Aarhus Festuge
Startskuddet
Aarhus Festuge blev til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem Inge Ehlers, der på et byrådsmøde den 5. marts 1964 foreslog, at Aarhus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester Bernhardt Jensen kunne fuldt ud tilslutte sig idéen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen.
Den 19. november samme år kunne komitéen til afholdelse af "Aarhus Festuge" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. Festugen var på sin vis en videreførelse af Rundskuet, der var en årlig festattraktion i Aarhus fra 1912 til 1968.
Den første festuge, 1965
Kl. 15:00, lørdag den 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på Bispetorv og erklære Aarhus' første festuge for åben. I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”
Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert, om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes: Aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succesen skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen.
Den første festuge-plakat blev tegnet af Carl Johan Westberg og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; stadion, Domkirken, Den Gamle By. rådhuset, universitetet og Aarhus Teater. Festugen var allerede fra 1965 "under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren", prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til enhver tid siddende borgmester i Aarhus.
Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at Aarhus Kunstmuseum udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede, og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På Svalegangen opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens Aarhus Teater havde urpremiere på Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den jyske Opera.
Festuge 1966
Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog, blev modtaget på Rådhuspladsen af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugens highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og Ridehuset viste kunst, Vor Frue Kirke havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, "Glasmenageriet", og gæsteballet på programmet.
Festuge 1967
I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sveriges Radios Underholdningsorkester under ledelse af Sergiu Celibidache samt multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i Kosmorama. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup.
Festuge 1968
Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder.
Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget af både Aarhus Pigegarde og Jydske Pigegarde. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og Nils Malmros' debutfilm "En mærkelig kærlighed" havde verdenspremiere.
Festuge 1969
Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. Skolegade blev lavet til en regulær festuge-gågade med musik og optræden af bl.a. beatgrupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Også jazz-saxofonisten Ben Webster kunne opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes!
Festuge 1970
Rolling Stones optrådte i Vejlby-Risskov Hallen i Festugen 1970. Det var der også andre beatorkestre, der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. Tivoli Friheden blev omdannet til en blomsterpark for dem, som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By var der udstilling af møbler af designeren Finn Juhl.
Festuge 1971
Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde på den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera, og Aarhus Kunstbygning viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer.
Festuge 1972
I 1972 dannede Festugen ramme om to temmelig signifikante Aarhus-begivenheder. Den ene var omdannelsen af Søndergade til byens første gågade. Den anden var første gennemførelse af Marselisløbet. Hele 3.000 deltagere løb med på ruten. Der var masser af jazz på programmet: Hal Singer, Bill Coleman, Al Craig, Benny Waters og Clark Terry var en del af festugen, der også udgjorde Aarhus' fjerde internationale jazzfestival. Beatmusikken manglede heller ikke. Vejlby-Risskov Hallen havde bl.a. den engelske gruppe Pentangle på scenen.
Festuge 1973
Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her havde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum en stor rolle med udstillingen "Mestertegninger fra Chatworth", der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars & Faith of Black Nativity. Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den med et klik her:
Festuge 1974
I den tiende festuge ville man bl.a. involvere borgerne i selv at skabe kunst; det skete i Rådhusparken, hvor kunstneren Svend Wiig Hansen hjalp og vejledte aarhusianerne i at tage hul på deres kreative evner. Lige overfor, i Ridehuset, holdt man "Koncert fra Gaden". Her spillede Aarhus By-Orkester og Peder Pedersens Big Band. Også Svend Asmussen med Trio spillede jazz og The Juilliard String Quartet tog sig af en del af festugens klassiske repertoire.
Festuge 1975
”Festugen er nået til det punkt, hvor det skal vise sig, om den har den modenhed, den bredde og styrke, der danner grundlaget for en videre god udvikling.” Sådan skrev borgmester Orla Schartau Hyllested i forordet til festugeprogrammet for 1975. Og festugen voksede. Aarhus Kunstmuseum kunne udstille malerier og tryk af Edvard Munch. Og endnu to gågader i byen blev indviet; Frederiksgade og Skt. Clemens Stræde. Samtidig fejredes Aarhus By-Orkesters 40-års jubilæum med den kendte dirigent Jorma Panula. Og Botanisk Have er oplyst med lygteoptog bestående af 200 fakler og 700 japanske lygter.
