Lars Andreas Wilson (1845-1919)

Fra AarhusWiki
Lars Andreas Wilson

Kobbersmedemester og grundlægger af A. Wilsons Kobbersmedie Lars Andreas Wilson medlem af Aarhus Byråd 1894-1899.

Født 15. januar 1845 i Thisted - død 27. august 1919 i Aarhus.

Søn af bøssemager Lars Peter Wilson og Catharine Erichsen. Gift 14. april 1872 i København med Wilhelmine Marie Hjersing, født 28. september 1848 i Randers, død 3. november 1913 i Aarhus, datter af malersvend Jacob Hansen Hjersing og hustru Marie Cathrine Møller.

Startede småt i Mejlgade

Lars Andreas Wilson overtog i 1872 en kobbersmedje og butik i Mejlgade 26 efter den aldrende H.P. Gerstrøm, som havde drevet en kobbersmedje i byen i 26 år.

Wilson selv kom fra Thisted, var udlært i Aalborg, havde arbejdet i både Tyskland og København, men det var i Aarhus, han grundlagde sit kobberimperium.

A. Wilson og hustruen Wilhelmine startede småt ud under beskedne forhold i Mejlgade. Wilson knoklede omme i smedjen, mens Wilhelmine stod i butikken og pudsede og polerede.

I begyndelsen lavede han tekedler, kander, pander og lignende husholdningsgenstande; forretningen gik støt og roligt, og den udviklede sig til at blive en større, førende fabrik for indviklede maskiner til industrien, som fandt afsætning over hele Norden og i Tyskland.

De næste par år brugte Wilson på at specialisere sig i at udføre apparater til især bryggerier, sprit- og brændevinsfabrikker. Han var en grundig mand, som undersøgte destillationsapparaturer ned til mindste deltalje og selv opfandt mange forbedringer til apparaturerne – opfindelser han aldrig tog patent på.

Maleri af Wilsons kobbersmedie i Klostergade 14. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.

På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i Vennelyst i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i Århus Stiftstidende:

”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa Klostergade udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i J.S. Lottrups Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”

I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.

Wilsons apparater var lidt af et tilløbsstykke – både for fagmanden, som kunne beundre de håndværksmæssige og tekniske færdigheder som lå bag apparaterne, og for lægmanden, der kunne undres over de mange moderne fremskridt.

Skandinaviens største

De fine udtalelser og det gode håndværk gjorde, at efterspørgslen på Wilsons kobbervarer steg. I forbindelse med en udstilling i Stockholm i 1897 kunne Stiftstidende rapportere følgende:

”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”

Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til Klostergade 14, hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af oberstinde Høegh-Guldbergs ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i Guldsmedgade 30.

A. Wilsons Kobbersmedie i Klostergade 14. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene Lauritz Peter Wilson og Andreas Wilson, mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.

Virksomhedens renomme var højt, og da Frederiksborg Slot i 1898 skulle have kobberrørledninger til et nyt Reck-varmeapparat var det med A. Wilson som leverandør. Omkring århundredeskiftet var der ikke nogen i branchen i hele Skandinavien, som kunne måle sig med A. Wilson.

Håndværkerrødder

Selv om Wilsons virksomhed efterhånden var blevet Skandinaviens største, glemte han aldrig sine håndværksmæssige rødder. Da Håndværkerforeningen i 1894 manglede en kandidat til byrådet efter gørtlermester N. Halds død, trådte Wilson til. Wilson sad i byrådet indtil 1999. Under hele perioden var han medlem af Kirkegårdsbestyrelsen og Brandkommisionen, mens han fra 1896-1899 sad i Udvalget for det offentlige slagtehus.

I 1897, ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag, forærede parret hver beboer i håndværkerforeningens asyl 10 kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.

I 1902 måtte Wilson overlade virksomheden til sine to sønner Lauritz Peter Wilson og Andreas Wilson. Helbredet var ikke, hvad det havde været, og især sønnen Andreas havde allerede i en ung alder vist evner inden for kobberhåndværket, som snildt kunne måle sig med faderens.

Privatliv

I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.

Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog Århus Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse at Wilson ikke blandede sig meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden viser dog, at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem Aarhus Borgerlige Skydeselskab og senere som medlem af Aarhus Skiveskydnings Selskab.

I 1947 flytte virksomheden A. Wilson til nye lokaler på Helsingforsgade 14.

På sine gamle dage, efter sønnerne havde overtaget firmaet, brugte Wilson en del tid på sit lille værksted i Guldsmedegade, hvor han til det sidste fortsatte med at eksperimentere med forskellige legeringer og opfindelser.

Wilson døde i 1919 og blev efterfølgende begravet på Nordre Kirkegård. Hans gravmæle blev naturligvis forarbejdet i kobber, og er i dag det eneste af sin art på kirkegården.

Virksomhedens senere liv

Efter Wilsons død blev virksomhedens succesfuldt drevet videre af de to sønner.

Der blev udvidet med en underafdeling i København, mens virksomheden i Aarhus flyttede på Trøjborg til Willemoesgade 15.

I 1934 leverede firmaet de ekstra kroner samt en vindfløj med flag og kors, som ved en renovering blev tilføjet spiret på Christiansborgs Slot – et arbejde som krævede omkring to tons kobber.

I 1947 blev firmaet omdannet til et aktieselskab – A. Wilson, Kobbersmedie og Metalvarefabrik A/S, og samtidigt flyttede virksomheden endnu engang domicil – denne gang til en ny bygning på Helsingforsgade 14 i Aarhus N. Blandt selskabets stiftere var flere medlemmer af Wilson-familien.

På dette tidspunkt var virksomheden også begyndt at arbejde med rustfrit stål, og i 1950’erne blev plast også tilføjet produktionen.

Sidst Wilsons forgyldte kobberhane havde fast grund under fødderne, var i 1955, hvor den blev nedtaget i forbindelse med en renovering. Det er i øvrigt Domkirkens daværende værges søn, Flemming Hammer Sørensen, som på billedet ses sammen med hanen.

I 1960 blev firmaet delt, så plast- og jernproduktionen blev skilt fra hinanden.

Akts. Rustfrit Stålmontage overtog kobber- og jernproduktionen, mens Einar A. Wilson A/S overtog plastproduktionen. Einar Wilson var sønnesøn af A. Wilson. Einar Wilson var i øvrigt det sidste medlem af Wilson-familien, som forlod bestyrelsen. Det skete i 1966.

Einar Wilson A/S eksisterer stadig i dag med adresse på Østre Kringelvej 13 i Egå.

Ukomplet liste over Andreas Wilsons arbejde i Aarhus

Kilde og Litteratur

  • Gunnar Rasmussen, "Wilson - med løvefødder og gesvejsninger" artikel i "De Skabte Aarhus - Anden samling" Århus Byhistoriske Udvalg, 1992, red. Ib Gejl
  • Århus Borgere 1915-1920, Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus. Hæfte II.
  • Ole Degn (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. 1968'
  • SejrsSedler.dk