Stadsarkitektens byplaner og byggerier

Fra AarhusWiki

I det følgende gives en gennemgang af væsentlige projekter, som over tid har været varetaget af Stadsarkitektens Kontor. Heriblandt er byplanopgaver samt byggerier af kommunale bygninger gennemført siden kontorets oprettelse i 1919. Listen er hovedsageligt opstillet med afsæt i stadsarkitektens årsberetninger 1952-1986, liste over stadsarkitektens kommunale journalsager udarbejdet af Aarhus Stadsarkiv og kontorets 50 års jubilæumsskrift fra 1969. I oversigten medtages ikke de enkelte stadsarkitekters private arbejder udført udenfor arbejdstiden på kontoret.

Indlæser kort...

Træk i kortet for at se byplaner og byggerier uden for den centrale del af Aarhus.

Egnsplan, dispositionsplaner og byplanvedtægter 1938-1977

I starten af 1950erne stod Aarhus overfor en voldsom vækst og nye bydele skulle derfor planlægges. På illustrationen fra 1952 ses forskellige forslag til bysamfundets fremtidige udvikling.

Fra 1938 til 1977 pålagde gældende lovgivning, at kommunerne skulle udarbejde en overordnet egnsplan, hvis den bymæssige udvikling gik på tværs af flere kommuner. Samtidig skulle de enkelte kommuner inden for deres egne områder udarbejder dispositionsplaner som lagde rammerne for udviklingen. På detailplan kunne der udarbejdes byplanvedtægter, hvis bestemmelser blev tinglyste på de enkelte grundejeres jord inden for området. I Aarhus Kommune var der en tendens til, at der blev udarbejdet og tinglyst byplanvedtægter, hvis jorden var privatejet, og blev udarbejdet bebyggelsesplaner uden tinglysninger, hvis jorden var ejet af Aarhus Kommune selv. Plansystemet blev i 1973 og 1977 afløst af et nyt system med regionsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Se mere herom længer nede.

Udstilling af egnsplan for Århusegnen på Århus Rådhus. Foto:Kjeld Walther 1968

Egnsplan for Stor-Aarhus og dispositionsplaner

Udarbejdet fra 1949 og frem. Kontoret deltog i kommissionsarbejde om egnsplanen med fremlæggelse af en betænkning i 1952. Egnsplanen blev vedtaget i 1954 af Aarhus Byråd og forstadskommunernes sogneråd som grundlag for den bymæssige udvikling for alle kommunerne. Som opfølgning på egnsplanens bestemmelser udarbejdede kontoret i de følgende år flere dispositionsplaner med bestemmelser lokalt for Aarhus Kommune. Blandt andet blev der i 1962 fremlagt zoneplaner for arealanvendelse og bevaring i bykernen. Herunder var også planer for bebyggelsen i de områder i Skejby-Lisbjerg sogne, der samme år blev indlemmet i Aarhus Kommune. I 1962 blev der desuden nedsat en kommission fælles for alle kommuner på Aarhusegnen med henblik på at udarbejde fælles dispositionsplanlægning for hele egnsplanområdet. En del af arbejdet blev overdraget til arkitektfirmaet Hans H. Skaarup, Sven Allan Jensen og M. Jespersen. Efter kommunalreformen i 1970 fortsatte dispositionsplanarbejdet. Bl.a. blev ”Skitse til dispositionsplan for den nordøstlige retning” udarbejdet i 1974 med bestemmelser for byudviklingen i Lystrup, Elsted, Hjortshøj, Skødstrup og Løgten. Derudover blev der 1973 lavet skitser til dispositionsplanlægning for omfattende byudvikling i området ved Elev, Lisbjerg, Skejby, Lisbjerg-Terp, Ølsted og Vejlby Vest. Dertil kom Hasselager, Malling, Mårslet og Trige.

Byplanvedtægter

Byplanvedtægt nr. 1, 1957. Kontoret udarbejdede kommunens allerførste byplanvedtægt, Partiel Byplan nr. 1, for byggeri af rækkehuse på Bildbjergvej i området ved hjørnet af Paludan-Müllers Vej og den nuværende Hasle Ringvej. Sammenlignet med andre kommuner begyndte Aarhus Kommune først sent at udarbejde byplanvedtægter. Det skyldtes, at Aarhus Kommune før kommunesammenlægningen i 1970 ejede størstedelen af kommunens ubebyggede grunde og derfor ved bebyggelse selv kunne fastlægge vilkårene for nybyggeri uden tinglyste byplanvedtægter. Efter 1957 igangsattes dog et arbejde med adskillige byplanvedtægter.

Regionplan, kommuneplan og lokalplaner fra 1973/1977

Fra 1969 til 1977 skete der en omfattende reform af planlovssystemet, der bl.a. førte til en større grad af borgerinddragelse og nye krav til planmaterialets udformning og beskrivelser, der skulle kunne forstås af almindelige borgere uden faglig indsigt. Reformen betød også, at de nyoprettede amtskommuner fra 1973 fik til opgave at udarbejder regionplaner, der fastlagede den planmæssige udvikling på tværs af kommunegrænserne. De enkelte kommuner bidrog med forslag til regionplanarbejdet. Derudover fik kommunerne fra 1977 til opgave at udarbejde kommuneplaner, der ligesom de hidtidige dispositionsplaner fastlagde de overordnede rammer for udviklingen inden for kommunen. På detailplan blev byplanvedtægterne erstattet af lokalplaner.