Festuge 1976
International Folkemusikfestival var et af tilbuddene i 1976-festugen. Den bød bl.a. på Bert Jansch, Ralph McTell og Julie Felix. I Aarhus Kongreshus i Amaliegade var der Liederaften med operasangerinden Edda Moser og den franske jazzviolinist Jean Luc Ponty spillede i Vejlby-Risskov Hallen. Også Aarhus Stadionhal lagde gulvplads til musik med Orchestre de Paris, der blev dirigeret af den argentinsk-israelske pianist og digirent Daniel Barenboim.
Festuge 1977
I 1977 bød festugen på ballet, denne gang fra New York City Ballet, der sendte stjernerne Peter Martins og Suzanne Farrell. Zubin Mehta dirigerede Israel Philharmonic Orchestra i Stadionhallen. I den anden ende af skalaen kunne Syngepigerne fra Bakkens Hvile for første gang nogensinde opleves udenfor Bakken. De optrådte på Aarhus Musikteater, der i festugens anledning blev bygget om til et serveringsteater. Og i Vejlby-Risskov Hallen spillede Cliff Richard med sit timands-band.
Festuge 1978
Nu kunne det konstateres, at Aarhus Festuge var en fast - og obligatorisk - del af kulturlivet i Aarhus. Festugens Internationale Jazzfestival blev udvidet til også at rumme rock. Men det var stadig store jazznavne, der brillerede, bl.a. The Trio med Niels-Henning Ørsted Pedersen, Oscar Peterson og Joe Pass. Aarhus By-Orkester akkompagnerede operasangerinden Birgit Nilsson, og på Arkitektskolen kunne man se udstilling med kunstneren, designeren og arkitekten Le Corbusier.
Festuge 1979
Aarhus Festuge havde i 1979 for første gang et tema, nemlig "Dans i Centrum". Baggrunden var 100-året for August Bournonvilles død. Som i 1977 kom Peter Martins og Suzanne Farrell fra New York City Ballet til byen. Som de ypperste repræsentanter for moderne dans kom Alvin Ailey American Dance Theatre. Jazzen rykkede ind i byens kirker, hvor man kunne opleve Svend Asmussen, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Kenny Drew, Ed Thigpen og flere andre.
Festuge 1980
Året forinden havde det første festuge-tema været "Dans i Centrum", i 1980 var temaet "Idræt i Centrum", inspireret af de olympiske lege i Moskva samme år. Nok så vigtigt som OL havde AGF, Aarhus Gymnastik Forening 100-års jubilæum, der fejredes med et internationalt gymnastikstævne. Og så var der VM-boksekamp i letmellemvægt, hvor verdensmesteren Ayub Kalule mødte Buchy Bester. På Odin Teatret spillede "Brechts Aske", og man kunne se værker af Richard Mortensen på Aarhus Kunstmuseum.
Festuge 1981
Temaet "Rytmisk Musik" fik bl.a. Povl Dissing & Benny Andersen til Vennelystparken. På Strøget lød rytmerne til et børnekarneval. Victor Borge optrådte i Stadionhallen. Det franske teater Théâtre du Campagnol havde skandinaviens-premieren på ’Le Bal’. Og så kunne man opleve det internationalt berømte danske balletdanserpar Vivi og Flemming Flindt give en opvisning i følelser og sindstilstande, udtrykt med krop og dans.
Festuge 1982
Samtidig med festugens åbning i 1982 indviedes byens nye musikhus af H.M. Dronning Margrethe II. Årets tema var derfor oplagt; slet og ret "Musikhuset". Og i festugens løb dansede både Peter Schaufuss og The National Ballet Canada huset varmt, sangerinden Buffy Saint Marie lagde stemme til festugen og den internationalt anerkende organist Gillian Weir gav koncert.
Festuge 1983
Temaet "Alsidighed" 1983 burde kunne garanteres med festugeprogrammets mere end 2.000 arrangementer. Af international kendt musik dækkede bl.a. The English Chamber Orchestra det klassiske repertoire. Ralph McTell viste sit talent som folkesanger og det flamboyante band Kiss markerede sig på rockscenen. The José Limón Dance Company dansede og i Aarhus Kunstbygning kunne man se kunst af den russisk-franske maler Nicolas Stäel.
