Vester Allé

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":false,"title":"","label":"","icon":"","lines":[{"text":"\u003Cb\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EVester All\u00e9\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/b\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EFra R\u00e5dhuspladsen til Vesterbro Torv\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Vester All\u00e9\n","link":"","strokeColor":"red","strokeOpacity":"0.50","strokeWeight":"12","pos":[{"lat":56.15325695732285,"lon":10.202494080787092},{"lat":56.153687203579715,"lon":10.20106714559117},{"lat":56.153878422591916,"lon":10.20056289029637},{"lat":56.154003909551506,"lon":10.20030539823094},{"lat":56.1542967108634,"lon":10.199972804313093},{"lat":56.15458950994401,"lon":10.199726041083723},{"lat":56.154959987215555,"lon":10.19956510854283},{"lat":56.1553364362678,"lon":10.199412952472406},{"lat":56.15565910394834,"lon":10.199337850619989},{"lat":56.15605347187784,"lon":10.199273477603631},{"lat":56.15651549993038,"lon":10.199241291095452},{"lat":56.156987535392226,"lon":10.199015985538201},{"lat":56.157304214160256,"lon":10.198833595325189},{"lat":56.15784964158163,"lon":10.198375980236047}]}],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":14,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[],"imageoverlays":null}

Aarhus Mølle ved Vester Allé omkring 1860. Til højre ses Mølledammen

Vester Allé er en central allégade den indre by. Alléen strækker sig mellem Rådhuspladsen og Janus la Cours Gade ved Vesterbro Torv.

Vejforløbet fra Frederiksgade forbi Aarhus Mølle og frem til Vesterbrogade fik i 1888 navnet Vester Allé. Oprindeligt var gaden en del af det man kaldte Vejen bag om byen, og den del af ”vejen bag om byen”, som længst bevarede sin landlige idyl, var Vester Allé. ‘Bag om Byen’ blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged Hans Astrup Fleischer (1785-1847). Promenaden var omtrent 5 meter bred og beplantet med træer, og den blev et yndet mål for spadsereture. Strækningen mellem Frederiksport og Aarhus Mølle kaldtes tidligere Jeronimusbakken. Da Arbejdsanstalten blev bygget i 1870, blev samme strækning undertiden kaldt fattiggårdsbakken. Den sydlige vejside blev bebygget i 1870’erne, og den nordlige omkring år 1900.

Mølledammen drænes

Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og Mølledammen i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt fordi møllen nu skulle drives med dampkraft blev mølledammen drænet og på ganske kort tid opstod der grønne enge der hvor dammen havde været.

Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse opførte man midt på Jeronimusbakkens sydlige side Forsørgelsesanstalten 1869-1870 (hvor ARoS ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en dragonkaserne på Borgmestertoften – lige over for det nuværende rådhus.

Fattiggården på bakken

Indtil 1870 havde Klosterbygningen ved Vor Frue Kirke huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde fattiggårdsbakken.

Dragonkasernen

Dragonkasernen eller Rytterikasernen som den officielt kom til at hedde var den første af de militære bygninger som man tog fat på at bygge. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et ridehus her – bygget i 1860. Foruden ridehuset kom kasernen ud mod Vester Allé til at bestå af den såkaldte skolekaserne, der blev taget i brug i 1876. Her blev rekrutterne placeret når de blev indkaldt – deraf også navnet Skolekasernen.

I 1932 blev regimentet lagt sammen med 5. Dragonregiment og flyttede til Randers under navnet Jyske Dragonregiment. I forbindelse med sammenlægningen oprettedes under Jyske Dragonregiment to cyklisteskadroner og et panservognskompagni, som begge fik garnison på Rytterikasernen. Samtidig rykkede to feltartilleriregimenter med deres hestetrukne kanoner ind. Men det egentlige rytteri – dragonerne – var væk, og i 1934 besluttede man, at det gamle navn Rytterikasernen skulle erstattes med Kasernen, Vester Allé.

Adresser og bygninger på Vester Allé

• Vester Allé Kaserne
• Det kommunale Herberg, Vester Allé 5
• Vester Allé 10
• Vester Allé 12
• Vester Allé 20

Vester Allé på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Vester Allé

Litteratur og kilder

• Århus - Dengang og nu, bind 1,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1971
• Århus - Dengang og nu, bind 2,red. Vagn Dybdahl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1972
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
• Gamle Århusgader, bind 1, Emanuel Sejr, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960
• Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
• Illustreret tidende, Det Kongelige Bibliotek