Regionplanlægning

Oplæg 1973 og bemærkninger 1980. I henhold til den nye lovgivning udarbejdede kontoret sammen med stadsingeniøren et oplæg til regionplanbestemmelser, som byrådet videresendte til Aarhus Amt. Amtet udarbejdede siden i 1980 det færdige oplæg til regionplan. Inden regionplanens endelige vedtagelse i 1981 var den i offentlig høring, og Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i den forbindelse bemærkninger, som indsendtes til amtet.

Kommuneplan

Kommuneplanarbejdet blev igangsat i slutningen af 1970’erne. Stadsarkitektens Kontor bidrog bl.a. i 1978 med revidering af dispositionsplanerne for Spørring, Hårup, Hjortshøj, Hasselager, Ormslev-Kolt, Mårslet, Beder-Malling og Solbjerg med henblik på at skabe grundlag for en fremtidig samlet kommuneplan. Derudover udarbejdede kontoret i 1980 en såkaldt § 6-redegørelse, der på en forståelig måde skitserede hovedtrækkene i kommuneplanlæningen med henblik på at skabe grundlag for borgerinddragelse ved debatmøder og i arbejdsgrupper. En samlet kommuneplan for hele Aarhus Kommune blev dog først vedtaget af byrådet i 1984.

Lokalplaner

Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1, blev udarbejdet i 1977 og lagde rammerne for bebyggelsen af de sanerede arealer ved Østre Møllesti. Se Møllestien under sanering og byfornyelse. Allerede i 1978 var Stadsarkitektens Kontor i gang med at udarbejde et omfattende antal lokalplaner for andre områder af byen, og 12 planer var allerede dette år vedtaget af byrådet.

Højhuspolitik

Højhushåndbog 2005 samt højhuspolitik 2006 og tillæg til højhuspolitik 2018. Som følge af et ønske om at bygge i højden udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 2005 i samarbejde med Arkitema Architects og Realdania en højhushåndbog, der skulle skabe et god udgangspunkt for planlæggere, politikere og offentlighed ved placering af høje bygninger, der brød med den traditionelle lave skyline. Bogen brugte Aarhus som eksempel, men den var også tænkt til at kunne bruges i andre byer. På det tidspunkt var 100 huse i Aarhus højere end seks etager. En del var dog lavere end otte etager, og de fleste var beliggende uden for midtbyen. Med højhushåndbogen som afsæt kunne byrådet i 2006 vedtage en konkret højhuspolitik, der slog fast, at højhuse kunne tillades, hvis de kvalitativt kunne understøtte byens profil. På et vurderingskort blev det fastslået, hvor i byen høje huse ville være uønsket, og hvor højhusbyggerier ikke som udgangspunkt kunne afvises. Særligt centrale vejkryds ved f.eks. Ringvejen og Ringgaden samt områder på havnen blev anset som relevante for markante højhusprojekter. I 2018 bidrog Stadsarkitektens Kontor til udarbejdelsen af et tillæg til højhuspolitikken, der fastlagde rammerne for Sydhavnskvarteret omkring slagtehuset, Dokk1 og Bruuns Galleri. Højhuspolitikken er indarbejdet i kommuneplanen.

Bebyggelsesplaner

Indlæser kort...

Kort over stadsarkitektens bebyggelsesplaner, samt stadsarkitektens sanerings-, byfornyelses- og bevaringsplaner. Træk i kortet for at se projekter uden for den centrale del af Aarhus.

Charlottehøj

Boligbebyggelse, 1952/53. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for Charlottehøj med 550 lejligheder ved Paludan-Müllers Vej, Høgevej, Ekkodalen og Hammershusvej m.fl. Det planlagdes, at halvdelen af boligerne skulle opføres som boligforeningslejligheder, imens den anden halvdel skulle opføres af private bygherrer og konsortier. Desuden blev der givet mulighed for opførelsen af et 12 etagers højhus, der senere blev realiseret som Højhus Charlottehøj, dog i 16 etager.

Dalgas Avenue

Seminarium og kollegier 1959-62. Kontoret udarbejdede i 1959 bebyggelsesplaner for et område til Marselisborg Seminarium, Teknisk Kollegium og Otto Mønsted Kollegium på Dalgas Avenue 8-12. Se mere om seminariet under skoler og undervisningsinstitutioner.

Frydenlund

Bebyggelsesplan for Frydenlund, 1961. Konteret udarbejdede en bebyggelsesplan for byggeri af boligblokke på Frydenlunds Allé og det omkringliggende område. Blokkene blev siden opført efter tegninger af arkitekt Mogens Klinge i årene 1967-71.

Typehus i Kalenderkvarteret under opførsel, Foto: Per Allan 1969

Herredsvang og Kalenderkvarteret

Bebyggelsesplan 1968. Kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan for området ved Herredsvej kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i Herredsvang og parcelhuse i Kalenderkvarteret, hvor vejnavne blev opkaldt efter de enkelte måneder. Bydelen blev opført i løbet af 1970’erne.

Bebyggelsesplan for Langenæs 1952-1953

Langenæs

Bebyggelsesplan 1952-56. Som opfølgning på arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P. E. Skriver i 1952 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for Langenæs med boliger, herunder kollektivhuse, butikker og biograf. Detailprojekt for områdets børneinstitution er omtalt under daginstitutioner.

Marselis Boulevard

Bebyggelsesplan 1955-56. Udarbejdelse af en bebyggelsesplan, som gav mulighed for byggeri af højhuse langs Marselis Boulevard. Først opført i 1966 efter tegninger af Friis og Moltke.

Stjernepladsen

Bebyggelsesplaner 1949-1959. Kontoret udarbejdede bebyggelsesplaner for boligbyggeri på kommunalt ejede grunde øst for Stjernepladsen nord og syd for Funch Thomsens Gade i 1949 og 1958/59.

