Aarhus Teater
Aarhus Teater ligger på Bispetorvet ved siden af Aarhus Domkirke. Adressen er i dag Teatergaden 1, men har tidligere været registreret under Kannikegade 1-3.
Bygningen stod færdig i 1900 og blev opført efter tegninger fra arkitekt Hack Kampmann med udsmykning af Frederik Carl Hansen Reistrup.
Aarhus Teater blev fredet i 1981.
Fredning
I fredningssagen af den 17. december 1981 fremgår det, at baggrunden for fredningen lå i, at: "den kulturhistoriske værdi ved Århus Teater i det ydre er knyttet til bygningens fremtræden som teater, der tydeligt ses af kompositionen og facaden". Der blev desuden lagt vægt på de detaljerige bygningsdele og brugen af symboler fra teaterverdenen, herunder forskellige masker og rendejern med lyrer, der er teaterguden Apollons symbol, samt motiver fra Holbergs Maskerade, der er afbilledet i frontispicen. Det blev vurderet, at symbolerne var en klar reference til bygningens funktion, hvilket skabte forventning hos teatergængeren om oplevelser og en festlig stemning inde i bygningen. Man noterede sig: "at bygningen vidner om sin indre funktion i facaderne er karakteristisk for Hack Kampmanns arkitektur".
De bærende fredningsværdier for Aarhus Teater knyttede sig i det ydre til bygningens form og røde, blanke mure med alle detaljer i form af granitsokkel, formsten, gesimser og kalkstensdetaljer samt til det lave skifertag. Hertil kom den store fremtrædende, kalkstensbeklædte og rigt detaljerede frontgavl samt ørnefrisen og glasmosaikkerne. Fredningssagen vægtede ydermere de ældre døre og vinduer med deres detaljer, herunder greb og hængsler, samt de mange ældre og originale lamper. Endeligt knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.
I det indre af Aarhus Teater knyttede de bærende fredningsværdier til den velbevarede grundplan, herunder især den store teatersal, forhallen, foyeren, salene og trapperummene. Hertil kom alle ældre og oprindelige overflader, eksempelvis parketgulve, pudsede vægge og lofter, vægge med tapet, marmoreringer eller marmorbeklædninger samt stukkatur og indpakkede bjælker. Endvidere gjaldt det alle ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer som døre med gerichter, fordakninger, greb og hængsler, trapper, original skiltning og belysning. Endeligt knyttede de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materiale- og farveholdning.
Teater i Aarhus før 1900
Amatørskuespil og levende musik og sang har antageligt altid eksisteret i Aarhus i form af lokale og private opførelser, indslag i gadebilledet, underholdning på beværtninger, osv. Indtil 1800-tallet fandtes avancerede kunstarter og professionelle kunstudøvere kun i tilknytning til samfundets allerøverste kredse, hovedsagelig omkring kongens hof.
I 1700-tallet fremvoksede der et borgerligt selskabsliv med en tilhørende avispresse i Aarhus, og den sceniske dramatik blev et led i dette selskabsliv. Oprindelig blev skuespillene opført af deltagerne selv, men i 1800-tallet skete der en professionalisering og kommercialisering, hvor faste spillesteder drev teaterskuespil som forretning.
Selvom almindeligt godtfolk også havde adgang som publikum, var kundegrundlaget i Aarhus for lille til at oppebære en fast stab af professionelle skuespillere eller musikere, og i stedet blev skuespillerne hentet udefra til lejligheden.
I begyndelsen af 1800-tallet arrangerede Det forenede dramatiske Selskab musik og skuespil oven over Løveapoteket, hvor en hel etage blev indrettet til teater og balsal med plads til 200 mennesker. Selskabet havde mange medlemmer tilfælles med foreningen Kronprindsens Klub. De to foreninger gik sammen i 1814 og dannede Polyhymnia, som straks gik i gang med at opføre en egentlig teaterbygning i Kannikegade.
Teaterselskaber og Svedekasse
Teatret i Kannikegade var Aarhus' første teater og blev indviet i 1816 med en sal, der kunne rumme ca. 500 tilskuere. Amatørismen gik af mode, og i 1822 ophørte Polyhymnia som dramatisk selskab og forblev frem til nedlæggelsen i 1878 en rent selskabelig forening. Teatret i Kannikegade blev herefter udlejet til omrejsende selskaber og musikopførelser, og denne anvendelse fortsatte, efter teatret overgik til privateje i 1851. Blandt de mange forskellige gæsteoptrædener i teatret var der lejlighedsvis også skuespillere fra Det Kongelige Teater.
