Carl Emil Ulrich Marius Ebeling (1766-1836)
Carl Emil Ulrich Marius Ebeling (født 1766, død 13. august 1836), var organist ved Aarhus Domkirke og Aarhus Vor Frue Kirke i perioden 1801-1833.
Privatliv
Carl Emil Ulrich Marius Ebeling var søn af organist Johan Henrich Ebeling ved Aarhus Domkirke (før 1769-1801). Denne nævnes i Aarhus Stiftamts kopibog fra 1792 som Byens eneste Organist, og som tilføjelse står der: har kun en voksen Søn, der er udset til hans Eftermand. Denne må være Carl Emil Ulrich Marius Ebeling.
Carl Emil Ulrich Marius Ebeling blev student med dimission i 1785. Allerede i 1792 blev han udset til at være faderens efterfølger som organist og efterfulgte denne i 1801. Han ejede også en gård i Mejlgade og var gift med Anna Sophie Ingerslev (født 1778, død 15. februar 1853), datter af præst i Beder, Hans Ingerslev og Christiane Abel.
Kilder og litteratur
- H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
- F.E. Hunderup: "Familien Ingerslev" 20 - A.S.A.1913/171,1930/94 - Aarhuus Stiftstidende 1802 17/11, 1812 2/6 & 1/7, 1836 15/8 - Aarhus Stiftsamts Kopibog 1792 20/3