Forberedelser til opførsel af boligblokke på Vestervang i starten af 1960erne.

Vestervang

Bebyggelsesplan 1962. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for boligblokke i 5-7 etager og tilhørende butikscenter i Vestervang. Med afsæt i bebyggelsesplanen vedtog byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence for bebyggelsens arkitektoniske udformning. Arkitektkonkurrencen blev i 1963 vundet af Friis og Moltke sammen med Niels Noach.

Vorrevangen

Bebyggelsesplan 1953. Udarbejdelse af bebyggelsesplan for Vorrevangen med boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Detailprojekter for områdets skole og vuggestue er omtalt under skoler og undervisningsinstitutioner.

Sanering, byfornyelse og bevaring

Busgaden

Nybygning og overdækket trambusstation set fra Fiskergades tilslutning til Frederiksgade.

Trambusstation 1969-71 og forlængelse 2003. Tegninger til en overdækket busgade mellem Frederiksgade og Telefonsmøgen blev udarbejdet i samarbejde med Stadsingeniørens Kontor i 1969. Indvielsen fandt sted i 1971 efter nedrivning af nogle ejendomme. Som en følge af åens fritlægning i sidste halvdel af 1990'erne besluttede byrådet i 2001 at omlægge Busgaden. Indtil da kørte busserne fra Busgaden til Åboulevarden, hvor de slog et 90 graders sving mod vest for efterfølgende at slå et nyt 90 graders sving mod nord for at fortsætte gennem Emil Vetts Passage. Stadsarkitektens Kontor tegnede et nyt forløb direkte fra Busgaden til Emil Vetts Passage ført ind under bebyggelsen mellem Frederiksgade og Åboulevarden. Dette projekt blev realiseret i 2003.

Bykernekonkurrencen

Arkitektkonkurrence for særligt Latinerkvarteret 1967-68. På foranledning af Stadsarkitektens Kontor blev der i 1967 udskrevet en arkitektkonkurrence for fornyelse af Aarhus’ indre by. Baggrunden var bl.a., at der efter skrinlægningen af Ny Hovedgade manglede en plan for den aarhusianske bykerne. Stadsarkitekten tog sammen med kommunale og eksterne deltagere del i bedømmelsesudvalget, som i 1968 tildelte 1. præmien til et forslag om en totalfornyelse af bykernen med omfattende nybyggeri herunder opførelsen af et kæmpemæssigt indkøbscenter til erstatning for alle eksisterende huse i Rosensgade, Volden, Graven og Studsgade. Siden udtrykte stadsarkitekten dog i sin årsberetning tvivl om, hvorvidt vinderprojektet overhovedet kunne danne grundlag for fremtidig planlægning, og byrådet besluttede samtidig, at vinderforslaget ikke skulle følges.

Frederiksbjerg Vest

Med stadsarkitekt Sven Valdemar Pedersen som formand blev der i 1978 nedsat en styregruppe, der skulle igangsætte et pilotprojekt for forbedring af karréer, bygninger og boliger på Frederiksbjerg Vest. De øvrige deltagere i styregruppen bestod af repræsentanter for magistratens 1., 2. og 3. afdelinger, Boligministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut og Byggeriets Udviklingsråd. Som del af projektet forelå der i 1981 en registrant over bydelens ejendomme. Projektet markerede et skifte fra tidligere tiders planer om omfattende nedrivning og nybyggeri i midtbyen til en praksis med istandsættelse og bevaring.

Frederiksbjerg Øst

Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Frederiksbjerg Øst, 1980.

Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte Gelleruppark. 1972

Gellerup

Helhedsplanlægning 2007-nu. Under overskriften "Fra boligområde til bydel" igangsatte byrådet i samarbejde med Brabrand Boligforening i 2007 et planarbejde for byfornyelse i Gellerup med henblik på at omdanne det socialt udsatte område til en attraktiv bydel. Stadsarkitekten har deltaget i flere arbejdsgrupper vedr. gennemførelse af forskellige delområder i både Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Det har bl.a. resulteret i renovering af eksisterende boliger, nedrivninger og nybyggeri. Blandt andet er den kommunale administrationsbygning Blixens 2015-18 blevet opført og har givet plads til lokaler for Teknik- og Miljø. Der er også etableret en bypark i 2016.

Møllestien

Saneringsplan 1968. Som følge af stærkt forfald var der i 1950’erne og 1960’erne ønsker om at sanere hele Møllestien. I 1968 fremlagde kontoret skitser til en sanering af Østre Møllesti, hvor de små huse skulle erstattes af et parkeringshus med plads til 400 biler. Planen blev aldrig realiseret, og i stedet blev husene revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Dette førte i 1977 til vedtagelsen af Aarhus Kommunes første lokalplan, nr. 1. Et parkeringshus blev derudover opført tættere på Magasin, imens Vestre Møllesti blev restaureret og bevaret.

I 1970'erne opførte Arbejdernes Andels Boligforening den røde boligbebyggelse efter tegninger af Harald Salling-Mortensen.

Nygade

Saneringsplaner 1950-65. Løbende udarbejdelse af skitseforslag til ny bebyggelse i Nygade i forbindelse med saneringen af den forslummede bebyggelse i årene 1950-52 og 1959-65. I 1954/55 var der overvejelser om byggeri af værkstedshuse, men fra 1958/59 var planerne ændret til byggeri af boliger, hvorefter en bebyggelsesplan blev udarbejdet i 1961/62. Et boligbyggeri i henhold til bebyggelsesplanen kom dog først i gang i 1970’erne efter tegninger af Harald Salling-Mortensen.

