Kannikegade 16

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Kannikegade 16 er en adresse i Aarhus Midtby, der især er kendetegnet ved at have rummet det forhenværende Aarhus Teater i mange år.

Kannikegade var en del af det ældste Aarhus - endda lige så gammel som vikingetidens Aros. Grunden, der i dag svarer til nr. 16, har derfor også en historie, som kan spores langt tilbage.

Før vores nutidige husnummersystem blev indført i 1869, havde Kannikegade 16 husnummeret 7B og lå på matrikel nr. 780. Før 1827 gjaldt helt andre numre og betegnelser.

Hen mod slutningen af 1600-tallet bestod matriklen tilsyneladende kun af haver tilhørende forskellige borgere, herunder formodentlig dem der ejede gårdene på hjørnet til Skolegade og hjørnet til Skt. Clemens Torv.

Fra borgmesterbolig til klubhus

I slutningen af 1700-tallet var gården på hjørnet til Skolegade ejet af borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, der i sin tid havde arvet den i 1794 efter byfoged Georg Hass. I 1797 satte han gården til salg. Det annoncerede han i Aarhus Stiftstidende med en grundig beskrivelse af sin ejendom, hvor man kunne læse, at der udover gårdens hovedbygning var "et Sidehuus til Haven 9 Fag een Etage, hvorudi er tvende Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer og Brøgerse", hvilket formodentlig svarer til Kannikegade 16. Derudover var der flere andre mindre bygninger på Rohdes store grund.

Niels Rohdes gård og grund stod til salg over en længere periode og endte på offentlig auktion. Den blev købt af Kronprindsens Klub, der i juli 1799 kunne bekendtgøre, "At Klubbens Billard og Bibliotek er henflyttet i dets nye Gaard paa Kannikegade..." Klubbens nye gård bestod dog ikke kun af Kannikegade 16, men også bygningerne på hver af adressens sider, nemlig Kannikegade 14 og Kannikegade 18. De blev dog alle regnet som én stor ejendom, så klubben havde plads til både at indrette selskabslokaler med plads til deres aktiviteter samt en beboelseslejlighed til klubværten. I folketællingen 1801 kan man dermed se klubvært Hendrik Langballe boende på matriklen sammen med sin hustru og deres fire børn samt fem tjenestefolk. I 1810 overtog den italienske gæstgiver, Lorenzo Marzetta, rollen som klubvært og flyttede ind i samme lejlighed. I Aarhus Stiftstidende annoncerede han sin flytning og opsummerede sit nye hverv med følgende:

"At jeg er flyttet fra det store Torv til Kronprindsens Klub her i Aarhuus, tager jeg mig den Friehed at bekiendtgøre for mine Velyndere; hvor jeg i Stuen til Gaden paa høire Haand, skienker for honette Folk af Byen alle Formiddage; derimod haves ingen Adgang om Eftermiddagen for andre, end de som af mig have modtaget Entreebilletter, eller honette Fremmede fra Landet, hvilke jeg forpligter mig til at opvarte med alle Slags Drikkevare til billigste Priser.
Aarhuus, den 6. October 1810
Lorentzo Marzetta."

Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus og blev til selskabet Polyhymnia, som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet.

Aarhus' første teaterbygning

Polyhymnia splittede tilsyneladende grunden i to. På den vestlige del byggede de i 1816 Aarhus' første rigtige teaterbygning. På den anden østlige del indrettede de klubhus og - ligesom Kronprindsens Klub havde gjort det - et hjem til selskabets vært og dennes husholdning, som fik plads i Kannikegade 16. Lorenzo Marzetta beholdte både titlen og lejligheden frem til sin død i 1843. Herefter overtog Ludvig Heinrich Roose.

I 1851 købte teaterdirektør Jens Peter Miller Polyhymnias teaterbygning og overtog den ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var det fleste forberedelser på plads. Den 10. februar dette år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at:

"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."

Byggeriet gik planmæssigt og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat. Om det udelukkede gjaldt selve teatret i nummer 14, eller om også dets hovedindgang og værtsboligen i nummer 16 fik en overhaling, er svært at sige.

Under J.P. Miller gik teatret en storhedstid i møde, og adskillige annoncer og notitser i Aarhus Stiftstidende vidner om borgernes begejstring for teaterbygningen såvel som de forestillinger, der blev opført deri.

Forfald, nedrivning og nybyg

J.P. Miller døde i 1864, hvorefter teatret blev overtaget af Parmo Petersen, som Miller havde testamenteret bygningen til. Petersen havde i mange år været en af Millers skuespillere. Han overlod dog den daglige ledelse af teatret til Sophus Birck, der til sidst købte det af ham i 1871.

Under Bircks ledelse begyndte teatret at komme under skarp kritik og fik endda øgenavnet Svedekassen, fordi teatersalens gasbelysning og dårlige ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer. Teatret forfaldt langsomt og blandt borger voksede en idé om et helt nyt teater andetsteds frem. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes, og teaterprojekt begyndte at skride roligt frem. Den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på Bispetorvet, og den 15. september 1900 blev det nye Aarhus Teater indviet med dets første teaterforestillingerne Erasmus Montanus og Prinsessen på ærten.

I mellemtiden var det dog allerede blevet slut med Bircks ejendomme på Kannikegade, da han solgte dem til den danske stat i marts 1900, som nedrev dem straks bagefter. På Kannikegade 16 opførtes i stedet en post- og telegrafbygning, og det er den bygning, der ligger der i dag.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Kannikegade_16&oldid=71761"