Kannikegade

Fra AarhusWiki

Kannikegade er en gade, som ligger i den indre by. Gaden ligger mellem Skt. Clemens Torv og Skolegade.

Gaden er formentlig anlagt i forbindelse med de ændringer af gadenettet, der fandt sted sammen med starten på byggeriet af Domkirken omkring år 1200. Områder omkring Domkirken har haft ejendomme med tilknytning til denne. Flere af disse ejendomme har været de såkaldte kannikegårde og deraf navnet på gaden. En kannik var i den katolske tid et medlem af domkapitlet, der skulle leve i kirkefællesskabet efter bestemte regler (fra latin: canonicus). Langt ind i 1800-tallet har Kannikegade været bebygget langs begge sider af gaden. I 1883 nedrev kommunen den midterste nordlige side, der hvor bispegården havde ligget, og dette blev begyndelsen til Bispetorvet. Den sidste og nordvestlige tredjedel af gaden blev frilagt i 1922. I dag ligger der i gaden flere markante bygninger, bl.a. Aarhus Teater (1900), Postkontoret (1903, nedlagt 1999), Koncertpalæet (1850) og Danske Bank (1932).

Adresser på Kannikegade

Nedlagte adresser

Kannikegade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kannikegade

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018