Ny Hovedgade

Plan om gadegennembrud 1944-1954. Deltagelse i Frederiksgadekommissionen med afsluttende fremlæggelse af betænkning for Ny Hovedgade, der var et planlagt gadegennembrud fra Rådhuspladsen til Nørreport gennem Frederiksgade, Immervad, Lille Torv og Badstuegade. Planen ville have betyder omfattende nedrivninger og nybyggeri i 5-12 etager, men blev aldrig realiseret. Se også Bykernekonkurrencen.

Nørreport

Udvidelse og gadegennembrud 1958-63. Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle Nørreport til en trafikal forbindelsesvej mellem Ringgaden og havnen udarbejdede kontoret i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.

Trøjborg

Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet på Trøjborg, 1984.

Udvalget for Bygnings- og Miljøbevaring

Kontoret fungerede fra 1968 og i en årrække frem som sekretariat for udvalget, der i dag kendes som Aarhus Kulturmiljøråd. Sekretariatsfunktionen varetages i dag på anden vis.

Vilhelmsborg

Restaurering, 1997-99. Byrådet besluttede i 1999 at indrette Vilhelmsborgs hovedbygning til møde- og konferencecenter. Opgaven medførte en restaurering for 8,2 mio. kr. og blev varetaget af Stadsarkitektens Kontor ved arkitekterne Karen Marcmann og Alice Rosborg i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

Øgadekvarteret

Udarbejdelse af registrant vedr. byfornyelsesbehovet i Øgadekvarteret, 1983.

Principskitse af skt. ClemensBro og den genåbnede Århus Å fra 1985 før fritlægningen var endeligt vedtaget.

Aarhus Å, fritlægning

Forslag 1985 og arkitektonisk udformning 1992-95. I forbindelse med opførelsen af den nye Skt. Clemens Bro foreslog Stadsarkitektens Kontor i 1985, at 100 meter af den dengang rørlagte å skulle fritlægges under broen. Det satte gang i en større debat for og imod. En ændret bybusplan betød samtidig, at flere busser skulle krydse Åboulevarden ved Emil Vetts Passage, hvilket overdækningen fra 1930'erne ikke kunne holde til. Derfor blev det nødvendigt for byrådet at tage stilling til, om overdækningen skulle forstærkes eller helt fjernes og blot erstattes af en bro for busserne. Resultatet blev, at byrådet i 1992 vedtog en fuldstændig fritlægning af hele åen. Stadsarkitektens Kontors projektafdeling under arkitekt Poul Damgaard fik til opgave at tegne den arkitektoniske udformning af det nye byrum. Opgaven kom ikke blot til at bestå af en fjernelse af overdækningen, men omfattede også design af det nye gaderum med bænke, belysning, rækværk og broer m.m. Selve fritlægningen gik i gang i 1995, og de sidste etaper af arbejdet var afsluttet i midten af 00’erne.

Daginstitutioner såsom vuggestuer og børnehaver

Forslag til 3-leddet børneinstitution. Langenæs 1969.

Børnehaven Landlyst

Børnehave på Bornholmsvej 9 i Finnebyen, 1947. Stadsarkitektens Kontor tegnede børnehaven i den nyopførte Finneby. Børnehaven eksisterede frem til 1998, og i stedet opførtes Børnehaven Charlottehøj på samme sted.

Børnehuset Nordlys

Vuggestue i Vorrevangen på Grydhøjvej 16. Tegninger udarbejdet 1967, opført 1972.

Børnehuset Trolle

Herluf Trolles Gade 23, 1969-74. Kontoret udarbejdede i 1969 skitser til en ny børnehave, der blev opført i 1974.

Langenæs Børneinstitution

Tegninger udarbejdet 1968, opført 1973. I dag (2019) kaldet Langenæs Dagtilbud.

Skoler og undervisningsinstitutioner

Indlæser kort...

Kort over de daginstitutioner, skoler og undervisningsinstitutioner som stadsarkitekten har arbejdet på. Træk i kortet for at se projekter uden for den centrale del af Aarhus.

Brobjergskolen

Udvidelse 1959-1961. Opførelse af en fløj med gymnastiksal, musiklokale, metalsløjdlokale og tandklinik. Fløjen førte til en sammenbygning af de dengang to skoler, Frederiks Allés Skole (oprindeligt en skole for piger) og Valdemarsgades Skole (for både piger og drenge), der dermed blev sammenlagt til Brobjergskolen.

Frydenlundskolen

Skitseprojekt til en ny skole blev udarbejdet 1959-60. Første etape med 16 klasselokaler blev indviet i 1961, anden etape med bibliotek, gymnastiksal, svømmehal, skolekøkken og sløjdlokaler i 1962, tredje etape med kontorer i 1964 og fjerede etape i 1967.

Opførslen af Katrinebjergskolen 1956

Grønløkkeskolen

Skole på Grønløkke Allé 9 i Tranbjerg, 1972-80. Kontoret lavede skitser til ”Skole II” i Tranbjerg i 1972, og skolen første etape blev indviet som Grønløkkeskolen i 1976. Med en udvidelse i 1980 var skolen fuldt udbygget efter planen.

Katrinebjergskolen

Skolen blev tegnet og opført 1952-57.

Marselisborg Seminarium 1961. Foto: Børge Venge

Marselisborg Gymnasium

Udvidelse 1954-58. Kontoret udarbejdede tegningerne til Marselisborg Gymnasiums udvidelse bestående af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske.

