Gerda Krum (1878-1953)
Gerda Krum var en dansk skuespillerinde, der mange gange optrådte på Aarhus Teater.
Født 30. juni 1878, død 16. april 1953.
Datter af balletmester og danser Jacob Daniel Krum, der begik selvmord da Gerda var 9 år, og skuespillerinde Johanne Elisabeth Krum-Hunderup, født Schmidt.
Gift første gang med skuespiller Ludvig Nathansen (1858-1907), anden gang med sagfører Hjalmar Juncker.
Gerda Krum debuterede i en ung alder på Folketeatret i København, og blev i 1901 ansat på Aarhus Teater af direktør Benjamin Pedersen, hvor hun frem til 1906 spillede med i en lang række forestillinger. Hendes talent lå især for syngestykker og operetter, hvor hun supplerede teatrets stjerne på området, Gerda Amalie Holst Christophersen (1870-1947). Hun havde bragende succes i roller som Adéle iFlagermusen, Eurydike i Orfeus i Underverdenen, Serpolette i Corneilles Klokker og ikke mindst i titelrollen i Den skønne Helene.
I sine år som skuespillerinde i Aarhus boede Gerda Krum i Ryesgade 6. De første par år boede hun sammen med sin mor, der imidlertid ikke fandt sig til rette i provinsen og rejste tilbage til København, hvor hun i en relativt sen alder fik en strålende og omfattende karriere inden for stumfilmen.
Samtidig med Gerda Krum var også skuespilleren Ludvig Nathansen (1858-1907) (1858-1907) blevet knyttet til Aarhus Teaters ensemble. Den 20 år ældre skuespiller kendte hun fra sin tid på Folketeatret i København. Efter sæsonen 1904/05 forlod Gerda Krum Aarhus Teater. I lighed med mange andre af teatrets yngre skuespillere vendte hun med sin høstede erfaring og talent tilbage til København for at forfølge en karriere i hovedstaden. Hun blev ansat ved Casino, og senere fulgte Ludvig Nathansen og sluttede sig til samme teater - og giftede sig med Gerda Krum.
Sit virkelige gennembrud i hovedstaden fik Gerda Krum i glansrollen som Hanna Glawari i Den glade Enke i 1906. Hendes mand havde en mindre rolle i stykket, og var bestemt ikke begejstret for sin unge hustrus dansen og flirten med sine mandlige medskuespillere på scenen hver aften. Han bad hende om at droppe rollen, hvilket hun nægtede. Det blev til sidst så slemt for ham, at han efter en forestilling forsøgte at skyde hende, hvorefter han skød sig selv. Gerda Krum blev kun overfladisk såret, men Nathansen døde. Det afskrækkede hende dog ikke fra rollen i Den glade Enke, som hun spillede senere samme år på Nationaltheatret i Oslo.
I 1911 debuterede Gerda Krum på det hvide lærred i stumfilmen Dommeren og kom til at spille med i seks film frem til 1914.
Tre år efter ægtemandens selvmord havde Gerda Krum giftet sig igen med overretssagfører Hjalmar Juncker (1869-1949). Herefter trak hun sig mere og mere fra scenen, bl.a. fordi hun blev mor. Men Gerda Krums og Hjalmar Junckers datter var bare 15 år, da hun omkom i en motorcykel-ulykke. Det tog så hårdt på Juncker, at han forsøgte at skyde sig selv. Dette tredje selvmordsforsøg blandt Gerda Krums nærmeste mislykkedes, men han mistede synet, og hun passede sin blinde mand frem til hans død i 1939, fire år før hun selv døde i en alder af 76 år.
Litteratur og kilder
