Det Jydske Haveselskab

Indlæser kort...

Det Jydske Haveselskab blev stiftet den 27. juni 1873. Selskabet lejede et areal på 8 tønder land af Aarhus Kommune. Dengang var arealet en del af Møllehavens Toft, hvor Vesterbro Mølle lå. I dag ligger Botanisk Have på området.

På området etablerede selskabet en planteskole med det primære formål at forbedre og udbrede sorter af frugtbærende træer og buske til Jylland.

Det Jydske Haveselskabs have, som senere blev til Botanisk Have og Den Gamle By. Her fotograferet i 1890. I forgrunden ligger Viborgvej og til højre i billedet ses plantørboligen med Vesterbro Mølle i baggrunden. Fotograf ukendt, 1890, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv.

Stiftelsen af haveselskabet

I spidsen for oprettelsen af selskabet stod officer Enrico Mylius Dalgas, som også var initiativtager til stiftelsen af Det Danske Hedeselskab samt grosserer Edwin Friedleif Rahr og generalkonsul Hendrik Pontoppidan. De fik tilslutning fra kammerråd Niels Rasmus Erichsen, gartner O. Hansen, borgmester Ulrich Christian von Schmidten, og senere grundlægger af Vilvorde Havebrugshøjskole Stephan Nyeland.

Den 1. februar 1873 blev nedsat en foreløbig komité bestående af Dalgas, kammerråd Erichsen, grosserer Rahr, gartner Hansen og Nyeland. Den 27. juni 1873 blev selskabets konstituerende generalforsamling afholdt på Aarhus Rådhus. Bestyrelsen blev sat sammen af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs af Frijsenborg som formand, grosserer Rahr som næstformand og regnskabsfører samt Dalgas og Nyeland. Plantør C. Hansen blev ansat som bestyrer for haven og planteskolen, og fungerede som haveselskabets gartner i 34 år. Han gik hurtigt i gang med sit arbejde, og i efteråret 1873 var beplantningen af haven gennemført.

Det Jydske Haveselskabs plantørbolig med arbejdsmand N. Mortensen i midten af billedet, 1910. Plantørboligen blev senere til stadsgartnerbolig. I dag ligger Den Gamle Bys nye bydel på stedet. Fotograf Hammerschmidt Foto, 1910, Aarhus Stadsarkiv.

Selskabets formål og love

Selskabet udsendte i forbindelse med stiftelsen et cirkulære, som opridsede formålet med at danne et jysk haveselskab samt selskabets vedtagne love.

Selskabets love bestod af otte paragraffer, hvoraf de første to også forklarer formålet med selskabet og planteskolen:

"§ 1. Selskabets Hovedformaal er at fremme Frugthavekulturen i Jylland. Dette Formaal skal fortrinsvis søges opnaaet:

a. ved at Selskabet tiltrækker og udbreder gode Frugttræer og Frugtbuske.

b. ved at det søger at udbrede Kjendskab til og Interesse for Frugthavedyrkning, iblandt andet, saavidt Midlerne strække til, ved Udgivelsen af Piecer eller deslige. For saa vidt Selskabets Kræfter maatte gjøre det muligt, kan Virksomheden efterhaanden ogsaa udstrække sig til andre dele af Havedyrkningen.

§ 2. Selskabet anlægger og driver i den Anledning en Frugthave ved Aarhus i det Areal paa 8 Tdr. Land, som er lejet af Aarhus Kommune indtil Anno 1900".

Herudover forklares selskabets vedtægter i forhold til regnskabsåret, repræsentantskabet og bestyrelsen. Der lægges også vægt på, at enhver kan blive medlem ved betaling af et kontingent på 2 rigsdaler om året, og at medlemmet til gengæld får et træ eller en anden plante én gang om året:

"§ 3. Selskabets Medlem er Enhver, som bidrager mindst 2 Rdlr. aarligt til Selskabet, eller 50 Rdlr. en Gang for alle; dog betragtes de alt tegnede extraordinære Bidrag ikke som Medlemsbidrag".

"§ 6. Selskabets Medlemmer erholde aarligt i Skrifter og Frugttræer eller andre Planter Værdi for deres aarlige Bidrag, undtagen i de 3 første Aar efter Selskabets Dannelse. Medlemmerne maa hvert Aar inden 1st September tilstille Bestyrelsen Meddelelse om, hvilke Slags Træer de ønske, samt hvorhen Træerne skulle sendes. Findes Træsorterne ikke angivne, eller haves de ikke, udleverer Bestyrelsen efter eget Valg. Er Anmeldelse ikke indtruffen inden 1st September, har Medlemmet tabt sin Ret til Træerne for det Aar. Forøvrigt har Bestyrelsen Ret til at sælge Havens Produkter, dog kun i Detaille til Selskabets Medlemmer, forøvrigt ved Forhandlere".