Marselisborg Seminarium

Skitser og opførelse 1958-61. Kontoret tegnede seminariet i samarbejde med ingeniørerne Søren Abrahamsen og H. P. Nielsen. Seminariet blev indviet i 1961 og eksisterede på adressen frem til 1990.

N.J. Fjordsgades Skole

Tilbygning til skolen 1960-61.

Nørre Boulevards Skole

Indtil 1962 kaldet Nørrebrogades Skole. Udvidelse med sportshal, pedelbolig og klasselokaler, 1961-64.

Skåde Skole

Udvidelse 1979-1981 af Skolen. Stadsarkitektens Kontor udarbejdede tegninger til en udvidelse af den eksisterende skolebygning fra 1906. Afsnit 1 blev opført i 1979 og afsnit 2 i 1981.

Vorrevangskolen

Udarbejdelse af skitser til byggeri af skolen på Vorregårds Allé 109. Skolen blev opført 1953-1955.

Institutioner for sundhed og omsorg

Tegning af Alderdomshjem ved Abildgade (Abildgården) før dets opførsel 1962-1963

Abildgården

Plejehjem, 1961-68. Udarbejdelse af tegninger til alderdomshjem i Abildgade 1961. Først opført 1965-67.

Indlæser kort...

Kort over de institutioner for sundhed og omsorg som stadsarkitekten har arbejdet på.

Arbejdsanstalten

Ombygning af fattiggården på Vester Allé, 1936. Efter socialreformen i 1933 skulle økonomisk hjælp ikke længere forfølges med straf. Det betød, at fattiggårdene blev omdannet til arbejdsanstalter. Hvor det tidligere havde været meget blandede grupper, som måtte søge hjælp på fattiggården, så var det fra 1930'erne og frem en mere snæver gruppe, som blev henvist til arbejdsanstalten. Det drejede sig ofte om hjemløse og sprittere. I den forbindelse lavede Stadsarkitektens Kontor skitser til en ombygning af fattiggården, der samtidig skiftede navn til Arbejdsanstalten for Erhvervs- og Subsistensløse for Aarhus By og Amt. Den eksisterede frem til 1972, fra 1960 under navnet Forsorgshjemmet. Læs også om forsorgshjemmet længere nede i denne oversigt.

Bjerggården

Plejecenter (oprindeligt Alderdomshjemmet Bjerggården), Brendstrupvej, 1955-59.

Brandstation på Sydhavnen

Forslag til ny brandstation, 1981. Kontoret udarbejdede skitser til en ny brandstation på Sydhavnen beliggende på den tidligere gasværksgrund ved Spanien og Jægergårdsgade. Planen blev aldrig realiseret, men det var tanken, at den skulle have afløst brandstationen i Ny Munkegade.

Børneoptagelseshjemmet Højvang

Ombygning af hovedbygningen på gården Højvang til børneoptagelseshjem, 1936. Højvang lå på Randersvej 127, i dag Kalmargade 40. Hjemmet optog spædbørn og børn under den skolepligtige alder, som ikke kunne være hos deres forældre. Det eksisterede frem til 1975 og blev nedrevet i 2007.

Forsorgshjem

Skitser til forsorghjem 1969-72. I forbindelse med flytningen af Forsorgshjemmet fra Vester Allé udarbejdede kontoret i 1969 skitser til en nyt forsorgshjem på Trankær Mosevej 25 i Østerby ved Tranbjerg. Hjemmet blev indviet i 1972. Læse også om den tidligere arbejdsanstalt på Vester Allé længere oppe i denne oversigt.

Lokalcenter Carl Blochs Gade

Lokalcenter og ældreboliger, Carl Blochs Gade 30, 1998-99. Stadsarkitektens Kontor tegnede centret, og stadsarkitekt Ole Østergaard lagde den ene af tre grundsten, da byggeriet gik i gang i 1998. De øvrige to grundsten blev lagt af rådmand Torben Brandi Nielsen og formand for Ældrerådet Preben Faurholt. Byggeriet stod færdigt i 1999.

Lokalcenter Skæring

Ældreboliger, Sommersmindevej 2-4 i Skæring, 1998-2000. Tegninger til et nyt lokalcenter med 28 ældreboliger blev udarbejdet af Poul Damgaard på Stadsarkitektens Kontor.

Revalideringsklinik

Revalideringsklinik (også kaldet arbejdsklinik) i P.P. Ørums Gade 9, 1962-65. Skitseprojekt udarbejdet 1962/63. Klinikken blev indviet 1966.

Strukturplan for Skejby Sygehus m.m. 1981

Skejby Sygehus

Strukturplan for nyt sygehus, 1981. Kontoret udarbejdede en strukturplan med henblik på at sikre plads til et nyt amtssygehus, i dag betegnet Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvis første etape blev indviet i 1987. Strukturplanen fungerede som administrativt plangrundlag frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 1984.

Socialkontoret

Valdemarsgade 18, 1957-59 og tilbygning 1975. I 1934 blev det tidligere garnisonssygehus i Valdemarsgade indrettet som Socialkontor. Efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor opførtes 1957-59 et nyt socialkontor i beton. Det blev sammenbygget med garnisonssygehuset. Socialkontoret blev nedrevet i 2018 for at give plads til boligbyggeriet Valdemars Have.

Toftegården

Plejecenter, 1969-1979. Kontoret udarbejdede skitseforslag til et plejehjem i ”Aarhus Vest” på Sandkåsvej. Først opført i 1979 efter tegninger af arkitekt Hans Knudsen og siden nedrevet i 2013.

