Christiansgade

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

På den smukt kuperede Bispetoft i det centrale Aarhus ligger Christiansgade. Gaden er anlagt i 1898 og rummer foruden en markant og tidstypisk bygningskultur også en unik fortælling om flere af byens foreninger.

Bispetoften

Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Kun Bispetoften, den lille plet fra Frederiks Port til Mølleengen, lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet. I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da byrådet i 1898 navngav områdets fire gader Christiansgade, Louisegade, Biblioteksgade og J.M. Mørks Gade var området klar til at blive bebygget.

Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet Statsbiblioteket. J. M. Mørks Gade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker Johannes Magnus Mørk (1827-1889). Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn.

Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle have indeholdt statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs.

To af gaderne er sidenhen forsvundet fra bykortet. Biblioteksgade blev i 1965 omdøbt til Emanuel Sejrs Gade. Statsbiblioteket blev i 1962 flyttet fra Bispetoften til nye og større lokaler i Universitetsparken, og uden et bibiliotek i gaden var det vel kun naturligt at lede efter et nyt navn.

Oplagt var det at navngive gaden Emanuel Sejrs Gade efter den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket Emanuel Sejr, som også havde ydet et enormt arbejde for det aarhusianske kulturliv. Herved beholdt gaden også forbindelsen til biblioteket.

Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til Åboulevarden. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra Vester Allé til havnen. Gradvist voksede Åboulevarden frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden.

Christiansgade 2

Christiansgades arkitektur faldt fint i tråd med det royale ophav. En af de første bygninger var den smukke Christiansgades Pige-Borgerskole, i dag Folkeoplysningens Hus, som ligger på hjørnet af Christiansgade og Vester Allé.

Tidligere havde pigerne haft undervisning i lokaler på hjørnet af Møllestien og Vestergade, men et stigende elevtal og krav om bedre faciliteter fik i 1898 byrådet til at udskrive en arkitektkonkurrence for en nye skole.

Skolen er tegnet af arkitekt Carl Harild, og den afslører tydeligt Harilds inspiration fra hans tidligere chef Hack Kampmanns gennembrudværk, Landsarkivet i Viborg. Specielt de detaljerede og smukt udformede enkeltheder i træ og sten giver en tydelig fornemmelse af dette.

Skolen og overlærerboligen stod færdig til at modtage elever og lærer i 1900. Her var plads til hele 15 normalklasser og noget så moderne som en gymnastiksal. Først i 1952 fik drengene adgang til skolen, hvorefter skolen blev omdøbt til Christiansgade Skole.

Der gik omkring 500-600 elever på skolen, men i takt med at udflytning fra midtbyen til forstæderne tog til i løbet af 1950erne og 1960erne, kom elevtallet under pres. I 1962 var der blot et par hundrede elever tilbage, og byrådet besluttede derfor at lukke Christiansgade skole.

Eleverne blev flyttet ud på den nyopførte Frydenlundskolen, og de smukke bygninger blev solgt til Aarhus Handelsskole.

Christiansgade 6-8

Frimurerlogen Sct. Clemens har i mere end 100 år holdt til i den pompøse bygning på Christiansgade 6-8.

Bygningen blev opført 1907-08 og er tegnet af arkitekt og frimurer E. A. Achen. Achen havde tidligere stået for ombygningen af en række større hoteller herunder Hotel Royal i Aarhus. Senere tegnede han i samarbejde med arkitekt Thorkel Møller også en af Bispetoftens andre markante bygninger, Ny Jyske Kreditforenings kontorbygning på hjørnet af Åboulevarden og Emanuel Sejrs Gade.

Bygningens relieffer inde og ude er udført af billedhuggeren Elias Ølsgaard, mens seks store frescomalerier er udført af kunstneren Karl Hansen-Reistrup, der tillige har udført udsmykningen af Aarhus Teater og Erhvervsarkivets og Aarhus Stadsarkivs læsesal.

Logen blev oprettet i 1871 og er opkaldt efter domkirkens skytshelgen Sct. Clemens. Dens første logesal lå i Amaliegade, hvor Folkets Hus senere kom til at ligge. Den første ordførende mester, leder af logens kammerråd, var branddirektør J. V. Esmann. Logebygningen blev indviet 21. oktober 1908 i overværelse af Frederik VIII, som var den danske frimurerordens højeste styrer.

Christiansgade 18

Drengene havde heller ikke adgang til S. Lindhards højere Pigeskole, som fra 1898 havde til huse i den store etageejendom i Christiansgade 18.

Frk. Sophie Lindhard havde siden 1866 drevet privat pigeskole i Aarhus. Skolen begyndte med blot tre elever, men voksede sig efterhånden til en velanset og efter forholdene stor privatskole. Skolen flyttede en del rundt gennem årene. Lindhardt begyndte i Mindegade, så Fredensgade, Østergade for altså at ende i Christiansgade.

