Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)

Fra AarhusWiki
Adolph Vilhelm Joseph Meyer

Apoteker Adolph Vilhelm Joseph Meyer medlem af Aarhus Byråd 17. november 1885 - 31. december 1902 for Højestbeskattede

Født 25. maj 1835 i København - død 1. februar 1909 i Aarhus.

Meyer blev født i København i 1835 som søn af grosserer Abraham Meyer og hustru Betty von Halle.

Privatliv

Meyer blev gift to gang. Første gang 1. juli 1859 i Gentofte med Antoinette Vilhelmine Hansen, født 15. oktober 1836 i Samarang på Java, død 1904 i Næstved, datter af plantageejer August Vilhelm Rasmus Hansen og hustru Neeltje Louise Antoinette de Ville. Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 3. september 1901 med Natalia Cecilie Lehmann, født 25. juni 1856, død 4. september 1922 i København, datter af skræddermester P. Lehmann.

Uddannelse og arbejde

Meyer tog en farmaceutisk uddannelse i København, og købte i 1859 Svaneapoteket i Aarhus for 73.000 rdlr. Gennem flere betydelige om- og tilbygninger lod Meyer professor Walther skabe smukke interiører i ejendommen på Vestergade og det store, harmoniske, skulpturprydede gårdsrum, som ældre endnu husker.

Meyer var meget kunstinteresseret - han var brodersøn af maleren Ernst Meyer - og han fik efterhånden selv en betydelig samling malerier af datidens mestre; men også musik og teater gik han op i. Han blev formand for kunstforeningen og havde en afgørende andel i rejsningen af museumsbygningen; han blev formand for en næsten afdød musikforening og skabte nyt liv, og han var endelig ivrig med i arbejdet for opførelsen af det nye teater og en tid formand for dets repræsentantskab.

At Meyer blev påskønnet som apoteker sås ved hans 25 års jubilæum, da han ikke blot hyldedes af tidligere og daværende officianter i apoteket men også fra byens læger fik overrakt et album med deres fotografier.

Politik

I 1885 blev Meyer medlem af Aarhus Byråd for højestbeskattede (senere Højre). Her sad han indtil 1902. I byrådet blev han, i kraft af sit fag, et meget indflydelsesrigt medlem af sundhedskommissionen, men også i byrådsarbejdet slog hans sans for kunst igennem; den omfattede nemlig også naturen - han var selv en ivrig frugtavler, der tog præmier på udstillinger, og han sad i bestyrelsen for Det jydske Haveselskab - og i byrådet lykkedes det ham at få anlægget Vennelystparken udvidet, at gennemføre Østboulevarden og Vennelyst Boulevard som skyggefulde alléer, beplantningen af Knudrisbakke og omdannelsen af Skt. Olufs Kirkegård til et smukt lille anlæg, ligesom Søndre Kirkegård, hvor Rådhusparken nu ligger, søgtes forvandlet til en park, efterhånden som gravene hjemfaldt.

Meyer var desuden særligt aktiv i udpegningen af Hack Kampmann og Charles Ambt til at skitsere det fremtidige Frederiksbjerg i 1896, ligesom han var aktiv bag oprettelsen af Aarhus Teater.

Han var fra 1875 til sin død medlem af bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening. - Justitsråd 1884; Ridder af Dannebrog 1888; Etatsråd 1900.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Brolægningsudvalget 1885-93
  • Sundhedskommissionen 1885-99
  • Udvalget for vejvæsenet 1885-1902
  • Forskønnelsesudvalget 1885-1902
  • Bestyrelsen for museets kunstsamling 1887-99
  • Kirkegårdsbestyrelsen 1891-1902
  • Sygehusudvalget 1894-97
  • Udvalget for skovvæsenet 1894-1902
  • Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1902
  • Biblioteksudvalget 1902

Adolph Meyers Vej blev navngivet efter ham.

Kilde

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.