Vikærgården

Plejehjem, Hvidkildevej, 1971-73. Kontoret overtog i forbindelse med kommunalreformen et projekt til et plejehjem efter Vejlby-Risskov Kommune og udarbejdede i 1971 skitser, som i 1975 førte til opførelsen af plejehjemmet. I dag (2019) benyttes Vikærgården til korttidspladser og rehabilitering.

Kultur, sport og forlystelser

Udkast til Badeanstalten Spanien tegnet af Århus første stadsarkitekt Frederik Draiby, dette udkast fra 1930 er meget tæt på den endelige bygning, som i dag anses for at være Draibys mest velkendte.
Indlæser kort...

Kort over Kultur, sport og forlystelses bygninger som stadsarkitekten har arbejdet på. Træk i kortet for at se projekter uden for den centrale del af Aarhus."


Badeanstalten Spanien

Svømmehal, oprindeligt kaldet Aarhus Kommunale Badeanstalt, Spanien 1, 1931-33. Tegnet af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby i funktionalistisk stil som en modsætning til hans tidligere byggerier i traditionelle stilarter. Badeanstalten stod færdig i 1933.

Basarbygning på Bruunsbro

M.P. Bruuns Gade, 1936. Som del af ordningen af omgivelserne omkring den nye banegård i 1929 ønskede byrådet at etablere et forretningsområde. I første omgang tillod kommunen, at et privat konsortium kunne opføre en basarbygning af træ mellem Bruuns Bro og banegårdens perrontage. Men konsortiet opsagde dog hurtigt lejemålet og overlod basarbygningerne til kommunen. Med det afsæt fik stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby til opgave at tegne en ny basarbygning, der blev indviet i 1936 og stod frem til 2003, hvor den blev revet ned og erstattet af Bruuns Arkade.

Cykelbanen

Genopførelse af Aarhus Cyklebanes tribune efter brand, 1980.

Egå Marina

Lystbådehavn, 1976. Kontoret udarbejdede skitser til etablering af en lystbådehavn. Efterfølgende vedtaget af byrådet som byplanvedtægt nr. 16.

Hovedbiblioteket i Mølleparken

Grundplan over hovedbiblioteket 1936.

Udvidelse 1967. Hovedbiblioteket blev opført i 1936 efter tegninger af Alfred Mogensen (1900-1986) og Harald Salling-Mortensen. Alfred Mogensen blev i 1943 ansat som stadsarkitekt, og under ham udarbejdede kontoret i 1958-62 forslag til en udvidelse, hvilket dog først blev realiseret i 1967.

Jydsk Væddeløbsbane

Stalde, 1977-1979. Med henblik på beskæftigelse af unge arbejdsløse igangsatte kontoret byggeriet af stalde til væddeløbsbanen. Tegningerne blev udarbejdet i 1977, og staldene var opført i 1979.

Luftfoto over Musikhuset fra 1992.

Musikhuset

Arkitektkonkurrence, 1974-1982. Det blev i 1974 foreslået at placere et nyt musikhus på det tidligere kaserneområde på Vester Allé. I forlængelse heraf bidrog Stadsarkitektens Kontor i 1976 til udarbejdelsen af et program for afholdelsen af en arkitektkonkurrence, der blev vundet af arkitektfirmaet Kjær & Richter. Byggeriet gik i gang i 1979, og Musikhuset kunne indvies i 1982.

Thors Mølle

Restaurant 1939 og 1968. Ny restaurationsbygning til Thors Mølle opført 1939 efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby ved siden af en eksisterende træhytte. I 1968 blev dele af den gamle træhytte nedrevet, og efter tegninger fra Stadsarkitektens Kontor blev der som en udvidelse af bygningen fra 1939 opført en ny restaurationsbygning indrettet som et orangeri med glastag.

Tivoli Frihedens scene

Artisttribune i Tivoli Friheden, 1959.

Vestre Kirkegård, kapel

Kapel opført 1926-27 efter tegninger af stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby. I 1967 blev der som supplement opført yderligere et kapel og krematorium efter tegninger af Henning Larsen.

Aarhus Idrætspark

Arkitektkonkurrence og udarbejdelse af lokalplan for ombygning, 1997-2001. I 1997 afholdtes en arkitektkonkurrence for ombygningen og udvidelsen af idrætsparken. Konkurrencen blev vundet af BBP Arkitekter, der skitserede byggeriet af nye tribuner på stadion og opførelsen af en ny idrætshal kaldet Arenaen. I kølvandet på arkitektkonkurrencen udarbejdede Stadsarkitektens Kontor i 1999 en lokalplan for projektet, der blev realiseret frem mod 2001.

Aarhus Svømmestadion

Overdækning, 1986. Som følge af efterårsstormen i 1981 blev den såkaldte boblehal på svømmestadionet på Ingerslevs Boulevard beskadiget. En ny overdækning blev tegnet af Stadsarkitektens Kontor og blev opført i 1986.

Boliger

Indlæser kort...

Boliger som stadsarkitekten har arbejdet på.

Kvalitetsguide til alment nybyggeri

Guide 2016. Stadsarkitektens Kontor bidrog til at udarbejde kommunens kvalitetsguide til alment nybyggeri. Med guiden har byrådet ønsket at skabe et godt udvalg af gode og billige boliger af høj kvalitetet med henblik på, at almindelige familier skal have råd til at bo i byen, og at der skabes byområder præget af høj livskvalitet.

Polarforskerkvarteret

Dobbelthuse på Hans Egedes Vej (nr. 34-68), Fridtjof Nansens Vej (nr. 9-43 og 8-22) og Roald Amundsensvej (nr. 3-21) opført 1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger ved Marienlund til afhjælpning af bolignøden. Vejene blev opkaldt efter polarforskere.

