han arbejdede videre med kalk og tegl. Blandt andet arbejdede han for at få flere mindre kalkbrænderier til at samarbejde for at mindske konkurrencen. Dette blev senere til Kalkværksforeningen. Otto Langballe havde flyttet kalkværket fra Vesterbro Torv til Spanien for enden af Jægergårdsgade.

Otto Langballe døde i 1910, og virksomheden gik videre til hans søn Hans Adolf Langballe. Hans Langballe flyttede firmaets hovedkontor til samme adresse hvilket gjorde, at kalkværket som allerede lå på havnen fik større indflydelse på firmaet. Teglværket mistede langsomt sin vigtighed, og Hans Langballe lukkede det i 1917. Herefter fokuserede firmaet på kalk- og mørtelproduktionen. I 1948 blev firmaet omdannet til et aktieselskab.

Hans Langballe døde i 1954, hvorefter hans søn, Lennart Langballe, overtog virksomheden. Lennart Langballe drev firmaet videre med fokus på bygningsmaterialer. Han trak sig i 1976 tilbage fra forretningen. I 1980’erne blev firmaet overtaget af Faxe Kalkbrud og senere solgt til Aarhus Mørtel Compagni.

Se også

Kilde

  • "De skabte Aarhus - 12 foretagere og deres værk" udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkivet i 1991
  • Preben Rasmussens samling
  • Sejrs Sedler

56° 8' 58.04" N, 10° 12' 39.36" E 56° 8' 54.06" N, 10° 12' 34.65" E