Thorvaldsensgade
Thorvaldsensgade er en gade på Mølleengen i det centrale Aarhus. Den løber fra Silkeborgvej ved Cereskrydset til Vester Allé. På noget en del af sin strækning løber gaden parallelt med Aarhus Å.
Navnegruppe i Mølleengen med danske kunstnere.
Navngivet i 1899 efter den verdensberømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Mødet med antikkens kunst i Rom skabte grundlaget for hans anseelse som nyklassicismens største billedhugger. Udførte mange portrætter af europæiske fyrster og fyrstinder, kunstnere og forfattere. Thorvaldsens Museum i København rummer en stor samling af hans kunstværker, men et par af hans meget betydningsfulde værker som Kristus og De Tolv Apostle befinder sig i Vor Frue Kirke i København. Da man i 1934 forlængede gaden fra åen til Vesterbrogade, kom der forslag om at benævne dette gadestykke Meulengrachtsgade, men det blev afvist af byrådet.
![]() |
WaVE Kulturarvsområde
Thorvaldsensgade er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet. |
Thorvaldsensgade på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018