Ved en ombygning i 1854 blev teatret udvidet til at kunne rumme ca. 700 tilskuere.
Oprindelig var teatret veludstyret af et provinsteater at være, men tiden løb efterhånden fra det. På grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret tilnavnet "Svedekassen", men det var også kendt som en brandfælde.
Byens store vækst i befolkningstal og økonomisk aktivitet i 1800-tallets sidste årtier skabte grundlaget for et omfattende fritids- og forlystelsesliv, bl.a. i Vennelystparken. Jævne folk kunne til en overkommelig pris overvære dramatik og musik opført af trænede udøvere. Stykkerne var af udmærket kvalitet, og underholdningsværdien var så god som nogensinde, så skuespillet trivedes som håndværk i Aarhus, men ikke som kunstart.
Julen var højsæson for teaterforestillinger. På 2. juledag 1829 opførtes i Teatret i Kannikegade eksempelvis et lystspil kaldet Den falske Madame Catalani og derefter Messolunghis bestormelse, der var en ”plastisk fremstilling i 20 forandringer” omhandlende et slag fra den græske frihedskrig ”oplyst med bengalsk ild og brilliant fyrværkeri”. I julen 1859 meldtes om fulde huse og ”stormende applaus” ved søstrene Agnes og Christine Healeys danseshow.
I julen 1884 åbnede en varieté i Hotel Jylland i Studsgade ved navn ”Etablissement National”. Underholdningen blev leveret af et husorkester samt en ”salonkomiker” fra Tivoli og en ”dame-komiker” fra Berlin.
Aarhus Teaters byggeri og opstart
Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne Aktieselskabet Aarhus Nye Theater. I bestyrelse sad fem mænd med apoteker Meyer som formand og et repræsentantselskab på 12 medlemmer med direktør Koppel som formand. Derudover blev nedsat et agitationsudvalg med chefredaktør Funch Thomsen som formand. Agitationsudvalget skulle især arbejde med at skaffe kapital ved henvendelse til byens højst beskattede borgere. Allerede i maj samme år var der skaffet 132.000 kr., hvoraf storkøbmand Mønsted og etatsråd Meulengracht hver stod for 20.000 kr. Herefter blev der også søgt efter kapital blandt byens øvrige indbyggere, og opførelsen af det nye teater blev præsenteret som en borgersag.
Aarhus Byråd gik med til at afstå en grund i den sydøstlige ende af Bispetorvet, og her blev grundstenen til den nye bygning lagt 12. august 1898. Ambitionerne for den nye bygnings udseende var store, og budgettet blev hurtigt overskredet. Det lykkedes dog gennem fornyet agitation at skaffe endnu mere kapital. Især hjalp det, da ejeren af det gamle teater i Kannikegade, Sophus Birck, solgte teatret til staten, der rev det ned og i stedet opførte et posthus.
14. februar 1899 var der kransehejsning, og 15. september 1900 kunne det nye teater - Aarhus Teater - endeligt indvies med en fastlønnet skuespillerstab og administration.
Teaterbygningen, der var tegnet af arkitekt Hack Kampmann (1856-1920), kunne rumme omkring 1000 mennesker. Grundplanen var orienteret mod barokken, mens teatrets indre var præget af tredimensionel rummelighed. Udsmykningen med dens righoldige ornamentik i jugendstil og gyldne farver var præget af romantikken. Udsmykningen var lavet af Frederik Carl Hansen Reistrup, som i denne periode havde et tæt samarbejde med Kampmann bl.a. på Statsbibliotekets bygning på Vester Allé 12.
Stifterkredsens motiver til at finansiere teatrets opførelse er blevet udlagt forskelligt af historikere gennem tiden. Det var borgerskabets teater, og som sådan var dets indstiftelse en demonstration af gruppesammenhold og vilje til aktiv kulturpolitik fra pengeelitens side. Billetprisen var dog ikke socialt ekskluderende, om end der var stor forskel på priserne for de bedste og dårligste tilskuerpladser.
