Aarhus Symfoniorkester

Fra AarhusWiki

Indtil åbningen af Aarhus Theater i år 1900 havde Århus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i Vennelyst Pavillonen. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.

Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede Folkebibliotek i Mølleparken. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Århus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet, samt Aarhus Theaters kapelmester.

Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere. Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via dets forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af Musikhuset i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
  • Gustav Albeck, Aarhus By-Orkester – Jydsk Symfonisk Orkester 1935-1945, Århus 1945. Bestil materiale
  • Janne Lauritzen, Jens Rossel (red.), Aarhus Symfoniorkester 50 år 1935-1985, Århus 1985. Bestil materiale
  • Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 229-232. Bestil materiale
  • Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 208-215. Bestil materiale
  • De danske landsdels-orkestre, betænkning afgivet til Undervisningsministeriet af Landsdelsorkestrenes Samarbejdsudvalg, Århus 1955. Bestil materiale
Fatal error: The format of the coordinate could not be determined. Parsing failed.