Åboulevarden

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Louisegade)
Indlæser kort...
Den Spanske Trappe ved Immervad med Aarhus Å i venstre side og Magasin i baggrunden. Fotograf: Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv

Åboulevarden er den lange boulevard, der strækker sig fra Vester Allé til Europaplads på begge sider af Aarhus Å. Den opstod i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å, hvor den ikke kun blev anlagt henover åen, men også ovenpå de ældre gader, Aagade og Louisegade. Åboulevarden blev navngivet i 1934.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Åboulevarden er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Aarhus Å

Aarhus Å har været Aarhus livsnerve i århundreder, og den fortæller byens historie: Byen er vokset op omkring åudløbet (Mindet) og har fået sit navn derefter. "Aarhus" kommer nemlig af "Aros", der betyder åmunding og var navnet på den første bydannelse i området. Byens første havn opstod på åens nordlige bred og åen har fra ca. 1289 til 1873 leveret vand til Aarhus Mølles drift.

Vandet blev senere brugt til industriens dampkraft, og spildevandet herfra samt fra husholdninger blev ledt ud i åen, så den også fungerede som kloak. Udledningen af spildevand i åen medførte hygiejniske og lugtmæssige problemer, og forureningen af åen fik betydning for at koleraen spredte sig under epidemien i 1853. Blandt flere tiltag på at forbedre hygiejnen blev Aarhus Vandværk oprettet i 1872 ved siden af Bryggeriet Ceres, og frem til 1902 fik de fleste århusianere derfor leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å.

I 1880’erne og 1890’erne var der forslag fremme om at overdække dele af åen for at anlægge et torv og samtidig løse problemerne med lugtgenerne. Desuden ville det være starten på en fremtidig overbygning af åen i hele dens længde med henblik på at skabe en farbar vej ned til Aarhus Havn. Aarhus Byråd var i første omgang afvisende.

Fra Louisegade til Åboulevarden

Louisegade var det tidligere navn på en del af det nuværende Åboulevarden.

Navngivet i 1898 efter dronning Louise (1817-1898), kong Christian 9.s hustru. Hun blev født i Tyskland som prinsesse Louise af Hessen-Kassel, men opholdt sig i sin barndom og ungdom i København. Hun blev i 1842 gift med prins Christian, som blev regent i 1863. Gaden gik langs sydsiden af Århus Å fra Christiansgade til Vester Allé. I 1914 anlagde man den første del af Louisegade nord for åen fra Grønnegade og mod vest. Senere forlængede man også gaden mod øst til og med Aagaarden på nordsiden og Louisegaarden på sydsiden (Oprindelig Louisegade 9-11, nuværende Åboulevarden 51-53). Gadenavnet forsvandt i 1934, da gaden indgik i den ny Åboulevarden.

Overdækning af åen

Krydset ved Skolegade og Åboulevarden. Udsigt fra Europahuset, tidligere BP-Huset, hen ad Åboulevarden med "Pressejernet" på hjørnet af Skolegade. Fotograf: Pia Rosendal, 1993, Aarhus Stadsarkiv.

I 1930 tog byrådet planen om overdækning op til forhandling, grundet rigsdagens lov om tilskud til ekstraordinære vejarbejde som følge af den store arbejdsløshed. Selve overdækningen blev påbegyndt i 1932 ved Christians Bro, og i 1940 var åen overdækket helt ned til havnen. Samtidig var Thorvaldsensgade blevet udbygget fra Vesterbrogade til Vester Allé, og med åens overdækning var der skabt en sammenhængende strækning fra Viborgvej og Silkeborgvej til havnen.

Netop lastbiltrafikkens adgang til havnen fra blandt andet Godsbanegården i Skovgårdsgade samt den generelle øgede motortrafik var begrundelsen for at overdække åen. Overdækningen blev da også sat i værk samtidig med Ringgade-projektet, som også var et beskæftigelsesprojekt.