Hvis der lå en politisk linje i repertoiret, gik den nærmest i retning af at dyrke forestillingen om landlivet som den rigtigste eksistensform, men som led i denne linje kom også husmandsvenner som Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg på plakaten.
Uanset hvad stiftelseskredsen end måtte have haft af politiske bagtanker, fik teatret hurtigt sit eget liv og udviklede sin egen identitet. Stifterne havde håbet, at staten hurtigt ville træde til med store årlige beløb til teatrets drift, men der gik mange år, inden håbet blev indfriet. I de første år af teatrets eksistens var dets situation meget trykket, og den første direktør fra 1899 til 1908, Benjamin Pedersen, opnåede stor anerkendelse for at holde teatret oven vande, men sled sig selv op i arbejdet.
På den ene side levede teatret økonomisk fra hånden i munden eller var i konstant fare for at komme til at gøre det. På den anden side måtte teatret bevare sit gode ry og sin integritet som kulturinstitution, og dertil kom ønsket om at opdyrke langsigtede publikumspotentialer. Ledelsen måtte løbende træffe mange svære valg omkring besætning, logistik og repertoire, hvor kunstneriske, kommercielle og rent praktiske hensyn skulle vejes af mod hinanden. En ting var valget af spillestykker, noget andet var at få roller og skuespillere til at hænge fornuftigt sammen, og det rejste igen spørgsmålet om lønsatser og budgetter.
Begyndelsen til teatrets identitetsdannelse lå allerede i ledelsens og aktionærkredsens valg af direktør. Der var brug for direktører med evne for både den regnskabsmæssige og den sceniske side af sagen, og mængden af egnede tilgængelige kandidater var altid begrænset. De enkelte kandidater havde hver især deres egen faglige baggrund, kunstneriske præferencer og favoritter i teaterbranchen.
På disse grundvilkår har Aarhus Teater virket lige siden, og dets identitet er ikke blevet påvirket af, at der med tiden kom repræsentanter for folkestyret ind i teaterledelsen, efterhånden som tilskuddene fra kommunen og staten voksede. Teatret er kommet pænt gennem alle samfundsøkonomiens rutsjebaneture i dets mangeårige levetid.
Besættelsens påvirkning på Aarhus Teater
Den tyske besættelse påvirkede Aarhus Teater såvel som resten af byen. På besættelsesdagen d. 9. april 1940 besluttede man sig for - på trods af overvejelser om aflysning - at gennemføre aftenens forestilling Et rigtigt Mandfolk.
Stykket, der i øvrigt var skrevet af tyskeren Fritz Peter Buck hører ikke just til blandt klassikerne, men blev i høj grad båret af titelrolleindehaveren Inge Hvid Møller, der var fuldendt i rollen som Julie, som skjulte sin kvindelige følsomhed bag en mandhaftigt og brovtende facade.
I regissørens dagbog fra tirsdag d. 9. April 1940 oplystes det, at aftenens billetindtægt var på 44,25 kr. imod den foregåede aftens 355 kr. Der kan dermed noteres et brat fald i teaterlysten hos det aarhusianske publikum på netop den dag, da byen blev besat.
Nederst på dagbogsbladet har regissøren noteret:
I Dag besatte Tyskerne Byen
- og hele Danmark.
Fiat Voluntas Tua!*
*Latin: Ske Din Vilje!
Først langt senere tvang Besættelsen teatret til lukning; den 22. februar 1945 blev Aarhus Teater ramt af et Schalburgtage-angreb, men skaderne ramte ikke teatrets inderste dele, og efter genopbygningen kunne det genåbne den 2. september samme år.
Ombygninger
Aarhus Teater har haft en række om- og tilbygninger i tidens løb. Det havde oprindelig en café i to etager, indtil caféen i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. I filmens barndom fik teatret også en lille biograf under navnet Fotorama, men ved en stor ombygning i 1955 blev teatret udvidet bagud med blandt andet den store Scala Sal, der fungerede både som biograf og som musiksal, mens Fotorama blev lukket. Scala var opført i elegant funktionalisme med teaktræsdækkede vægge.
