Fattige i Aarhus

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Fattigdom og hvordan man forholder sig til de fattige har altid været noget et samfund har skulle forholde sig til. Tidligere var det kirken, de enkelte landsbyer eller familier der forhold sig til problemet, men i 1708 kom der lovgivning på området.

Fattigloven af 1708

Indtil 1708 havde fattighjælpen været meget uorganiseret og eksisteret i mange forskellige former. I 1708 blev indført en lov om at hjælpen bestod af fattighuse og tilladt tiggeri. De enkelte sogne fik pligt til at tage sig af deres fattige indbyggere. Dette skete blandt andet ved at arbejdsdygtige fattige skulle udføre tvangsarbejde i tugthusene.

Flere fattige i byerne

Problemet med fattige var et stigende problem i byerne. Mange tog til byerne for at finde arbejde og når de ikke fandt det var de ofte løbet tør for muligheder. I 1803 kom der et fattigreglement for de danske købstæder, herunder Aarhus. Fattigreglementet gik ind under fattigvæsnet.

Man delte fattige op i tre klasser: 1. Uarbejdsdygtige, 2. Forældreløse børn og 3. Delvist uarbejdsdygtige. De uarbejdsdygtige var hovedsageligt gamle og syge. De skulle understøttes med forplejning, kæder og pleje ved sygdom. Forældreløse børn var de børn der enten havde mistet deres mor, far eller begge. Eller dem hvis forældre ikke kunne tage sig af dem. Børnene skulle optages på børnehjem eller i plejefamilier for at sikre deres opdragelse og at de blev konfirmeret. De delvist uarbejdsdygtige var familier eller personer der ikke kunne tage sig af sig selv eller deres familie. Disse mennesker skulle hjælpes til at finde arbejde eller få arbejde af rådet og betales i fødevare, brændsel og klæder.

Til at administrere systemet oprettedes Fattigkommissionen som skulle stå i spidsen i forsorgsarbejdet. I kommissionen sad sognepræsten, et medlem af magistraten, byfogden og to eller flere agtbare mænd. Kommissionen skulle styre de skatter der blev samlet ind og bestyre de forskellige dele af fattigforsorgen. Fattigkommissionen blev nedlagt i 1868 og deres rolle kom under kommunen via byrådet. Byrådet oprettede fattigudvalget som en del af byrådet. I 1884 omlagde man systemet så der under fattigudvalget var en række fattigforstandere som skulle styre det praktiske.

Socialt arbejde

Sideløbende med den offentlige hjælp til fattige var der også en række private organisationer der hjalp de fattige. Det var også muligt at give penge til fattigvæsnet. Nogle af de bøder som man kunne blive idømt gik også til fattigvæsnet. Et eksempel på dette findes i 1807, hvor følgende annonce var indrykket i Aarhus Stiftstidende:

”Pigen Else Nielsdatter, her af Byen, har for sin uforskammede Mund maattet betale 1 Rdr. til denne Byes fattige. For ovennævnte til Fattigkassen modtaget 1 Rdr. quitterer. Mollerup”[1]

Mange kvinder fra det bedre borgerskab, kendt som hattedamer, lavede velgørende arbejde. Arbejdet var ofte centraliseret omkring forbedring af hjemmet for at modvirke druk og spil eller hjælpe de mange piger der kom til byen for at finde arbejde. Man forsøgte at hjælpe pigerne til at få job, uddannelse og et sted og bo for at undgå at de kom i uføre i byen.

Der var også mange foreninger og organisationer som lavede velgørende arbejde. Foreningerne fokuserede ofte på at uddanne de fattige for at hjælpe dem videre i tilværelsen. Det kunne fx være ved at oprette spindeskoler som også fandtes i Aarhus. Her kunne de fattige piger lære at spinde og derved hjælpe sig selv ud af fattigdommen.

Grundloven af 1849

Ved grundlovens indførsel i 1849 blev fattige og resten af befolkningen klart adskilt. De fattige mistede deres stemmeret og måtte ikke indgå ægteskab. Det var i forvejen kun visse mænd der havde stemmeret, men begge køn mistede retten til at indgå ægteskab. For at få retten tilbage skulle man tilbagebetale den fattighjælp man havde modtaget.

Fattiggården

I 1870 stod Aarhus’ nye fattiggårdVester Allé færdig. Her kunne mænd, kvinder og børn som ikke kunne forsøge sig selv få hjælp. Beboerne blev kaldt fattiglemmer og skulle indordne sig under strenge regler for alle dele af tilværelsen. Deres tilværelse mindede på mange måder om fangenskab. Ideen var at de strenge forhold skulle styrke de indsattes moral, men der var også en afskrækkende funktion i systemet.

I takt med at velfærdsstaten blev udviklet i løbet af 1900-tallet mistede fattiggården sin funktion. Gården blev brug til herberg, sygepleje og militær indkvartering, men i 1972 blev stedet nedlagt og bygningen blev revet ned to år efter.

Alderdomsunderstøttelse og sygekasser

I løbet af 1890’erne blev der indført flere love som modvirkede fattigdom. Blandt andet Lov om Alderdomsunderstøttelse der blev indført i 1891 og sygekasseloven fra 1892. Alderdomsunderstøttelsn skulle gives til værdigt trængende over 60 år og gjorde ikke at man tabte stemmeretten. Sygekasseloven byggede på forsikringsprincippet, hvor man betalte ind og kunne få hjælp ved sygdom.

Dagpengeloven af 1907

En af grundene til at folk var havnet i fattigdom var ofte arbejdsløshed eller sygdom der forhindrede personerne i at tage arbejde. I 1907 blev Dagpengeloven vedtaget. Loven indførte arbejdsløshedskasser, hvor medlemmerne indbetalte penge når de var i arbejde og kunne få understøttelse når de stod uden. Man skulle altså forsikre sig ud af fattigdom ved at spare op når man var i job. Det er det samme princip der stadig gælder, for dagpengelovgivningen i dag. Loven har dog gennemgået mange ændringer siden.

Steinckes socialreform fra 1933

De mange enkelte love der blev indført i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev samlet og forenklet i den store socialreform fra 1933. Det er denne lov som dele af nutidens velfærdssamfund bygger på. K. K. Steincke blev manden hvis navn blev forbundet med loven, da han var en af de ledende kræfter bag. Loven indskrænkede de indgreb i borgernes rettigheder som fattighjælp tidligere havde medført. Grundloves ændringen i 1915, havde også medført nogle forbedringer i forhold til stemmeretten. Det var dog først i med Forsorgsloven fra 1961 at de helt blev fjernet.

Kilder og litteratur

  • Sejrs Sedler: 13/6-1807