Gerda Amalie Holst Christophersen (1870-1947)

Fra AarhusWiki
Gerda Christophersen som ung.
Aarhus Teater tegnede kontrakt med Gerda Christophersen igen i 1911/12, hvor hun som stjerne brillerede i bl.a. i Madame Sans Géne – i øvrigt i egne medbragte kostumer.

Gerda Amalie Holst Christophersen (født den 1. marts 1870 i København, død den 13. marts 1947 i København) var en dansk skuespillerinde, sangerinde, teaterdirektør og forfatterinde.

Operetteprimadonnaen kaldtes hun. Men Gerda Christophersen var mere alsidig end som så. Som elev fra Det Kongelige Teater i 1890'erne sprang hun ud i operettegenren. I 1900 stod hun på Aarhus Teaters scene i åbningsforestillingen Prinsessen på Ærten. Hun blev på teatret et par sæsoner, inden hun vendte tilbage til København, som nu forelskede sig helt i hendes operette-damer. Både hun selv og Herman Bang følte dog, at hun også havde talent for de tungere dramatiske roller. Men publikum var ikke enige.

I 1912 blev Gerda Christophersen Danmarks første kvindelige teaterdirektør, da hun overtog ledelsen af Casino i København. I 1919 etablerede hun sit rejsende teater, der turnerede land og rige rundt fra 1919. Da Aarhus Teater søgte ny direktør i 1922, sendte hun en ansøgning til stillingen og vedlagde overbevisende anbefalinger fra flere prominente herrer, bl.a. Frede Skaarup og Edvard Brandes. Det blev dog Erik Henning-Jensen (1887-1954), der fik stillingen.

Det betød dog ikke slut på Gerda Christophersens samarbejde med Aarhus Teater, som fortsat engagerede hende og hendes trups gæstespil i flere sæsoner til op i 1930'erne. Som direktør var hun dybt professionel og havde som kunstner sans for, hvad der gjorde sig på scenen. Hun kæmpede for nye og kontroversielle dramatikere og bar både stykker af Thit Jensen og Kaj Munk til succes.

Gerda Christophersen udgav to erindringsværker og blev i en høj alder hyldet som ”den store Frue i dansk farende Teater”, der ragede op over de gængse teaterdirektørers ”almindelige, jakkeklædte rækker.” Rig blev hun aldrig på sit arbejde, og når der var smalhals, tog hun entré for et nysgerrigt publikum, der ønskede at se hendes prangende hjem.

Litteratur og kilder