Scala salen skrånede oprindeligt nedad mod scenen i modsat retning af teatrets hovedscene, men ved en stor ombygning i 1981-82 blev salen reduceret i omfang og vendt i den modsatte retning. En hovedlinje i teatrets om- og tilbygninger siden 1945 har været, at sceneindretningen er blevet mere mobil og åben for eksperimenterede teater, samtidig med at skuespillerne har fået større øvelsesplads inde i bygningen.
Toner på teatret
Allerede længe inden, at Aarhus Teater åbnede sine døre for publikum i september 1900, havde direktør Benjamin Pedersen lagt sig fast på, hvad Danmarks næststørste scene skulle have på sit repertoire. Først og fremmest skulle det være danske klassikere, hvilket også afspejlede sig i teatrets arkitektur, hvor scener fra Holbergs Maskarade er gengivet på bygningens facade, og Heibergs Elverhøj samt Hostrups Genboerne er forevigede i teatrets promenadefoyer. Derudover kom selvfølgelig internationale klassikere, ny dramatik og – ikke mindst – musikforestillinger.
I 1899 blev musikeren og komponisten August Enna (1859-1939) bedt om at skrive et musikstykke til Aarhus Teater. Enna havde i 1884 skrevet sin første opera, og planen var nu, at han skulle skrive en opera over H.C. Andersens eventyr Nattergalen til opførelse ved teatrets åbning.
Kunne de overhovedet synge i Aarhus?
I Aarhus Teaters arkiv ligger en samling breve fra Enna til direktør Pedersen, hvor man kan følge processen og de vanskeligheder, komponisten stødte på. Han var i januar godt i gang med stykket, og tekstforfatteren P.A. Rosenberg havde gjort et godt stykke arbejde. Men da Enna overhørte de skuespillere, som var tænkt til hovedrollerne, måtte han ændre sine planer.
Deres sangtalenter stod ganske enkelt ikke mål med værkets musikalske krav. Derfor vurderede han, at det både for teatrets og hans egen skyld var mest hensigtsmæssigt at opgive Nattergalen til fordel for den mere letbenede Prinsessen på Ærten.
Stadig voldte besætningen problemer. Flere af skuespillerne kunne ikke synge, en af herrerne var for tung til at spille prinsen, en af damerne muligvis for tyk til at være prinsesse, en anden var ikke køn nok, og et par andre var enten for gamle eller for unge til diverse roller. For at få processen i gang bad Enna direktør Pedersen om ”at rette Dem saa meget efter mig, som det er Dem muligt”. Det gjorde direktøren så, men dog ikke da Enna opfordrede til at lade en kvinde spille prinsens rolle!
Prinsessen på Ærten blev opført på Aarhus Teaters åbningsaften den 15. september 1900 og var en udmærket succes. At den kun blev opført otte gange, skyldtes hovedsageligt, at den var dyr i drift, og at man hurtigt skulle have gang i et skiftende og bredt repertoire for at binde det aarhusianske publikum til det nye kulturhus.
Musikforestillinger
Med Ennas forestilling var grunden lagt for den stadig spillevende tradition med folkelige musikforestillinger på Aarhus Teater. Allerede senere samme sæson, i februar 1901, opsattes Frøken Nitouche for første gang på Bispetorv i Aarhus. Det skulle blive den mest spillede musikforestilling på Aarhus Teater, og da tæppet gik ned for Frøken Nitouche for sidste gang i sæsonen 1958/59, havde den gået over Store Scene i alt 234 gange foran et trofast tilbagevendende publikum.
Med Elverhøj og Sommer i Tyrol over Den glade enke til Chess, Cabaret og Les Miserables har Aarhus Teater alle dage haft stor succes med sine skiftende musikforestillinger. Tonerne fra både vaudeviller, kabareter, operaer, operetter og musicals har igennem tiden fyldt scenen og salen. Behovet og succesen var så stor, at musikken voksede ud af teatrets hus og blev til Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera, der begge udsprang fra Aarhus Teaters scene og orkestergrav. De seneste årtier har en ny genre vundet indpas på den aarhusianske landsdelsscene, da teaterkoncerten er blevet et nyt musikalsk varemærke på teatret.
De nye tider betyder ikke nødvendigvis, at teatret dropper de gamle traditioner. I 1914 spillede man første gang Bernard Shaws Pygmalion med blomsterpigen Eliza og Professor Higgins på Aarhus Teater. Stykket er siden gået jævnligt over scenen, og blev siden omskabt til musicalen My Fair Lady, der blev spillet på Aarhus Teater i 1983.
