Fattiggården

Fra AarhusWiki
Forsørgelsesanstalten på Vester Allé 5 fotograferet omkring 1928.


Fattiggården blev opført i årene 1867 - 1870 på det nuværende Vester Allé, der dengang blev kaldt Jeronimusbakken.

Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård.

Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør Walther. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt R. Langeland-Mathiesen, da budgette blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj.

I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk.

Efter socialreformen

Med socialreformen af 1933 blev fattiggårdsbegrebet opgivet, hvorfor stedet skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Fra 1960 skiftede det igen navn til Forsorgshjemmet. I bygningerne har der tillige været plads til sygepleje, fritidshjem og herberg, ligesom det under besættelsen måtte lægge krop til militær indkvartering. Med tiden mistede stedet sin betydning, ligesom bygningerne blev betragtet som utidssvarende, og i 1972 blev stedet derfor nedlagt. Til erstatning opførte man i Tranbjerg et forsorgshjem,.

Bygningen på Vester Alle blev nedrevet i 1974, i dag ligger det nye Aros Kunstmuseum omtrent hvor fattiggården lå før.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Viggo J.v.Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier bd. 1. 1920 Bestil materiale
  • Jens Haugaard: Sociale studier - kriminalitet, prostitution og fattigdom i Århus ca. 1870 - 1906. Bestil materiale
  • Jan Vindberg Larsen: Levevilkår på de østjyske fattiggårde, i: Århus St
  • Sejrs Sedler: Om byggeriet af fattiggården