Kalkværksgrunden

Fra AarhusWiki
Kalkværksgrunden markeret med blåt

Kalkværksgrunden betegner i det følgende et areal på Aarhus Sydhavn beliggende mellem Spanien mod vest, Kalkværksvej mod øst, Jægergårdsgade mod syd og kunstnerværkstederne nord for Kulbroen. Arealet rummede tidligere C. Langballe & Søns kalkværk (1872-1950) og saltværk (1851-1917).

Grunden omfatter matrikelnummer 1a, 1h og 1f, Aarhus Bygrunde, og omfatter adresserne Spanien 61, 61a, 63 og 65, Jægergårdsgade 101, 103 og 103a og Kalkværksvej 5a og 5b. Dertil kommer lastbilparkeringen og Kulbroen på grundens indre arealer.

Det følgende er en oversigt over ejere af grunden fra 1851 til dag. Datoen angiver, hvornår skødet er tinglyst i tingbøgerne.

  • 22/5 1851: Købmand Christian Carl Langballe, Saltværket, matr.nr. 1a.
  • 22/2 1860: Købmand Carl Christian Langballe, Saltværket, matr.nr. 1h.
  • 20/5 1886: Otto Langballe (skifteattest), Saltværket, matr.nr. 1a og 1h.
  • 14/7 1910: A/S Aarhus Salt- og Cindersfabrikker, matr.nr. 1a og 1h.
  • 3/10 1918: Joseph Levin og Co. Aktieselskab, matr.nr. 1a og 1h.
  • 8/7 1920: Aarhus Oliefabrik A/S, matr.nr. 1a og 1h.
  • 20/7 1942: Aarhus Kommune, matr.nr. 1a, 1f og 1h. Kommunen er fortsat i dag (2016) ejer af grunden.


C. Langballe & Søn 1851-1918

Christian Carl Langballe (1805-85) købte den nordlige del af grunden i 1851 (hvor Kulbroen i dag ligger) og etablerede dér Aarhus Salt- og Cindersfabriker. I 1870 kom Carl Christian Langballes søn Otto Langballe (1843-1910) ind i virksomheden, som derefter fik navnet C. Langballe & Søn. Virksomheden overtog i 1880 Aarhus Kalkværk på Kalkværksgrundens sydlige del.

Indtil slutningen af 1800-tallet var Sydhavnen endnu ikke etableret som havneområde. I stedet fandtes der en strand, som lå på en linje omtrent fra Turbinehallen til et punkt umiddelbart vest for Restaurant Kohalen. Men disse bygninger eksisterede naturligvis ikke på den tid. Som et kuriosum findes der endnu i dag på en af parcellerne en tinglyst ret til at udlægge en bådebro på den ikke længere eksisterende kyst. Da industrien hen mod år 1900 for alvor kom i vækst, blev det besluttet at iværksætte en omfattende inddæmning af land ud for Langballe & Søns salt- og kalkværker. Det gav nu uden for Kalkværksgrunden plads til virksomheder såsom Aarhus Oliefabrik og Aarhus Offentlige Slagtehus med tilhørende kvægtorv samt kajanlæg for gas- og elværket i Turbinehallen, der senere fik navnet Midtkraft.

C. Langballe & Søns teglbrænding blev indstillet i 1917, hvor også saltværket blev lukket. Derefter koncentrerede virksomheden sig udelukkende om fremstilling af kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand, som virksomheden gravede op med sin egen sandsuger i bugten. Samtidig valgte virksomheden at sælge grunden, men fortsatte dog som lejer på den sydlige del indtil 1950.

Joseph Levin & Co. 1918-20

Kalkværksgrunden blev i 1918 købt af Joseph Levin & Co., der var en københavnsk produktforretning og engroshandel med gammelt jern, metal, papir og andet affald. Virksomheden blev grundlagt i 1886 og kendes i dag som Uniscrap. I 1918 etablerede virksomheden en aarhusiansk afdeling på arealet, hvor saltværket hidtil havde ligget. Der har muligvis i saltværkets tilbageværende bygningsmasse været materialer at hente med relevans for virksomhedens forretningsområde. Ejerskabet varede nemlig kun, indtil saltværket var afmonteret i 1920.

Aarhus Oliefabrik 1920-42

Efter saltværkets afmontering købte Aarhus Oliefabrik i 1920 Saltværksgrunden, hvor fabrikken indrettede lager og garager for tankvogne. I oliefabrikkens ejertid var C. Langballe & Søns aktiviteter samlet på den sydlige del af grunden, men virksomheden valgte at rømme hjørnehuset Spanien 65. Oliefabrikken lejede i stedet hjørnehuset ud til Aarhus Universitet, som i 1936 indrettede det til Institut for Økonomi.

Aarhus Kommune 1942-nu

I 1942 købte Aarhus Kommune Kalkværksgrunden, og i 1950 forlod C. Langballe & Søn arealet og viderførte i stedet sine aktiviteter på Mellemarmen og Søren Frichs Vej. Kommunen nedrev samtidig kalkværksbygningerne, hvorefter det fælleskommunale energiselskab Midtkraft fra 1950 til 1952 opførte koksgasværket og Kulbroen på grunden. Koksgasværket eksisterede frem til 1969, hvorefter det blev nedrevet. Nord for Kulbroen blev der i stedet opført et spaltgasværk, dvs. et værk, der udvandt gas af olie. Dette gasværks levetid blev dog kort, idet gasproduktionen endeligt blev indstillet i 1979.

Efter nedrivningen af koksgasværket blev der på Kalkværksgrunden indrettet lastbilparkering og i 1975 en tankstation, der siden er blevet drevet under skiftende navne: Hydro, Hydro Texaco, YX og Uno-X.

Kalkværksgrunden i 2016

Udover at Kalkværksgrunden i dag (2016) rummer lastbilparkeringen og tankstationen, har grunden en karakter som et gråt og rustikt hjørne af havnen præget af graffitimaling og vildtvoksende buskadser.

I Sydhavnsområdet er der desuden etableret varmestuer og tilholdssteder for byens udsatte grupper såsom stofmisbrugere og hjemløse. På Kalkværksgrunden drejer det sig om den såkaldte ”Nålepark” lige nord for Kulbroen, Kirkens Korshærs Døgnvarmestue i Spanien 61a og Blå Kors’ herberg i Spanien 65. Uden for arealet ligger derudover et kommunalt værested i Jægergårdsgade 105, som også rummer de hjemløses avis ”HusForbi”,

Samtidig har kreative grupper kastet deres kærlighed på områdets industrimiljø gennem kulturelle arrangementer ved Kulbroen og i kunstnerværksteder.

Udviklingen med store byggerier til boliger, kultur og kontorarbejdspladser, som siden 2010 bl.a. er skudt op på Aarhus Ø, er hidtil gået uden om Sydhavnen og dermed Kalkværksgrunden. Men i december 2015 fremkom det i dagspressen, at Aarhus Kommune havde ønsker om at sælge den vestlige del af grunden mod Spanien, hvilket vil give plads til et nybyggeri.

Se også

Kilder

  • Rathlou, J. Viggo von Holstein: Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, I, s. 401-403. Find på biblioteket.
  • ”Tyvstart på grundsalg til erhvervsbyggeri i Sydhavnen”, Århus Stiftstidende, d. 9/12 2015.


Realregistre og tingbøger, www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline:

  • Aarhus Byfoged, Realregister 1855-1940, Bygrundene I vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.
  • Domstolsstyrelsen, Indskannede Tingbøger 1927-2000 vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.