Svend (-1191)

Fra AarhusWiki

Svend (eller Sven) var biskop i Aarhus i 1166-1191.

Ukendt fødselsår, død 30. oktober 1191 i Østrup, muligvis Albæk Sogn, begravet i Øm Kloster.

Svend var af slægten Udsøn. Saxo nævner ham desuden som tilhørende inderkredsen omkring Valdemar I og biskop Absalon.

I sin tid som biskop var Svend efter alt at dømme også i allerhøjeste grad en kriger og korsfarer, der deltog i Vendertogterne. I midten af 1160'erne skulle han have været i selskab med Absalon og Buris ved erobringen af Wolgast, og i 1169 var han tilstede, da Rügen blev erobret. Efter sigende, var det ham selv og biskop Absalon, der modtog overgivelsen. Herefter blev de hedenske gudestatuer blev slæbt ud af byen, hvor Svend stillede sig oven på dem, formodentlig som et symbol på kristendommens sejr over den lokale trosretning.

I 1170'erne deltog Svend også i Stettins erobring, og han rådgav Valdemar I under det skånske oprør i slutningen af kongens regeringstid.

Svend var biskop, da Øm Kloster i 1172 blev grundlagt nær det, der i dag er Ry og Skanderborg. Klostret eksisterede frem til 1561 og arkæologiske udgravninger samt den bevarede bog Øm Klosters Krønike (ca. 1207-68) har givet et unikt indblik i munkenes verden og klostrets historie.

I Øm Klosters Krønike nævnes Svend ofte og i yderst positive vendinger, da han stort set kan tilskrives æren for klostrets grundlæggelse. Meget af Øm Klosters ældste godsmasse stammede nemlig fra ham samt fra hans forgænger på Aarhus bispestol, Eskild (-1166). Hertil kom desuden nogle kongelige donationer og senere donationer fra en af Svends senere efterfølger i bispeembedet, Peder Elafsen (-1246).

Ud over gods skænkede Svend også adskillige bøger til munkene i Øm Kloster. Flere af Svends testamenter og bekræftelsesbreve på disse blev bevaret for eftertiden og kom til at spille en central rolle i nogle efterfølgende stridigheder mellem klostret og senere bisper i Aarhus. Værst var kampen mellem biskop Tyge (-1272) og abbed Bo ved Øm Kloster i 1260'erne. Kampen havde været under opsejling længe, da bispestolen under biskop Peder Ugotsen (-1260) havde forsøgt både at kræve såkaldt gæsteri ved klostret - dvs. gratis logi for biskoppen og hans følge - men også ville have klostret til at tilbagelevere noget af det gods, som bl.a. Svend havde doneret til dem. Munkene i Øm Kloster indvilgede dog ikke i nogen af delene, hvilket gjorde forholdet mellem de to parter aldeles anspændt.

Situationen spidsede til, da Tyge blev biskop. Han var kommet i stor gæld i tiden, hvor der var "valgkamp" om bispesædet, som han brugte mange midler på at vinde. For at mindske gælden fornyede han kravene om gæsteri og tilbagelevering af de tidligere bispers godsdonationer, hvilket munkene igen satte sig imod. De måtte dog til sidst bøje sig i 1270, efter striden begyndte at spejle sig andre steder i Danmark med involvering fra ærkebiskoppen og kongen, og munkenes side tabte. Således blev Svends velvilje og gaver - i hvert fald til dels - taget fra munkene og fandt tilbage til bispesædet i Aarhus.

Se også

Litteratur og kilder