I 1983 fandt ÅrhusSpillet 83 sted med 11 premierer på ni dage og over 700 personer involveret forskellige steder i byen. Afslutningen fandt sted på torvene omkring domkirken med flere tusinde tilskuere, der overværede "Torvene – et utidigt spil".
Festuge 1984
Tilbage i 1980 havde festugeplakaten ændret sig for første gang siden 1965. Den centrale fløjtespillende Pan-figur havde fået en stribet baggrund fremfor de genkendelige Aarhus-bygninger. Men i 1984 reduceredes fløjtenisten til at indgå i logoet, og festugeplakaten fik fra nu af et nyt udtryk hvert år. Der var store klassiske navne på programmet; violinisten Anne-Sophie Mutter spillede med Aarhus Kammerorkester, Andreas Vollenweider spillede harpe og det internationalt kendte kammerensemble Beaux Arts Trio optrådte i ugens løb. Dansen stod bl.a. The Batsheva Dance Company for. Og i Strandskoven ved Moesgaard var der udendørs rockfestival med bl.a. Sneakers og Anne Linnet.
Festuge 1985
Gianni Nannini, Rory Gallagher og Billy Cross var bl.a. de optrædende til Maratonrock i Vejlby-Risskov Hallen under Festugen 1985. Temaet var "Dans nu" med fokus på moderne dans. Det kunne opleves med eksotisk japansk buto-dans. Og det japanske Gagaku Ensemble gav koncert. Blandt de øvrige musikalske hovednavne var Orchestre de Paris dirigeret af Daniel Barenboim og The Philip Glass Ensemble.
Festuge 1986
En slags "kulturelt supermarked" kaldte borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022) Festugen i 1986. Blandt de mere end 1.500 arrangementer var for første gang en afrikansk kulturfestival på programmet, hvor man f.eks. kunne opleve musik og dans med ensemblerne Koteba og Wulomei. På grund af succesen blev der fra 1986 skabt tradition for, at afrikansk scenekunst blev en fast tilbagevendende del af Aarhus Festuge. Frankie Miller Band leverede festugens rockbrag.
Festuge 1987
1987 var dansk-fransk kulturår, og det var også temaet for Aarhus Festuge, som endda markerede starten på kulturåret. Aarhus blev dermed bemærket også af Frankrig, der bl.a. sendte fem af sine førende danse-ensembler. På gader og stræder var der fransk gadeteater, musik og happenings. På Aarhus Kunstmuseum kunne man se den franske kunstmaler Jean Hélions værker. Også videokunst var kommet i vælten, og i Kunstbygningen kunne man opleve videokunst fra Pompidou.
Festuge 1988
”Verdenstrommer” var temaet i 1988. Og nu havde festugen også fået et undertema; Australien, som havde 200-års jubilæum. Og der kom trommeslagere og trommegrupper fra hele verden, ikke kun Australien men Afrika, USA, Sydamerika, Indien, Italien, England og Frankrig. Klassiske fløjter havde festugen også, både James Galway og Michala Petri. Og den aarhusianske kunstnergruppe Ravnox lod gigantiske værker pynte byen op, så ingen kunne være i tvivl om, at der var fest i gaderne.
Festuge 1989
Festugens 25-års jubilæum fejredes med, at hele midtbyen omskabtes til en ”lydhave i natlys”. Med tørresnore behængt med hvidt og ensfarvet tøj ovenover alle gader, stemningsfuldt laserlys og musik af alle slags på hvert gadehjørne. Anne-Sophie Mutter og Ravi Shankar kunne man også høre, dog ikke på gadehjørnerne. Det er blevet sagt, at Festugen 1989 var den med mindst vold nogensinde, en regulær ”love-fest”. Men den var også en teaterfest, fejret med gæstespil fra Sverige, Frankrig og Spanien - og broadwaymusicalen ”Sarafina”. Derudover opførte Den Jyske Opera ”Tristan og Isolde”.
