Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)

Fra AarhusWiki
Theodor Julius Funch Thomsen

Theodor Julius Funch Thomsen (født den 6. april 1859 i Slagelse, død den 19. december 1923 på damperen 'København' mellem København og Aarhus) var journalist og chefredaktør.

Han er begravet i Aarhus.

Theodor Julius Funch Thomsen var chefredaktør af Århus Stiftstidende fra den 1. april 1889, forpagter af Århus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie fra den 11. august 1890, fra 1904 ejer.

Han arbejdede i perioden 1878-80 ved Jyllands-Posten i Aarhus. Allerede i tiden efter A. F. Elmquists død i 1883, véd vi, at Funch Thomsen har gået med tanker om at overtage Århus Stiftstidende: Han skal her have opsøgt Karen Elmquist og forhørt hende om muligheden for at købe virksomheden, hvad hun ved den lejlighed afviste.

I de følgende år studerede Funch Thomsen ved universitetet, hvor han erhvervede sig en statsvidenskabelig eksamen, og efter et ophold i Frankrig blev han i 1885 ansat som redaktør af Horsens Avis.

Funch Thomsens Gade, der ligger på Christiansbjerg, er opkaldt efter Theodor Julius Funch Thomsen.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte VII Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
  • Emanuel Sejr, Aarhus Stiftsbogtrykkerie, 1937