Svend Åge Madsen
Svend Åge Madsen (født den 2. november 1939 i Aarhus) er en aarhusiansk forfatter og dramatiker bosat i Risskov. Han regnes for en af de største nulevende danske forfattere.
Svend Åge Madsen og Aarhus
Få forfattere har så levende portrætteret en by, som Svend Åge Madsen har gjort det med Aarhus.
Hvis man ser bort fra længere rejser til Indien, Algeriet og USA, har Madsen været bosat i Aarhus hele sit liv. Han voksede op på Skjernvej midt mellem bryggeriet Ceres og Den Gamle By. Madsen var først elev på Møllevangsskolen, kom senere på Munkegades Skole, blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1958, hvor han fulgte den matematiske linje. Han begyndte efterfølgende at læse matematik på Aarhus Universitet, hvor han sideløbende tog den litterære virksomhed op.
Madsen debuterede i 1962 med novellen "Den ottende dag" i tidsskriftet Vindrosen. Året efter udkom hans første roman Besøget. Han opgav matematikstudiet for fra 1963 at ernære sig fuldtids som forfatter. I 1964 giftede han sig med ergoterapeuten, Bendte Ingerlise, og flyttede til Vestre Strandallé i Risskov, hvor han har haft adresse lige siden.
Den litterære stil var i begyndelsen af karrieren præget af avantgardistiske træk med spor til den franske nouveau roman. Den eksperimenterende stil ses eksempelvis i romanen Tilføjelser fra 1967, der er opdelt i fem små hæfter, som kan læses i vilkårlig rækkefølge. Aarhus begynder først for alvor at dukke op i forfatterskabet fra 1970'erne, men Madsen har ofte underholdt med en anekdote fra begyndelsen af karrieren, der illustrerer, hvordan de aarhusianske omgivelser altid har præget hans værker. Med sin første roman, Besøget, havde han bevidst forsøgt at skrive en roman uden tids- og stedsbeskrivelser. Alligevel bemærkede en vågen kritiker, at romanen da måtte foregå i Aarhus, fordi hvor gik folk ellers ind bag i bussen?
Aarhus dukker for alvor op i forfatterskabet med den store gennembrudsroman, Tugt og utugt i mellemtiden, der også introducerer en mere folkelig og fortællende stil. Siden har Madsen ikke kunnet slippe byen, og han har efterfølgende opbygget en stort persongalleri, som går igen på kryds og tværs af romanernes fiktive Aarhus.
Madsen var husdramatiker ved Aarhus Teater fra 1983-1986.
Temaer
Madsen er kendt som en ekstremt produktiv forfatter, og bibliografien tæller – ud over de mange romaner – også noveller, essays, børne- og ungdomsbøger, dramaer for teater, radio og tv, samt en bog med e-mailkorrespondancer. Han har ofte benyttet sig af populære stilarter, specielt science fiction-genren optræder i mange af Madsens romaner. Mest kendt er romanen Se dagens lys (filmatiseret i 2003 af Steen Rasmussen og Michael Wikke), der foregår i et fremtidssamfund, hvor menneskene hver morgen vågner op til et nyt liv med en ny og ukendt ægtefælle og et nyt job. I samarbejde med sin kone har han også skrevet flere krimier under pseudonymet Marianne Kainsdatter.
Siden det afbrudte matematikstudie, har det matematiske tema haft en stor indflydelse på både indhold og form i forfatterskabet. Det vrimler med videnskabsmænd, tidsrejser og etiske problemstillinger knyttet til matematikken. I 1972 udkom bogen Dage med Diam eller Livet om natten. Bogens to titler afspejler de valg, som læseren undervejs må tage, hvor man ved hvert endt stykke præsenteres for to mulige fortsættelser. I alt består bogen af 63 tekststykker, som kan kombineres til 32 unikke noveller med hver sin slutning. Her må læserne, som i den tidligere hæfte-roman, Tilføjelser, selv finde deres egen vej gennem Madsens kringlede univers.
Bibliografi og priser
Romaner
- Besøget, 1963
- Lystbilleder, 1964
- Tilføjelser, 1967
- Modsatterne og Omvendterne, 1967
- Liget og lysten, 1968
- Tredje gang så tar vi ham, 1969
- Sæt verden er til, 1971
- Dage med Diam eller Livet om natten, 1972
- Blodet på mine hænder, 1973 (krimi under pseudonymet Marianne Kainsdatter)
- Jakkels vandring, 1974
- Tugt og utugt i mellemtiden, 1976
- Hadets bånd, 1978
- Se dagens lys, 1980
- Den største gåde, 1982
- Vi? – Vi, Vi!, 1982
- Af sporet er du kommet, 1984
- Lad tiden gå, 1986
- Slægten Laveran, 1988
- At fortælle menneskene, 1989
- Jagten på et menneske, 1991
- Et ved jeg som aldrig dør, 1991 (krimi under pseudonymet Marianne Kainsdatter)
- Edens gave, 1993
- Syv aldres galskab, 1994
- Den usynlige myre, 1995
- Kvinden uden krop, 1996
- Finder sted, 1998
- Genspejlet, 1999.
- Nærvær og næsten: Tomas Fants familiekrøniker, 2000
- Engleskyts. Kriminalroman, 2002 (krimi under pseudonymet Marianne Kainsdatter)
- Den ugudelige farce, 2002
- De gode mennesker i Århus; Læselysten, 2003
- Levemåder, 2004
- Det syvende bånd, 2006
- Mange sære ting for, 2009
- Pigen i cementblanderen, 2013
- Af den anden verden, 2017
- Enden på tragedie & I fjorten sind, 2019
- Fremtidsspejl, 2020
- Vortsted, 2022
- Esbens fire liv, 2024
Hertil har Svend Åge Madsen skrevet flere novellesamlinger, skuespil og diverse andre tekster.
Priser
- Louisiana-prisen, 1966
- Det Danske Akademis Store Pris, 1972
- Kritikerprisen, 1976
- Søren Gyldendal Prisen, 1985
- Danske Dramatikeres Hæderspris, 1987
- Holberg-Medaillen, 1990
- Radioens Romanpris, 1994
- De Gyldne Laurbær, 2000
- Johannes Buchholtz-prisen, 2002
- Læsernes krimipris, 2003
- Ridderkorset af Dannebrogordenen, 2010
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- Niels Dalgaard, Dage med Madsen - eller Livet i Århus, Kbh. 1996. Bestil materiale
- Eigil Søholm, Ordkvartet Århus, Århus 1990. Bestil materiale
- Anker Gemzøe, Metamorfoser i Mellemtiden, Medusa 1997. Bestil materiale
- Niels Dalgaard, Verdensjongløren - Svend Age Madsen og science fiction, Science Fiction Cirklen 1997. Bestil materiale
- Interview med Svend Åge Madsen
- Præsentation af Svend Åge Madsen, Forfatterweb
