Hans Astrup Fleischer (1785–1847)

Fra AarhusWiki

Hans Astrup Fleischer var borgmester (1818-1847), byfoged og politimester samt justitsråd i Aarhus.

Født 27. maj 1785 på Lekvegård i Bergen, Norge, død 31. maj 1847 i Aarhus.

Gift med Cathrine Charlotte Amalie Fleischer f. Schiern i Københavns Vor Frue Kirke i 1818. Parret fik sønnen Herman Reinhold Frederik Fleischer i 1828, og i 1830 kom datteren Johanne Charlotte Aurelia Fleischer til verden. I 1845 boede familien i Klostergade.

Nordmand i Danmark

Hans Astrup Fleischer kom til Danmark for at læse, og i 1802 blev han student fra Metropolitanskolen i København. I 1807 tog han juridisk embedseksamen.

Han begyndte som auditør ved hæren i 1810. En auditørs arbejde bestod bl.a. i at være forhørsleder, hvilket betød, at Fleischer kunne bruge sin uddannelse som jurist. Han var en del af flere forskellige regimenter, inden han i 1816 blev overauditør.

Borgmester Fleischer

Hans Astrup Fleischer blev i 1818 ansat som byfoged, auktionsforvalter og borgmester i Aarhus. Borgmestertitlen var på dette tidspunkt tildelt af kongen, hvilket betød, at borgmestrene kunne tjene meget længe. Fleischer havde titlen indtil sin død i 1847, hvor Christian Peter Hertz (1796-1875) efterfulgte ham som borgmester.

I 1821 bragte Århus Stiftstidende en årsoversigt over ”den virksomme og aarvaagne Borgmester”s bedrifter de sidste år. Der blev det blandt andet nævnt, at han havde arbejdet med Arbejds- og Forstørgelsesanstalten, lygtevæsnet og brolægning, foruden Fattigkommissionen og hans øvrige arbejde.

Fleischers stilling som borgmester gjorde ham til en af byens fremtrædende borgere. Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemlæsning af Sejrs Sedler, hvor man kan se, at han har været fadder for adskillige dåbsbørn hvert år.

Han var efter alt at dømme en vellidt mand, der var god til sit arbejde. En erindring om ham, der er nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:

"Borgmester, Byfoged og Politimester, Justitsraad Fleischer, en djerv og dygtig Nordmand, styrede Aarhus med en passende Blanding af Kraft og Mildhed. Han var en prægtig Skikkelse, anseelig og characteristisk. Man maatte have Respect for ham, og alle Byens Folk hilse ham ærbødigt, naar han viste sig paa Gaden, ens klædt Sommer og Vinter, med bar Hals og flagrende Lokker, bredskuldret og sund."'

Ud over sine poster i Aarhus var Fleischer også repræsentant ved købstædernes valgdistrikt og havde derfor sæde i den jyske stænderforsamling fra 1836-1841. Han var tilhænger af de liberale og spillede en forholdsvis stor rolle.

Han havde et tæt samarbejde med fuldmægtig Jørgen Nielsen, som var politiassistent, men alligevel den egentlige leder af byens politi og brandvæsen på trods af Fleischers stilling som politimester. På dette tidspunkt var borgmester- og politimesterembedet altid samlet ved én person, men én mand havde tid til at udføre begge stykker arbejde, hvorfor politiassistenten i princippet agerede som politimester. Dermed kunne Fleischer fokusere på sit arbejde som borgmester. De to embeder blev først officielt adskilt i 1848. Herefter blev Jørgen Nielsen byfoged og politimester samt rådmand og ansvarlig for brandvæsenet. Borgmesterposten, som Chr. Hertz fik på dette tidspunkt, mistede dermed disse beføjelser.

Fleischer var dygtig til sit arbejde og blev i 1820 udnævnt til justitsråd, hvilket var en hædersbevisning. I 1840 blev han Ridder af Dannebrog.

Død og eftermæle

Fleischer var borgmester indtil sin død i 1847, og han blev derfor også begravet med alle de æresbevisninger, der tilfaldt ham. I 1847 kunne man læse følgende beskrivelse i Århus Stiftstidende:

”Vor Stads mangeaarige almeenagtede Borgmester, Byfoged og Stænderdeputeret Justitsraad Hans Aastrup Fleischer, Ridd. af D., er i Eftermiddags, efter længere Tids smerteligt Sygeleie, ved Døden afgaaet, 62 Aar gml."

Ved hans begravelse blev kisten båret af stænderdeputerede og Borgerrepræsentanter. Stiftsprovst Dahlerup og Pastor Fønss holdt taler, og avisen berettede, at "Under den hele kirkelige Handling affyredes Minutskud, som endmere bidrog til at gjøre denne Sørgehøjtidelighed gribende og alvorsfuld.”

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Hans_Astrup_Fleischer_(1785–1847)&oldid=88612"