Juleforestillinger
Nøddebo Præstegård skulle blive teatrets største publikumssucces og mest hyppigt opførte stykke, da der blev spillet i alt 296 forestillinger fordelt over 16 sæsoner i perioden 1903-86. Stykket blev første gang opført 2. juledag 1903. Rollen som Nicolai blev spillet af debutanten Svend Rindom, som instruerede den første filmatisering af historien i 1934. Stykket blev spillet med alt udsolgt frem til 4. januar, hvor spilletiden blev forlænget frem til 31. januar på opfordring af omegnsbønder, der var gået forgæves efter billetter. Ved den anden opførelse i 1909-10 spillede det populære stykke helt frem til den 27. februar.
Lige så populært Nøddebo Præstegård var hos publikum, lige så upopulært var det hos anmelderne, der alle har været forbavsende enige om stykkets lave kunstneriske kvalitet. En af dem gav dog en levende beskrivelse af publikums glæde ved en opførelse under besættelsen, hvor der må have været særlig meget behov for virkelighedsflugt: ”Børnene glædede sig henrykt, lige fra nisserne viste sig i klokketårnet, til det store juletræ tændtes i præstegården. De ældre nikkede genkendende til dette julespil, der minder om meget i julen, som de helst husker den. De unge, der ikke har oplevet den helt hengivne, glade jul uden krig og krise havde måske vanskeligst ved at overgive sig. Men ingen kunne stå teatrets julestemning imod, navnlig ikke, om man havde et barn ved siden.” Hvad publikum ikke vidste var, at kaffen ved den gamle præsts kaffebord var erstattet af mørkt hvidtøl, og smørrebrødet var smurt med honning på grund af rationeringen.
Anmelderne har dog været endnu mere enige om at fordømme ethvert forsøg på at forny genren. I 1938 og 1954 opførte Aarhus Teater Jul på købmandsgården, som var baseret på en Morten Korch-agtig julefortælling af Sophie Breum fra 1917. Ifølge en anmelders syvårige søn bestod stykket af følgende højdepunkter: At en snakkede sjovt i telefon, at der blev kastet med snebolde, at nisserne dansede, og at juletræet tændtes til sidst.
I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards Hjælp, det er jul for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser.
Kunstnere, håndværkere og arbejdere, der byggede Aarhus Teater
Listen indeholder kunstnere, håndværkere og andre arbejdere, der var med til at opføre Aarhus Teater. Den er lavet ud fra artiklen De, der byggede teatret, der blev bragt i Århus Stiftstidende d. 15. september 1900 som en del af et større afsnit om det nybyggede teater, samt et afsnit af forfatter og journalist Herman Bang, der skrev om teatrets indvielse.
- Arkitekt Hack Kampmann
- Arkitekt Thorkel Møller
- Billedhugger og maler Hansen Reistrup
- Murermester Rasmus Nielsen
- Tømrermester J.P. Jørgensen
- Snedkermester Clemmensen
- Snedkermester Martin Nielsen (caféen og restauranten)
- Snedkermester Christiansen & co. (Joh. Nielsen)
- Snedkermester Rasmus Nielsen
- Malermester L. Kruse
- Malermester J. C. Petersen, Østergade
- Malermester Jusjong
- Malermester Sørensen, Frederiks Allé
- Blikkenslager Rygaard
- Smedemestrene Sørensen & Larsen
- Firmaet Bruun & Sørensen (leveret varme- og ventilationsanlægget)
- Murermester A. Thomsen (savonnierearbejdet på facaden)
- Stenhugger Lerche (granit- og stenhuggerarbejdet)
- Firmaet Bulkan? (den elektriske installation)
- Glarmester Sørensen (de kulørte vinduer)
- Gasmester Sørensen (gas og vandanlægget)
- Gørtler Lund (dørbeslag og andet gørtlerarbejde)
- Kobbersmed Wilson (dragen på frontispicen)
- Fabrikant Dahlhoff Larsen (terrazzogulvene)
- Købmand C.C. Andersen (leveret stoffet til stolebetrækkene)
- Købmand C. Secher (gardiner og portlerer?)