Festuge 1990
”Et vindue mod Øst” var temaet for første del af en festuge-trilogi, startende i 1990, der skulle sætte fokus på først østeuropæisk, så nordisk og til sidst vesteuropæisk kultur. Anledningen var naturligvis Berlinmuren, der var faldet året før. En af hovedattraktionerne var Aarhus Kunstmuseums udstilling med ”Kunstskatte fra zarernes hof”. På gadeplan kunne man komme på Sigøjnercafé i Spejlteltet ved Ridehuset, hvor der bl.a. blev spillet slavisk musik.
I 1990 opførte en lang række teatergrupper "En bøn for Europa" på Bispetorv og facaderne omkring torvet. Forestillingen blev set af flere tusinde tilskuere.
Festuge 1991
"Nordisk Hvælv" hed anden del af tretrinsraketten om europæisk kultur fra øst, nord og vest. Åbningen foregik på havnen med en stor event, der rummede både billeder, lys og lyd. Og hed "Du skal passe på din have". Det var nordiske forfattere, der dominerede i "Litteratur på scenen", der kunne byde på oplæsning og samtaler med både norske Herbjørg Wassmo og de to svenske forfattere til værk om Olof Palme-mordet. Der var også traditionel nordisk folkemusik - og dansen stod bl.a. grønlandske trommedansere og finske tangodansere for.
Festuge 1992
Tredje og sidste del af Festuge-trilogien om Europa havde temaet ”Det ny Europa”. Fra England indtog percussionshowet ”Stomp” byen, ”Cirque O” fra Frankrig optrådte for første gang i Skandinavien og fra Berlin kom Deutsche Oper med en imponerende ballet. Bybusserne ændrede karakter i Aarhus Sporvejes og Kaospiloternes projekt ”Moving Europe”, hvor 15 bybusser fra andre europæiske lande med hver deres lokale chauffører blev sat ind på forskellige busruter i Aarhus. Det er også Kaospiloterne, der står bag ”Street Agenda”, der betød uventede oplevelser, f.eks. forskellig levende musik, i gaderne, der i øvrigt over alt i midtbyen var overhængt med kulørt tøj på tørresnore. Aarhus-kunstneren Hans Oldau Krull havde lavet årets plakat.
Festuge 1993
Fra i tre år før at have afgrænset festugens tema til Europa var temaet i 1993 ”Grænseløs” og handlede om kunstens universalitet. På det stort anlagte midnatsmødested Kosmopolitan spillede Björk, Rage Against the Machine og Stone Temple Pilots. Aarhus Kunstmuseum var indtaget af udstillingen ”Strange Hotel”, der viste værker af bl.a. Andy Warhol, Gerhard Ritcher, David Hockney og Roy Lichtenstein. Et andet 'hotel', nemlig performancegruppen Hotel Pro Forma, opførte en moderne billedopera; ”Opera: Orfeo”. The Wooster Group, USA's førende avantgardeteater, gæstede også byen.
Festuge 1994
I den 30. festuge tog man fat i det kulturelle miljø, der havde præget tiden omkring den første festuge. 1960'er-temaet ”Twist & Shout” skulle bringe tresserne på bølgelinje med halvfemserne. Så byen kan bl.a. byde på verdenspremiere med “The Glorious Beatles Circus Show” med bl.a. Michael Falch, Dodo og Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua og DR radiounderholdningsorkesteret. Den engelske komponist Michael Nyman optrådte også i byen, og Frankrig var til stede i Ridehuset med danseren Jean-Pierre Perreault og hans dansekompagni.
Festuge 1995
”I Østen” havde Aarhus Festuge samlet inspiration og hentet kunstnere i 1995. Og hentet kinesiske kulturskatte gennem 4.000 år, der kunne ses på Aarhus Kunstmuseum. ”Dragernes Rige” hed udstillingen. Bispetorv omdannedes til et regulært Chinatown med en blanding af eksotiske traditioner, der kunne opleves sideløbende med den nyeste teknologi, skabt på de breddegrader. Ridehuset bød på forestillingen ”Hiroshima” af den canadiske instruktør Robert Lepage. Knap så østligt, men ikke mindre festligt, kunne ”Rock i Festugen” bl.a. præsentere det amerikanske band Green Day.