Poul Martin Møllers Vej 1-95 set mod vest. Foto: Thomas Pedersen 1969. Den Gamle Bys billedarkiv.

Poul Martin Møllers Vej 1-95

Rækkehuse 1925-1926. Kontoret lavede skitser til opførelsen af kommunale boliger på Poul Martin Møllers Vej til afhjælpning af bolignøden. Byrådet lagde vægt på, at byggeriet af rækkehusene skulle gå hurtigt, være billigt og rumme mange lejligheder. Men byggeriet skulle også være smukt, da opfattelsen var, at det så ikke ville udvikle sig til slum. Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby løste opgaven med dekorative udsmykninger i murværket og frontispicer. 60 år senere, i 1986, stod kontoret bag en renovering af boligerne, der fik nye køkkener, badeværelser, nyt tage og nye varmeinstallationer.

Silkeborgvej 92-94

Tilbagerykning 1962. I forbindelse med udvidelsen af Silkeborgvej blev etageejendommen nr. 92-94 med 16 lejligheder rullet fire meter tilbage på gigantiske skinner med hjælp af hydrauliske donkrafter. Kontoret udarbejdede i den forbindelse planen for ejendommens nye placering og førte tilsyn med udførelsen af nye varme-, vand- og elinstallationer samt afløb.

Søndre Ringgade 36-50

Boligkarré mod Søndre Ringgade samt de bagvedliggende gader Læssøesgade, Max Müllers Vej og Trepkasgade, opført 1926.

Vestre Ringgade 178-186

Fem etagers boligejendom opført 1950 efter tegninger udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor.

Byrum og gadeinventar

Harald Jensens Plads efter omlægningen. 1952-1953.

Banegårdspladsen

Omlægning af Banegårdspladsen, 1975-76. Kontoret lavede skitser til ny udformning af fodgængerarealer og belysning.

Harald Jensens Plads

Omlægning af pladsen med underjordisk parkering og beplantning, 1952.

Klostertorv

Omlægning af Klostertorv, 1970/71.

Læskærme

Læskærme til bybussernes stoppesteder, tegninger 1963/64.

Onde bænke

Onde bænker eller plinter på gågaden, 2004. Med inspiration fra andre større byer i Europa designede Stadsarkitektens Kontor en variation af å-brink bænken efter det såkaldte ond-bænks-princip. Bænken er designet til korte ophold på ca. 10-15 minutter. For at undgå længerevarende ophold af f.eks. berusedede personer, vil det som følge af krumme sæder føles ubehageligt at lægge sig til at sove på bænkene eller sidde længe nok til at drikke en øl, da skarpe kanter vil stoppe blodtilførslen til benene. Bænkene blev opstillet i Ryesgade.

Prototype-projekter

Opstilling af installationer i byrummet. bl.a. begrønning på Bispetorv og Harbour Magnets i 2017. Med prototype-projekter blev der lagt op til debat om byrummets mulige udvikling ved i en tidsbegrænset periode - bl.a. i Festugen - at illustrere mulige udviklingsprojekter i byrummet. Projekterne har bl.a. haft til formål at skabe dialog med borgere og politikere.

Pølsebod

Lille Torv, 1980. Tegnet for Børnenes Kontor og opstillet på torvet i samarbejde med stadsingeniøren.

Pølsevogne

Pølsevogne på Rådhuspladsen og Banegårdspladsen tegnet til Børnenes Kontor, 1967/68.

Rådhuspladsen

Omlægning af Rådhuspladsen, 1978.

Sct. Pauls Kirkes omgivelser

Nyordning 1963/64. Kontoret udarbejdede sammen med stadsingeniøren og stadsgartneren skitser til ændringer af omgivelserne ved kirken.

Skt. Clemens Bro

Ny bro, 1980-83. Kontoret udarbejdede skitser til en ny bro til erstatning for den eksisterende bro fra 1884. Den nye bro blev indviet i 1983.

Gade-telefonboks designet af stadsarkitekten i samarbejde med Kirks Telefonfabrik.

Store Torv

Omlægning af Store Torv, skitser 1970/71.

Telefonbokse

Designet 1953-55 i samarbejde med Kirks Telefonfabrik og som demonstration opstillet på Filtenborgs Plads. I de følgende år frem mod 1958 blev i alt 55 telefonbokse af denne type opstillet rundt om i byen.

Toiletbygninger

Toiletbygninger af præfabrikerede elementer beklædt med glasmosaiksten tegnet 1955 med henblik på opsætning i byen. Bl.a. opstillet 1958 ved Marienlund.

Kollektiv trafik

Letbanen på stoppestedet ved Universitetshospitalet, Skejby 2017. Foto: Ib Nicolajsen.

Letbanen

Togsæt og stationer, 2017. I samarbejde med Aarhus Letbane og Midttrafik bidrog Stadsarkitektens Kontor til visuelt design af togsættene bestående af sporvogne på 32 meter til kørsel inden for bygrænsen og letbanetog på 39 meter til kørsel i oplandet. Togsættene blev leveret af den schweizisk-tyske producent Stadler. Blandt designelementerne var udformningen af LED-belysning og farvevalg på bl.a. karrosseri, sæder og vægge. Stadsarkitektens Kontor bidrog også til udformningen af letbanestationerne.

Aarhus Sporveje

Farvesætning af Aarhus Sporvejes sporvogne og bybusser (kaldet trambusser), 1945.

Natur og rekreative områder

Aarhus Å ved det tidligere Hammelbaneterræn. 1973-1974.

