Vennelystpavillonen
Vennelyst Pavillonen var et forlystelsesetablissement, der lå i Vennelystparken. I virkeligheden var det ikke ét men flere forskellige pavilloner, scener og restauranter, der på skift lå på omtrent samme placering i parken gennem mange år.
I 1850 opførte gartner E. Petersen en restaurationsbygning i Vennelystparken. Denne nedbrændte dog samme år. Hermed gik restaurationstanken dog ikke til grunde, men videreførtes under skiftende forhold og lokaler.
I 1882 overtog Aarhus Kommune parkens vedligeholdelse, og i 1890-1892 blev den udvidet mod nord, så parkens størrelse nåede op på ca. seks hektar.
I 1897 opførtes en ny og imponerende pavillon med anseeligt tårn, tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jørgensen, der var Christiansborgs bygmester. Den blev opført i maurisk stil og var bygget af cedertræ. Der gik dog hurtigt svamp i træet, og det skulle efter sigende have været en lettelse for Aarhus Kommune, da den d. 22. februar 1908 brændte ned til grunden ligesom sin forgænger. Det var dog ikke sådan, byen borgere følte om tabet af pavillonen. Victor Jensen, der har skrevet et hæfte om Vennelysts historie, erindrer branden således:
- "Det var et storslaaet skue, som ingen, der saa det, nogensinde vil glemme. Hele den store pavillon var omspændt af flammer, og en tyk røg vældede op. Klokken var 21, og allerede to timer senere styrtede det store tårn sammen med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.
Men det var med sorg, vi gik der fra. En af byens seværdigheder var jævnet med jorden og rejste sig aldrig mere."
I 1909 blev værtsskabet i Vennelysts restauration overtaget af Hans Peter Olsen, der før havde været restauratør ved Pavillonen i Risskov. I sensommeren 1910 fik han opstillet en friluftscene, der gav mulighed for en bedre afvikling af den årlige sommerrevy, end man havde kunne tidligere. Hidtil havde man nemlig måtte opføre revyerne i en gammel fjællebod, der lå bag stedets restaurant. I den første sommerrevy på den nye friluftsscene blev visen Fra Vennelyst til Varna, en satirisk gennemgang af tidens forlystelsesliv, opført.
I 1920'erne byggede man igen nyt, da man opførte et teater- og restaurationskompleks kaldet "Vennelyst". Her var det blandt andet Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947), der ejede stedet.
I perioden 1930-1945 fik parken karakter af forlystelsespark, idet den kom til at danne ramme om mangeartede aktiviteter, så som cirkus, tivoli, lystspil, operetter, trylleforestillinger, tenniskampe og dyrskue, ligesom der blev afholdt 1. maj møder og grundlovsfester. Men i januar 1945 blev der sat en brat stopper for de mange forlystelser "Vennelyst" blev udsat for schalburgtage af sympatisører af den tyske besættelsesmagt.
Se også
Litteratur og kilder
- Victor Jensen: "Vennelyst i hverdag og fest: Minder fra det gamle forlystelsesanlæg som gaar sin undergang i møde", 1955
- Bernhardt Jensen: "Som Århus morede sig", 1966 - kapitlet "Vennelyst i lygteskær" s. 22, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg ved Universitetsforlaget i Aarhus