- Sadelmager Halling (linoleum)
- Firmaet Hansen & Jørg. Larsen, København (det belgiske marmor, de inderste? marmorbrud?: marmor til kaminerne i restauranten og søjlerne i foyeren)
- Fabrikant Kähler, Næstved (de keramiske arbejder i frontonen udført efter tegning af prof. Hans Tegner)
- Firmaet Tvermose og Abrahamsen, København (de elektriske lyslegemer)
- Dekoratør Jacobsen (dekorationsarbejde, navnlig i teatercaféen og restauranten)
- Teatermaler Carl Lund (scenens dekorationer)
- Teatrets egen maskinmester Andersen (indrettet scenens maskineri)
- Stukkatørerne Lindstrøm, Jensen og Ølsgaard (tog del i teatrets udsmykning)
- Dekorationsmalerne Kruse junior og Malling (tog del i teatrets udsmykning)
- Billedskærer Guldborg (udvendige dekoration af facadens savonniere)
- Billedskærer Lassen (udskåret teatrets pragtfulde indgangsdøre)
Og ikke mindst formændene (i spidsen for arbejderne):
- Murerformand Andersen
- Tømrerformand Mørk?
- Malerformand Christensen
Aarhus Teaters direktører
- 1900 - 1908 Peder Benjamin Theodor Pedersen (1851-1908)
- 1908 - 1913 Jacob Jacobsen
- 1913 - 1923 Aage Garde (1876-1955)
- 1923 - 1954 Erik Henning-Jensen (1887-1954)
- 1954 - 1963 Poul Petersen (1905-1986)
- 1963 - 1964 Allan Fredericia
- 1964 - 1973 Edwin Tiemroth
- 1973 - 1979 Henrik Beering Liisberg
- 1979 - 1987 Jacob Kielland
- 1987 - 2004 Palle Jul Jørgensen
- 2004 - 2008 Madeleine Røn Juul
- 2009 - 2013 Stefan Larsson
- 2013 - 2015 Mick Gordon
- 2015 - Trine Holm Thomsen
Skuespillere tilknyttet Aarhus Teater i perioden 1900-1925
A . Caroline Aagaard . Axel Andreasen . Anker-Larsen . Ellen Arctander . Alfred Arnbach
B . Anna Bald . Ferdinand Bang . Philip Bech . Lolly Berendt . Adolf Berggreen . Jesta Berg . Sophus Bernhard . Maria Bertelsen . Aase Birch . Vilhelm Birch . Svend Bille . Maja Bjerre-Jensen . Aage Bjørnbak . Ludvig Brandstrup
C . Gudrun Carlsen . Sophie Causse . Benjamin Christensen . Georg Christensen . Ragnhild Christensen . Agnes Christiansen . Carla Christiansen (f. Johansen) . Peter Christiansen . Gerda Amalie Holst Christophersen (1870-1947) . Lauritz Clausen . Alfred Cohn . Otto Conradsen
D . Hulda Didrichsen . Ellen Diedrich . Axel Døn
E . Marius Egeskov . Agnete Egeberg . Sophie Eskildsen
F . Valdemar Feddersen . Ejner Federspiel . Willy Fjeldgaard . Søren Fjelstrup . Herman Florentz . Berthe Forchhammer . Aage Foss . Susanne Friis . Tronier Funder . Aage Fønss
G . Ingeborg Gandrup . Aage Garde . Christine Garde . Peter Gay . Karen Margrethe Glahn . Anna Guldbrandsen . Johannes Guldbrandsen
H . Agnes Hansen . Clara Hansen . Irvan Hansen . Valborg Hansen . Valdemar Hansen . Irwin Hasselmann . Martha Hegner . Gunnar Helsengreen . Martha Helsengreen . Erik Henning-Jensen . Karen Henning-Jensen . Maj Hennings . Carl Hillebrandt . Paul Hofmann . Christel Holck . Ellen Holm . Marie Hovgaard . Tove Howard . Jensen Højme
I . Jon Iversen
J . Anna Jacobsen . Jacob Jacobsen . Schack Jensen . Alfred Jensen . Axel Jensen . Frk. Jensen-Eck . Doris Johannessen . Carla Johansen . Astrid Jonassen . Svend Josephsen . Paul Juhl . Johanne Juul . Emanuel Jørgensen . Paul Martin Jørgensen . Peter Jørgensen
K . Alfred Kaae . Sigrid Kirccheiner . Ida Kjær . Peter Kjær . William Knoblauch . Alice Kolbye . Ellen Kornbeck . Dagmar Krarup . Torben Krarup . Anker Kreutz . Jonna Kreutz . Sigrid Kreutz-Hindborg . Gerda Krum (1878-1953)