Festuge 1996
Med temaet ”Prolog til fremtiden” så Aarhus Festuge fremad i 1996. Og introducerede Univers på Bispetorv, der skulle komme til at stå i en årrække af festuger og blive et stort trækplaster med sit ret brede repertoire af bl.a. musik. Fra England kom bandet Suede og det verdensberømte City of Birmingham Symphony Orchestra, der blev dirigeret af Simon Rattle. Ballet fik Aarhus det år fra Frankfurt, anført af koreograf William Forsythe. Robert Lepage præsenterede Aarhus for sin fortolkning af Hamlet i soloforestillingen ”Elsinore”.
Festuge 1997
Festuge-plakaten fra 1997 var trykt i Colombia og temaet var Latinamerika. Frugtbarheds- og solritualer på Store Torv, udført af Los Voladores de Papantha, var lidt af et trækplaster. Og fra Colombia var der en regnmand, der med hjemmegjorte maskinerier skulle holde regnen væk fra himlen over festugen. Ligeledes fra Colombia kom instruktør og dramatiker Enrique Vargas, hvis forestilling var tilløbsstykke i Scandinavian Congress Center. 1997 var det første år man kunne opleve natcabaret i Spejlteltet.
Festuge 1998
Efter Latinamerika vendte festugen i 1998 tilbage til hjemlige himmelstrøg med ”Danske Visioner”. Ikke desto mindre var det ”Kinesisk Kompas” om Kinas historie, som Hotel Pro Forma optrådte med. Peter Schaufuss Balletten dansede ”Romeo og Julie”. Moderne dans og ballet er desuden repræsenteret af Alain Platel med ”Lets op Bach”. I Ridehuset var bandet Sorten Muld, videokunstneren Chris Kondek og koret Simili gået sammen om kunstprojektet ”Tragic 3.0”.
Festuge 1999
I 1999 fejrede Aarhus Festuge, at det var ”10 år efter Murens fald”. Fra Tyskland kom bl.a. ”Beckett-Songs”, musikteaterperformance, der eksperimenterede med en sammensætning af en bred vifte af genrer, og teatret Volksbühne opførte stykket ”Terrordom”. Også fra Ungarn var der teater med teaterkompagniet Moving House Theatre. I ”Manden der ønskede sig en havudsigt” arbejdede Steffen Brandt og TV-2 sammen med Peter Schaufuss Balletten og DR's Radiounderholdningsorkester om et fælles musikalsk show. Også projektet »Literatur Woche« med øst- og centraleuropæiske forfattere deltog, deriblandt Günter Grass og Ingo Schulze; også de danske forfattere Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt og Jan Sonnergaard udgjorde et af festugens kulturtilbud. I Musikhusets Foyer kunne man opleve Råbekoret Tinnitus.
Festuge 2000
Det blev besluttet, at festugen i 2000 ikke skulle have et tema, fordi programmet var så alsidigt og bredt, at det var svært at finde en fællesnævner. Et af de helt store arrangementer det år var ”Pæon Pavillonen”, en seks timer lang kinesisk maratonopera, der havde 400 år på bagen. Robert Lepage gæstede festugen for tredje gang, denne gang med soloforestillingen ”The Far Side Of The Moon”, Brodsky Quartet opførte ”The Opus 18 Project”, og det hele var blevet skudt i gang af violinisten Nigel Kennedy, der sammen med Radiosymfoniorkestret åbnede festugen. I Turbinehallen kunne man opleve "Get2Gether", Peter Sabroe Seminariets festugearrangement, der blev en tilbagevendende begivenhed.
Festuge 2001
Temaet ”Global - Lokal” gav vide rammer til festugen 2001. Festugen havde mistet penge i hhv. statstilskud og sponsorpenge. Det betød imidlertid at billetpriserne på diverse arrangementer faldt, hvilket skulle tiltrække flere gæster. Festugen stod i det hele med et samlet underskud på 1,2 mill., før festen blev skudt af i 2001. Der kom imidlertid kunstnere fra mange egne af verden; det israelske Batsheva Dance Company stod for åbningen med ”Virus of Ohad Naharin” og teaterstykket ”Aars!” af belgiske Luk Perceval og Peter Verhelst har skandinavienspremiere. Fra Japan kom Saburo Teshigawares med den strålende danseforestilling ”Luminous”. Rumænsk musik af Fanfare Ciocarlia lyder i midtbyens gader, og byen er bundet sammen af lokale og internationale kunstoplevelser i projektet ”Hidden Treasures”.