Efter 50 års virke som skolebestyrer gik Sophie Lindhardt på pension i 1916. Skolen blev overtaget af Frk. Nicoline Marie Koch, som var kommet til Aarhus efter at have bestyret en realskole i Sorø. N. Kochs Skole flyttede efter få år fra lokalerne i Christiansgade til den markante bygning på Åboulevarden 69, i dag Vestjysk Bank. Her lå skolen frem til 1989, hvorefter den flyttede op på Trøjborg i den tidligere Finsensgades Skole.

Også efter N. Kochs Skole var flyttet fortsatte huset med at vrimle med børn. Et af kommunens såkaldte børneoptagelseshjem flyttede fra 1918 ind i bygningen. På optagelseshjemmene boede børn, der var fjernet fra hjemmet af det kommunale værgeråd. Her blev børnene iagttaget med henblik på at få afklaret deres videre skæbne, som enten var at blive sendt hjem eller videre til et privat børnehjem.

Christiansgade 20

For at modvirke 1910'ernes arbejdsløshed og boligmangel gik koorporativet bestående af Hustømrernes A/S, Hustømrernes Fagforening og Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse i gang med at bebygge grunden på Christiansgade 20.

Grunden havde de købt af Socialistisk Ungdomsforening, der ikke ønskede at realisere deres planer om at bygge et ungdomshus. Ved Hustømrernes Fagforenings 50 års jubilæum i 1921 stod bygningen færdig. Den indeholdt 10 toværelses, 10 treværelses og 10 fireværelseslejligheder, som lige siden er blevet lejet ud til medlemmerne.

Christiansgade 24

Det lader sig ikke umiddelbart se, men Christiansgade har huset to andre af byens loger.

Den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark bedre kendt som Odd Fellow Ordenen lod i 1898 Christiansgade 24 opføre. Her boede man frem til 1969, hvor Ordenen købte Varnapalæet. Varna blev efterfølgende bygget om. Stueetagen blev nyindrettet som danserestaurant, Rosenhaven, med inspiration fra datidens kendte restaurant Palmehaven i Tivoli. Odd Fellow Ordenen ønskede en ny logesal, og det blev muligt ved at indlægge et jernbetondæksel over restaurantens 500 kvadratmeter eksisterende midterparti, hvor der var 10 meter til loftet.

Christiansgade 26

Dør om dør med Odd Fellow Ordenen boede Nordiske Independent Order of Good Templars i Christiansgade 26. Ordenen er et afholdsselskab opbygget efter logesystemet.

Ordenen blev stiftet i Kolding i 1892 og oplevede de følgende år fremgang. Lokale afdelinger begyndte at skyde op - også i Aarhus. I 1898 var der 10 afdelinger i byen med tilsammen 500 medlemmer og en ungdomsloge med 40 medlemmer.

Afdelingerne havde på dette tidspunkt lokaler i Ryesgade 5 og Fiskergade 22, men disse blev i takt med medlemsfremgangen for trange.

Ordenen købte grunden på Christiansgade 26, men da ordenen, som hovedsageligt bestod af småkårsfolk, manglede penge, lod man bygningen delfinansiere på folkeaktier. Opbakningen var overvældende, og bygningen blev indviet i slutningen af december 1898.

Det har gennem en årrække ligget forskellige restaurationer i Christiansgade 26. For restauratøren på Restaurant Otuim Svend Svendsen endte en arbejdsdag i marts 1953 fatalt.

Sønnen fandt Svendsen liggende død i restaurantens gård. Politiets undersøgelser viste, at Svendsen antageligt var styrtet ud af et vindue fra anden sal, fordi han var gledet i en bananskrald.

Christiansgade 30

Også Aarhus KFUK slog sig ned i Christiansgade. Foreningen blev stiftet i Aarhus i 1891, og den havde de første år til huse flere forskellige steder i byen.

I 1909 købte KFUK Christiansgade 26, hvor foreningen havde lokaler frem til 1931. Pladsmanglen var årsagen til, at foreningen igen ønskede at flytte til andre lokaler. Man oprettede en byggefond, men havde det ikke været for en større arv efter en dame, som egentlig ikke havde nogen tilknytning til foreningen, havde flytningen haft lange udsigter.

KFUK købte den store grund til Christiansgade 30. Man hyrede arkitekten Johannes August Frederiksen, som også sad i KFUM's bestyrelse, til at tegne den femetages store bygning. Indvielsen fandt sted samme år.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Preben Rasmusssens udklipssamling
  • Uden forfatter, Hustømrernes Fagforening i Aarhus gennem halvtresindstyve Aar, (1921)
  • Sejrssedler.dk opslag E. A. Achen, Christiansgade, J. V. Esmann, Carl Harild, Nikoline Kock, Thorkel Møller.

{{#coordinates:56.153886|10.201605}} {{#coordinates:56.154841|10.202728}}