Tyge (-1272)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Tyge (eller Tuke) var biskop i Aarhus i 1261-1272.

Ukendt fødselsår, død 23. november 1272 på Samsø.

Kampen om bispeembedet

Tyge blev biskop efter en tid, hvor der havde været strid om bispeembedet. Der var blevet ført en form for valgkamp mellem ham selv og rivalen Arnfast (-1263), der endte med at stå lige. Derfor drog Tyge til pave Urband IV i Rom for at bede om hans støtte, og den fik han også. I Tyges fravær havde den daværende ærkebiskop i Danmark, Jacob Erlandsen, imidlertid støttet Arnfast og dristet sig til at indvie ham som biskop over Aarhus. Da det blev opdaget irettesatte paven Jacob Erlandsen og indviede selv Tyge til biskop. Da Tyge kom hjem, havde han både pavens opbakning og værdifulde relikvier med sig, og han stod derfor stærkest i kampen om bispeembedet. Det resulterede i, at Jacob Erlandsen og hans tilhængere måtte forlade Danmark, mens Tyge sikkert kunne indtage bispestolen og fik den ene tillidshverv fra paven efter det andet.

Kampen havde dog kostet Tyge dyrt, så da han vandt, var han også kommet i en stor gæld.

Striden med Øm Kloster

I et forsøg på at inddrive penge og værdier krævede han, at Øm Kloster, der lå ved Ry nær Aarhus, skulle tilbagelevere nogle af de gaver, det havde fået af tidligere bisper fra byen. Han krævede også, at munkene ved Øm Kloster skulle levere såkaldt gæsteri, hvilket vil sige gratis logi for biskoppen og hans følge, når de kom forbi. Kravene faldt ikke i god jord hus munkene, og det var et i forvejen betændt forhold mellem klostret og bispestolen, som Tyge dermed ragede op i.

En strid var allerede opstået under biskop Peder Ugotsen (-1260), da han havde forsøgt at stille de samme krav, som Tyge nu gjorde. Øm Kloster ejede nemlig flere godser, som de blandt andet havde fået doneret af de tidligere aarhusbiskopper Svend (-1191) og Peder Elafsen (-1246), men der var diskussion om, hvorvidt disse donationer oprindeligt havde været bispegods eller privat arvegods. Peder Ugotsen og nu Tyge, der mente, at det var gammelt bispegods, argumenterede for, at de retmæssigt kunne kræve det tilbage - også selvom Øm Kloster principielt stod uden for den lokale, biskoppelige jurisdiktion, fordi det var et cistercienserkloster.

Munkene var - ikke overraskende - uenige og satte sig imod kravene. Under Peder Ugotsen var de sluppet afsted med det, men da Tyge blev biskop, blev sagen til en større kamp. Munkene måtte dog til sidst bøje sig i 1270, efter striden begyndte at spejle sig andre steder i Danmark med involvering fra ærkebiskoppen og kongen, og munkenes side tabte. Hertil spillede pavens støtte til Tyge også en større rolle.

Tyge stod tilbage som sejrherre i den lokale strid og kunne frem til sin afgang fra bispesædet i 1272 gøre sine krav gældende.

Se også

Litteratur og kilder