Åboulevarden bliver til

Udvalget for Byens udvidelse og Bebyggelse indstillede til byrådet, at strækningen mellem Frederiks Bro og Christians Bro fik navnet Åboulevarden. Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Holger Eriksen, foreslog derpå, at hele gadestrækningen fra Vester Allé til Europaplads fik det nye navn, da gadestrækningen hen til Vester Allé ved Thorvaldsensgade var den, der havde mest karakter af boulevard, og ”…Aarhus var ogsaa for stor en by til at have saa korte gader.” Stadsingeniøren havde foreslået det samme, og forslaget blev vedtaget. Derved blev både Louisegade og Aagade omdøbt til Åboulevarden, som kom til at gå fra Vester Allé til Aarhus Havn.

Med overdækningen af åen og anlæggelsen af Åboulevarden skete en trafikal omvæltning på åstrækningen. Åboulevarden blev en vigtig hovedfærdselsåre til og fra Aarhus Havn, og en undersøgelse fra 1980’erne viste, at hele 12.100 køretøjer passerede Skt. Clemensbro hvert døgn. Af disse var de 707 lastbiler, hvilket svarede til 6% af den samlede trafik. Ved Europaplads var der store problemer med trafikken, og krydset ved pladsen var et af de mest uheldsprægede kryds i Aarhus.

Åen frilægges og Åboulevarden deles i to

Arbejdet med frilægningen af Aarhus Å mellem Immervad og Skt. Clemens Bro. Fotograf: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.

I slutningen af 1960’erne begyndte man at se anderledes på byplanlægningen, end man hidtil havde gjort. Før havde den hovedsageligt haft funktionalistisk, praktisk karakter. Overdækningen af åen, der skabte en bedre infrastruktur til og fra havnen var i høj grad i stil med denne tænkning. Nu begyndte man at se byrummet som et rekreativt miljø, der skulle være have kvalitet og gavn både for byens borgere og for byens markedsføring udadtil.

I 1970’erne begyndte man derfor at debattere en frilægning af åen. Ønsket var denne gang at få trafikken ud af midtbyen og skabe et æstetisk og fredeligt midtbymiljø. Projektet mødte dog stærk modstand, især på grund af Åboulevardens store betydning som færdselsåre.

I 1982 blev det vedtaget, at Skt. Clemensbro skulle rives ned og genopbygges i en ny udformning, der bedre kunne bære både gående og kørende trafik. Den nye bro skulle støttes af en række søjler, og en af dem måtte sættes ned midt i Åboulevarden og i åen under den. For at kunne bygge søjlen var man derfor nødt til at fjerne et stykke af overdækningen, hvilket skabte et lille hul ned til åen midt i Åboulevarden. Hullet fik lov at forblive åbent, efter broen var bygget færdig. På stadsarkitektens kontor var man begejstret hullet til åen og begyndte i midten af 1980’erne planer om at genåbne åen. Her forudså de, at Åboulevarden kunne blive en trivsom strøggade med ”vand og grønt, småbutikker og caféer”.

Efter mange debatter for og imod genåbningen blev der i 1989 taget en principbeslutning om, at projektet skulle gennemføres. Første etape blev startet i 1995 og fokuserede på strækningen fra Frederiksbroen til Skt. Clemensbro. I sommeren 1996 stod denne del af frilægningen færdig, og den blev indviet den 22. juni. Samme år modtog Aarhus Kommune Den Danske Byplanpris for projektet og i 1998 modtog de Prisen for europæisk by- og regionalplanlægning 1997-98.

Genåbningen af åen var dog ikke færdig og de følgende år blev yderligere frilæggelser foretaget. Først i 2015 var hele åen fra Mølleparken til havnen igen åbnet.

Adresser og bygninger

Åboulevarden på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Åboulevarden

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Åboulevarden er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet.

Litteratur og kilder

  • Johs. Kasted: Gadefortegnelse for Aarhus. 1943
  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, bd. I. 1960
  • Mogens Weinreich: Kend din by. 2005
  • Signe Wiese: "Århus Å - byens moder - en undersøgelse af rørlægningen og frilægningen af Århus Å, set i et planlægningsperspektiv i perioden 1890-2008", 2010
  • Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018