Festuge 2002
Temaet ”Lusofonia” stod for kunst og kultur fra den portugisisk talende verden. En del af programmet var ”Kultur i favelaen”, udgjort bl.a. af dans med Cia Ethnica de Dance fra Rio og en fotoudstilling af Pedro Lobo og Severino Silva. Der var urpremiere på den dansk/brasilianske co-produktion ”Clássico do Samba”. Aarhus Sommeropera opførte 1. og 2. del af John Frandsens operatrilogi ”Tugt og utugt i mellemtiden”. Barokeksperten Andrew Lawrence-King spillede portugisisk og sydamerikansk barokmusik med ensemblet Concerto Copenhagen og på Mathilde Fibigers Have bag Kvindemuseet (nu med navnet KØN, hvor der spilledes intime live-koncerter, kunne man bl.a. opleve bandet ”Danser med Drenge”. Det var i 2002, at man første gang kunne komme ud på ”Dokken 02” på havnen og opleve rockmusik i anderledes rammer. Umiddelbart efter Festugen i 2002 fyrede byrådet festugechef Dieter Jaenicke pga. samarbejdsvanskeligheder. Herefter ansattes Martin Lumbye som direktør for Festugen, en stilling han bestred frem til 2006
Festuge 2003
"Images of Asia - Asiatiske forbindelser" var temaet for festugen, og gallaåbningen blev opført af Yamato-kompagniet med forestillingen ”Voices of the Heart”. Musikhuset lagde gulv til balletfænomenet La La La Human Steps med balletten ”Amelia”. Fra Pakistan kom sangerinden Abida Parveen for første gang til Danmark med ’Songs to the Divine beloved’. Den japanske performer og forfatter Yoshi Oida optrådte med "Interrogations", og man kunne opleve multimedieforestillingen ”Finks” af Leni Basso. Lars H.U.G. spillede på Train, og på Bispetorvs Univers kunne man bl.a. opleve Mew og Filur.
Festuge 2004
Og der blev kærlighed - med temaet ”Fra Aros med Eros” i 2004. I Domkirken kunne man høre forskellige forfatteres ”Kærlighedstaler”, bl.a. Einar Már Gudmundsson, Svend Åge Madsen, Lars Bukdahl og Ida Jessen. På Aarhus Teater havde man besøg af spanske La Fura dels Baus, der med forestillingen "XXX" satte et temmelig direkte fokus på den stigende pornoficering, bl.a. i medierne. Der var danmarkspremiere på ”Orfeu” af nycirkuskompagniet Tout Fou to Fly. Rundt omkring i midtbyen fejredes kærligheden i form af engleudsmykning, ikke mindst udført af den lokale kunstner Fadavi. Den israelskfødte sangerinde Keren Ann gæstede byen, i NRGI Arena kunne man opleve selveste Sir Bob Geldoff med band. Hiphop-festivalen Aarhus Took It, der allerede havde været en del af festugen i nogle år, fortsatte succesen i Ridehuset.
Læs mere om XXX på Aarhus Teater her.
Festuge 2005
Temaet i 2005 var ikke kun H.C. Andersens ”Mit Livs Eventyr”, men også aarhusianernes. Det kom bl.a. til udtryk på plakaten, der bestod af portrætter af aarhusianere, der tilsammen dannede H.C. Andersens kontrafej. Åbningsforestillingen med kinesiske Shenyang Acrobatic Troupes ”The Beautiful Legend” om den lille havfrue fik en blandet modtagelse, mens ARoS' udstilling ”Fairy Tales Forever”, der præsenterede 24 internationale kunstnere, var en succes. Det samme var scenekunstneren Jan Fabres ”History of Tears”. Og succesen med ”Pop Up” i Rådhusparken var stensikker; det sørgede bl.a. Thomas Helmig, Kashmir, Spleen United og Tue West for. I gaderne kunne man hoppe på Eventyrbusser og få læst eventyr højt af forfatteren Thomas Winding. Det var første gang ”Present Aarhus” indgik i Festugen – præsenteret med bandet PowerSolo som hovednavn.
