Vor Frue Kirke

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Brevkort med motiv af Vor Frue Kirke 1905.

Den nuværende Aarhus Vor Frue Kirke er beliggende i Vestergade i sydfløjen af det firfløjede klosteranlæg. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden.

I dag fungerer Vor Frue kirke som almindelig sognekirke, og klosterbygningerne er indrettet som ældreboliger.

Domkirke og kloster

Indtil omkring 1240 lå på stedet Aarhus' tidligere domkirke, Skt. Nicolai Domkirke. Da Dominikaner-ordenen - også kaldet Sortebrødrene - på denne tid overtog kirken, rev de det meste af den ned og byggede i stedet en ny kirke, der sammen med opførelsen af tre klosterbygninger de følgende par hundrede år kom til at danne ramme om en firkantet klostergård.

Plantegning af Vor Frue kloster og kirke omkring 1858, før fundet af krypten.

Kirken og klosteret fungerede i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetog de kirkelig handlinger og oppebar tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, fandt sted i teglsten, hvilket dominikanerne var nogle af de første til at finde anvendelse for.

Sognekirke

Under optakten til reformationen i 1536 blev en række katolske munkeordener fordrevet fra Danmark. Dominikanerne forlod således klosteret i Aarhus i 1530. Herefter fungerede kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret i 1541, på Christian III’s befaling, igen blev indrettet som hospital. Senere fungerede bygningerne som boliger til byens fattige, og var hermed en del af byens fattigvæsen, indtil opførelsen af Fattiggården i 1870, men i dag er de indrettet som ældreboliger.

Klosterkompleksets arkitektur er en særskilt historie. Romansk og gotisk arkitektur ses side om side. Således er tårnet fra senmiddelalderen, men menes ændret i 1600-tallet, hvor det får sit karakteristiske løgformede spir med lanterne. Altertavlen i Vor Frue Kirke er sengotisk, og i klosterkirken findes et nyt vindue med et glasmaleri af Per Kirkeby. I forbindelse med en restaurering i år 2000, kommer der en ny prædikestol og døbefont til.

I 1967 overtog Vor Frue Sogns menighedsråd kirken, hvor der nu afholdes gudstjenester med adgang for alle interesserede.

Krypten under Vor Frue og klosterets tidligste historie

Krypten under Vor Frue Kirke under udgravning i 1955.

I 1955 stødte man på noget enestående under gulvet i Vor Frue kirke ved Klostertorv, i forbindelse med den restaurering, der var påbegyndt året før. Årets vigtigste arkitektoniske fund, blev det kaldt. Det var resterne af Aarhus’ første domkirkes gamle krypt, opført engang i de sidste årtier af 1000-tallet. Dengang var det byens første stenkirke og i dag er det byens ældste rum. Da man 1955 genopdagede den knap 900 år gamle krypt under Vor Frue kirke, havde man i nogle årtier været opmærksom på, at korets gulv muligvis gemte på en overraskelse. I klostergården, på kirkens nordside, havde man således fundet en tilmuret dør, der tilsyneladende førte ned under koret, og på sydsiden havde fjernelsen af vildvin og efeu afsløret tre tilmurede vinduer i jordhøjde.

I Danmark kendes lignende krypter kun fra vores ældste domkirker, og krypten under Vor Frue er da også netop et levn fra Aarhus første domkirke, kendt som Skt. Nicolai. Endnu tidligere fandtes her en trækirke, der dog nedbrændte under den norske kong Harald Hårderådes overfald på byen i 1051.

Da Aarhus 10 år senere blev udråbt som et af Danmarks nye bispesæder, begyndte opførelsen af Skt. Nicolai. På grund af ligheder med kirker opført i Rhin-området lidt tidligere formodedes den tidligere at være opført med hjælp fra rhinske kirkebyggere. Nyere forskning (Pajung, 2011) har overbevisende peget på en direkte inspiration fra flamsk byggeri, nærmere betegnet Sint Niklaas-klostrets i Mesen. Det var byens første stenkirke, og dens grundplan fulgte stort set den nuværende Vor Frue kirkes, med undtagelse af dennes senere sideskib. En del fråd- og kampesten fra Skt. Nicolai blev i øvrigt senere genbrugt under byggeriet af den nuværende kirke, og ses i den nederste del af muren ind mod klostergården.

I 1190’erne blev det besluttet at opføre en ny domkirke indenfor voldene, på det nuværende Store Torv. Den stod færdig omkring år 1300 og har siden gennemgået adskillige ombygninger, men allerede 1239 var man så langt med byggeriet, at Skt. Nicolai blev skænket til dominikanerordenen.

En tid efter munkenes overtagelse blev krypten endnu benyttet som kirkerum, men siden er den overgået til opbevaringsrum for redskaber og brændsel. Endelig er kryptens loft på et tidspunkt blevet slået ned, samtidig med at gulvet i koret ovenpå blev sænket - måske i forbindelse med ombygninger i 1400-tallet, hvor det nuværende sideskib blev opført.

Den første søndag hver måned i vinterhalvåret afholdes der gudstjeneste i kryptkirken. Kirken og krypten er desuden åbne for besøgende i dagtimerne.

Præster tilknyttet Vor Frue Kirke

Katolsk Vor Frue Kirke

Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig Katolsk Vor Frue Kirke, som ligger i Ryesgade.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Gejl, Ib red.: Århus. Byens historie -1720, bd. 1, Århus byhistoriske Udvalg 1996
  • Holm, Peter: Vor Frue Kirke i Aarhus gennem otte hundrede Aar, Århus 1924. Bestil materiale
  • Krohn, Aage: S. Nikolai kryptkirke, Klosterkirken, Vor Frue Kirke, Århus 1967. Bestil materiale
  • Lorenzen, Vilh. og C. Bræstrup: Vor Frue Kirke i Aarhus og hospitalet i Aarhus, forhen dominikanernes kirke og kloster, Århus 1906. Bestil materiale
  • Zwergius, Ole: Arhus Vor Frue kloster 1239 -1541, Århus 1991. Bestil materiale
  • Danmarks Kirker, Arhus Amt, 3. bind, Kbh. 1933. Bestil materiale
  • Dansk præste- og sognehistorie, 1849-1949 (1965), samlet og udgivet af Paul Nedergaard, Danske Boghandleres Kommissionsanstalt, København, 1966
  • Pajung, Stefan: Krypten under Aarhus Vor Frue – inspiration fra Köln-området eller Flandern?, Aarhus Stifts Årbøger, 2011, s. 92-96. [1]


Henvisninger

{{#coordinates:primary|56.157563|10.204179}}