Havebrugets fremmende virkning på samfundet og sindet

Det Jydske Haveselskab var en del af en strømning i tiden. I 1830 blev det Kongelige Danske Haveselskab oprettet i København under navnet Selskabet til Havekulturens Fremme, og i marts 1866 blev Det danske Hedeselskab stiftet på Hotel Royal med officer Dalgas i spidsen. Hedeselskabet havde beplantningen og frugtbargørelsen af de danske heder som hovedformål.

Haveselskabet i København arbejdede også med frugttræer, men her lå planteskolen på Frederiksberg, hvor forholdende ikke var optimale for træerne. S. Nyeland forklarede, at træerne her var "omgivet af høje Bygninger og lider af Kulrøg fra de nærliggende Bryggerier", og at disse københavnske erfaringer ikke kunne overføres til det jyske klima. Derfor var det nødvendigt at oprette et selskab i Jylland.

Stifterne af haveselskabet argumenterede desuden for, at afkastet fra planteskolen kunne være med til at skabe nye småindustrier, som anvendte frugten til forskellig produktion, og dermed ville planteskolen også bidrage til landets velstand. Haveselskabet bidrog selv til dette, blandt andet ved oprettelsen af Lillering Mosteri i 1937.

Planteskolen skulle dog ikke kun bidrage til landets økonomiske velstand. Stifterne troede på, at udbredelsen af havebrug og frugtdyrkning ville have en positiv indflydelse på de danske sind. Som de skrev i det udsendte cirkulære i 1873: ”Haver have en vækkende, forædlende og formildende Indflydelse paa Sindet”.

I 1962 udgav haveselskabet bogen ”Alverdens dejlige frugter”, som er et opslagsværk om opbevaring og tilberedning af frugter. I den forbindelse blev der afholdt en receptionsfest i selskabets lokaler i Åbyhøj. Arrangementet bød blandt andet på en demonstration af brugen af en frugtpresser fra Braun, her udført af husholdningskonsulent Rammy Mygind, som også har bidraget med opskrifter til bogen, og havebrugskonsulent Aage Gylling. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1962, Aarhus Stadsarkiv.

Frugtudstillinger, forsøgshaver og 100.000 træer

Med årene begyndte haveselskabet at arbejde mere bredt med at formidle viden om og vække interessen for havebrug og frugtdyrkning. Der blev udsendt småskrifter med råd og vejledning, der blev afholdt frugtudstillinger, og fra 1880’erne deltog selskabet i anlæggelsen af forsøgs- og forevisningshaver rundt omkring i Jylland. Haverne skulle udbrede interessen for havebrug, og så gav de samtidig mulighed for at afprøve frugttræernes evne til at gro og trives i andre jord- og vindforhold end der fandtes i selskabets have i Aarhus.

I samme periode begyndte jyske landboforeninger at uddele frugttræer til “Husmænd og mindre Bemidlede”, og også her deltog haveselskabet. I løbet af de næste 15 år udsendte det over 65.000 træer og buske til jyske husmandshjem for at “fremkalde Frugttrædyrkning og Sansen derfor hos mindre Jordbrugere”. I den forbindelse blev der på foranledning af Dalgas dannet omkring 50 lokale planteforeninger i Jylland, og samtidig blev Det Jydske Haveselskabs planteskoleareal udvidet med seks og en halv tønder land.

I 1898 kunne haveselskabet fejrer 25-års jubilæum, og i det udsendte jubilæumsskrift kunne man læse, at der på dette tidspunkt var blevet uddelt omkring hundredtusinder frugttræer og halvt så mange buske. Ifølge selskabet skyldtes det netop, at interessen for havebrug var blevet udbredt – særligt fordi medlemmernes naboer og genboer “saa længe har set Medlemmer have Mod til hvert Aar at plante 3-4 eller flere Frugttræer”, og derfor blev fristet til selv at forsøge sig med havedyrkning.

Fra planteskole til Botanisk Have

Fra 1903 blev fremtiden for selskabets aarhusianske planteskole debatteret flere gange. Interessen for planteskolen svandt ind efterhånden som lokale planteforeninger og forsøgshaver begyndte at brede sig i Jylland. Mulighederne for at deltage i forskellige former for havebrug voksede, og i 1911 besluttede selskabet at planteskolens tid var ovre. Området blev overtaget af kommunen, men haven levede videre – nu i form af Botanisk Have.

Det Jydske Haveselskab levede også videre, og siden 2007 har det været en del af organisationen De samvirkende danske Haveselskaber, som er en sammenslutning af Det Jydske Haveselskab, Det Kongelige Danske Haveselskab, og Det Danske Haveselskab – Øerne.