Festuge 2006
”WOMANIA”. I festugen 2006 er der kunst og kultur for, med, af og om kvinder. Plakaten, der blev skabt i tre variationer, var et tydeligt og humoristisk grafisk symbol på temaet. Gallaåbningen var en gallakoncert, der hyldede danske sangerinder gennem 35 år. I ugens løb kunne man opleve den internationale balletstjerne Louise Lecavalier opføre en såkaldt powerballet, koncert med Anthony and the Johnsons. To cirkus-arrangementer var på plakaten: det walisiske No Fit State Circus og totalteater/cirkus-truppen öff öff fra Schweiz, der opførte deres kunster, sang og akrobatik i 17 meters højde. Højt oppe på en mur ved Clemens Torv var der fastgjort en stol, hvor der ugen igennem sad forskellige kvinder; det tyske Angie Hiesls installation ”Mensch in Stuhl”, der vakte en del opmærksomhed. Kvindemuseet åbnede en udstilling om ”Prostitution og Trafficking” og brugte dermed temaet til at sætte en anden vinkel på kvinder. Efter festugen i 2006 fik Aarhus Festuge ny direktør, da Jens Folmer Jepsen afløste Martin Lumbye.
Festuge 2008
I 2008 var temaet ”Åben by”, og plakaten blev skabt af en af verdens førende gadekunstnere, Zev. Ved gallaåbningen kunne man opleve den eksotiske flamenco-stjerne Sara Baras. På Entréscenen opfører The New Riga Theatre forestillingen ”Long Life”, og så kan Teaterinstallationen ”UpsideDownTown”, der var skabt i et samarbejde mellem det franske installationsteater Groupe ZUR, de aarhusianske teatre Gruppe 38, Svalegangen og Teater Refleksion samt Det Jyske Musikkonservatorium, opleves i nogen af Mejlgades baggårde. Med fortsættelse af succesen fra 2007 var der arrangeret Århussamtaler i Kunstbygningen i J.M. Mørksgade. Temaet var åbenhed, og bl.a. daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, bysbarnet Clement Kjærsgaard og journalist Martin Krasnik krydsede verbale klinger.
Se videoer fra Aarhus Festuge 2008 her.
Festuge 2009
Festugens tema var i 2009 "Fremtiden er nær"
Se videoer fra Aarhus Festuge 2009 her.
Festuge 2010
Festugens tema var i 2010 "Naboer"
Se videoer fra Aarhus Festuge 2010 her.
Festuge 2011
Festugens tema var i 2011 "Beautiful mistakes"
Se videoer fra Aarhus Festuge 2011 her.
Festuge 2012
Festugens tema var i 2012 "Big - size matters"
Rådhusparken og parken foran Musikhuset var ved årets festuge omdannet til en stor park kaldet Byparken. Frederiks Allé blev i den forbindelse lukket af for biler, og vejen blev overdækket med rullegræs.
Se videoer fra Aarhus Festuge 2012 her.
Festuge 2013
Festugens tema var i 2013 "Tegn på liv - i en ny virkelighed"
Ligesom foregående år blev Byparken etableret ved Rådhusparken og parken foran Musikhuset.
Festuge 2014
Årets tema var "Same but different".
I 2014 blev festugen sparket i gang med en stor koncert i Mindeparken fredag den 29. august. Hovednavnene var TV2 og Thomas Helmig, og traditionen tro var det festugens protektor Dronning Margrethe, som stod for den officielle åbningstale. Året var desuden 50-års jubilæet for etableringen af Aarhus Festuge i 1964, og 50. gang festugen blev afholdt.
Banegårdspladsen var ved årets festuge lukket af for trafik og omdannet til plads, mens Rådhusparken og parken foran Musikhuset var omdannet til "Centralparken" - dog uden at Frederiks Allé var lukket.
Festuge 2015
ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE OG BLIVER LØBENDE OPDATERET.
Henvisninger
- Aarhus Festuges Arkiv. Erhvervsarkivet
