Grønnegade

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Gadeparti fra Vestre Møllesti, senere Grønnegade fotograferet omkring 1898.

Grønnegade ligger mellem Langelandsgade og Åboulevarden. Den kan føres tilbage til 1400-tallet.

I 1473 hed den sydlige strækning Sct. Karens Gade, senere Skidensig, Skidenstræde og Skidengyde. I 1500-tallet hed den del, der lå bag Vor Frue Kirkes kloster, sammen med Klostergade, Bag Klosteret. Gaden hørte til byens fattigste kvarterer. En del af gaden er også blevet kaldt Vestre Møllesti.

I 1912 blev Grønnegade forlænget, så den nu også strakte sig fra Nørre Allé til Samsøgade - Grønnegade og Samsøgade blev dog første forbundet i 1953.

Området tilhørte grosserer Otto Langballe, der på grunden havde et stort teglværk, der var i drift indtil 1917. Omkring 1920 blev gaden også hjemsted for en møbelfabrik tegnet af Axel Høeg-Hansen og en skotøjsfabrik tegnet af C.F. Møller.

Området nord for Grønnegade - indtil vejen blev forlænget i slutningen af 1960'erne - var hjemsted for en række kolonihavehuse. Med Grønnegades forlængelse blev Grønnegade 105-123, Klostervangen, opført i 1970.

Cafe Rosa, Danmarks første socialøkonomiske virksomhed

Aarhus kan bryste sig af, at byen i slutningen af 1980´erne fik landets første cafe drevet af og til psykisk og fysisk handicappede på egne præmisser

Danmark fik fredag 22. september i 1989 det første på papiret socialøkonomiske tilbud til psykisk og fysisk handicappede:"Cafe Rosa" og rammen var Aarhus, Grønnegade 47, hvor værestedet Madam Grøn for clean stofmisbrugere idag holder til. Cafeen og butikken erhvervede sig ved at sælge brugsgenstande, fremstillet på byens dengang 14 beskyttede værksteder: Læderbælter- og punge, joggingtøj til børn, silketøj. Cafeen og senere butikken var dermed en konkretisering af en amtspolitisk dialog om, hvorvidt fysisk og psykisk handicappedes arbejde kunne blive synliggjort.

Cafe Rosa fungerede som en sattelit til Aktivitetscentret Grimhøj og blev drevet efter bistandslovens § 91. Ledelsen af cafeens drift skete i samarbejde mellem Aktivitetscenter Grimhøj i Brabrand og et brugerråd, der besluttede hvad cafeen skulle bidrage med i form af foredrag, koncerter og udstillinger. Tanken var at stedets brugere selv skulle bestemme og sætte virksomhedens dagsorden:

"Det vil være brugerne, der selv skal bestemme, hvad der skal ske i cafeen, hvorfor de også selv efter en konkurrence har udpeget Cafe Rosa". Således skulle virksomheden have karakter af en klub med navnet Cafe Rosas Venner, hvor husets brugere kunne købe medlemsskab for et år ad gangen og ligeledes have et brugerråd.

Rådets opgave var: "at træffe beslutning om, hvad de penge – der kommer ind ved salg af medlemskort – kan anvendes til" (Lokalavisen 27.9.1989)

Et åndehul på de handicappedes præmisser

Baggrunden for Cafe Rosa og den dertilhørende butik skal findes i Aarhus Amt´s erfaringer af deres fysiske og psykiske handicappedes ønske om et sted, hvor de kunne være sig selv i fritiden. Projektets sigte har således været dels at inspirere og give de handicappede større arbejdsglæde. Udfra det behov ville cafeen og butikken holde åben i henholdsvis 34 og 56 timer, og drives af et fællesskab af brugere og socialpædagoger.

Netop af hensyn til og respekt for brugerne besluttede Social- og Sundhedsudvalget i Aarhus Amt, at Cafe Rosa i første omgang skulle fungere som lukket klub, dernæst offentligt tilgængelig. Cafeens udgangspunkt skulle ifølge den dengang fungerende leder af Aktivitetscentret Grimhøj og idémand, Arvid Holm være: "at lave et sted for de handicappede, hvor de ikke føler sig begloet, som på almindelige cafeer".

Ejendomme