L . Otto Lagoni . Andrea Lambert . Antoinette Larsen . Axel Larsen . Ejnar Larsen . Frk. Vang Lauridsen . Carl Lauritzen . Henny Lauritzen . Lauritz Lauritzen . Thorkild Lauritzen . Bernhard Lehmann . Kai Lind . Gudrun Lundgren . Dagmar Lund . Karen Lund . Valdemar Lund
M . Dora Madsen . Henrik Malberg . Johannes Marer . Sigrid Mathisen . Anna Meyer . Laura Mogensen . Alfred Møller . Carla Møller . Christen Møller
N . Evelyn Nathan . Ludvig Nathansen (1858-1907) . Hans Neergaard . Robert Neiiendam . Anna Nichum . Iben Nielsen . Marie Niedermann . Carl Nielsen . Agnes Nørlund
O . Marie Olsen
P . E. Helsted Petersen . Hans W. Petersen . Viktoria Petersen . Albert Price . Ellen Price
R . Chr. Raaschou . Harald Rasmussen . Johannes Rich . Alli Riegels . Svend Rindom . Viking Ringheim . Jenny Roelsgaard . Thorkild Roose . Inga Rosenberg . Harriet Lehmann Rosenberg . Poul Rosenberg
S . Gerda Schebye . Chr. Schenstrøm . Aage Schmidt . Henry Schmidt . Charles Schwanenflügel . Valdemar Skjerning . Else Skouboe . Gunnar Sommerfeldt . Hans Starck . Aksel Stevnsborg . Alfred Stigaard . Vilhelmine Stigaard . Axel Strøm . Holger Strøm . Ellen Søeborg
T . Ingeborg Terndrup . Frk. I Thannum . Carl Theill . Vilhelm Thomsen . P. Thouborg-Jensen
V-W . Katy Valentin . Sophie Walleen . Adolf Wantzin . Ludvig Wantzin . Nicoline Wantzin . Sigurd Wantzin . Else Weng . Dagmar Wildenbrück . Erik Winther . Julie Winther
Z . Maggi Zinn
Ø . Poul Østergaard
Aarhus Teaters ensemble 2013
- Bue Wandahl
- Jens Zacho Böye
- Mette Døssing
- Marie Louise Wille
- Thomas Bang
- Jesper Dupont
- Ene Øster Bendtsen
- Inge Sofie Skovbo
- Jacob Madsen Kvols
- Niels Ellegaard
- Kim Veisgaard
Se også
- Fredede bygninger i Aarhus
- Teatre i Aarhus
- Byvandringen Byens Scener på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside
- Byvandringen Byens Lydspor på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside
- Byens Lydspors podcastafsnit om Aarhus Teater
Aarhus Teater på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
- Albert Bayer, Aarhus Theater – Dets tilblivelse og dets arbejde, København 1925. Bestil materiale
- Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. Bestil materiale
- Bernhardt Jensen, Tre aftener i det gamle Aarhuus Theater, Århus 1968. Bestil materiale
- Bent Frandsen (red.), Aarhus Teater 1900-1975, Århus 1975. Bestil materiale
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
- Jørgen Heiner, Elisabeth Aasted, Per Brink Abrahamsen (red.), Det gyldne hus – Aarhus Teater i 100 år, Århus 2000. Bestil materiale
- Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 142-210, især s. 180f. [Bestil materiale]
- Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290, især s. 285f. Bestil materiale
- Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 211-243, især s. 230-235. Bestil materiale
- Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 243-251. Bestil materiale
- Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 185-192. Bestil materiale
- Aarhus Stiftstidende 15.09.1900 s. 2-3, 28.12.1903, 08.01.1904, 08.01.1904, 30.01.1904, 24.12.1912 og 13.12.1909.
- Aarhus Teaters arkiv, avisartikel Jyllands-Posten 3.4.2013
Eksterne links
Aarhus Teaters hjemmeside (læst juni 2018) Århus Stiftende, 1900-09-15, side 2