Brabrand Sø

Rapport, 1976. Kontoret deltog i en arbejdsgruppe, der udarbejdede en rapport om den landskabelige og rekreative planlægning langs Brabrand Sø og Aarhus Å med henblik på senere detailplanlægning.

Aarhus Å langs den tidligere Hammelbane

Kontoret lavede i 1973 skitser til et rekreativt område langs åen med bro over til parken ved Ceres samt etablering af et klubhus i den tidligere stationsbygning i Carl Blochs Gade.

Dekorativt arbejde

  • Byvåben designet til opsætning på sporvogne og busser, 1955.
  • Dokument med sølvbyvåben i anledning af kong Frederik 9.’s 60 års fødselsdag, 1959.
  • Tegninger til bygningsbevaringsudvalgets redegørelse Bevaring i Århus bykerne, 1974.
  • Manchetknapper og broche givet som kommunens gave til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i anledning af deres bryllup i 2004. De blev designet af arkitekt Alice Rosborg på Stadsarkitektens Kontor med inspiration fra kontorets smedejernsriste omkring træerne på gågaden og blev fremstillet af guldsmed Erling Boye.

Arrangør af udstillinger

Frem til 1979 hovedsageligt fremvist i Rådhushallen. Fra 1979 ofte fremvist i Kommune Informations lokaler på Sønder Allé 8.

Billeder fra udstillinger arrangeret af stadsarkitekten.

1930'erne

  • Aarhusudstilling i København.

1940'erne

  • Byplanafsnit på udstillingen Ungdom, 1947.
  • 4 byer i Norden, kontaktbyudstilling vist i Gøteborg, Åbo, Bergen og Aarhus, 1949/50.

1950’erne

  • Molbomarkedet, 1952.
  • Charlottenborgudstillingens Arkitektafdeling, 1952, 1953 og 1954.
  • Det gamle Aarhus, Aarhus Postkontors 300 års jubilæum, 1953.
  • Boliger Nu, 1953.
  • Børns leg og læsning gennem tiderne, 1954.
  • Amerikansk Brugskunst, 1954.
  • Lys og varme gennem tiderne i samarbejde med Den Gamle By, 1955.
  • Atomet i hverdagen, 1955.
  • Barn i Aarhus, 1956.
  • Aarhus-pavillon på ungskuet, 1957, 1958 og 1959.
  • Vi Mennesker, 1959.
  • Udstilling om Shakespeare og britisk porcelæn under Britisk Uge, 1959.

1960'erne

  • Rumænsk arkitektur, 1964.
  • Bygge og bevare, 1965.
  • Røg og støj, vandreudstilling overtaget fra Københavns Kommune, 1967.
  • Mejlgadeudstillingen, 1968.
  • Egnsplanudstilling, 1968.
  • Byplanudstilling Problemer i centrum, 1968.

1970'erne

  • Udstilling om byplanlægning i på Tranbjerg Bibliotek, 1973/74.
  • Udstilling og informationsmateriale i anledning af det europæiske bygningsfredningsår, 1975.
  • Bevar mig vel, 1976.
  • Udstilling om planlægning i midtbyen som del af udstillingen Mennesker i Århus, 1978.
  • Midtbyen, 1979, bidrag til åbningsudstilling i anledning af åbningen af Kommune Information, der blev oprettet samme år og fik til formål at give oplysninger og informationsmateriale til borgerne og stille lokaler til rådighed for udstillinger arrangeret af kommunens forskellige afdelinger.

1980'erne

  • Musikhuset, tegninger og modeller af byggeriet først vist hos Kommune Information og dernæst i en barak ved byggepladsen, 1980.
  • Huse og miljøer på Frederiksbjerg, markering af udgivelsen af rapporten om Frederiksbjerg Øst, 1980.
  • Hvad er en lokalplan?, 1980.
  • Bedre bydel, om byfornyelse på Frederiksbjerg, 1980.
  • Århus – Byen for alle, festugeudstilling, 1981. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
  • Midtbydebat, debatudstilling om Midtbyen, 1981.
  • I går – i dag – i morgen, festugeudstilling, 1982. Kontoret ydede arkitektfaglig bistand til Magistratens 3. Afdeling til arrangering af udstillingen, der blev vist på rådhuset.
  • Frederiksbjerg Vest, 1982.
  • 75-års jubilæumarrangement for Landsudstillingen i 1909, 1984. Kontoret arrangerede arrangementet, der omfattede en udstilling på rådhuset, trykning af plakater og udgivelse af en jubilæumsbog.

Stadsarkitekten på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=stadsarkitekten

Kilder og litteratur

Oversigter

  • Byggesager i Aarhus Kommune: minejendom.aarhus.dk
  • Fink, Jørgen: ”Frederik Draiby”, Århus-årbog 1992, s. 71-79.
  • Frederiksbjerg Vest Århus – Registrant, Magistratens 2. Afdeling, 1981.
  • Klemann, Thyge: Arkitekter i Aarhus, renskrivning ved Mogens Brandt Poulsen, 1980. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
  • Stadsarkitektens Kontor, Århus 1919 1. oktober 1969, Aarhus Kommune, 1969.
  • Århus Kommunes beretning, Stadsarkitekten, årsberetninger 1952-1986. Findes på Aarhus Stadsarkivs læsesal.
  • Dertil kommer oplysninger givet af Stadsarkitektens Kontor, 2019.

Enkelte temaer

Badeanstalten Spanien

  • Lind, Olaf: Arkitektur Guide Jylland, Arkitektens Forlag, 2002, s. 202.

Busgaden

  • "Der var tryk på Frederiksgade", JP Århus, 21. august 1999, side 6.
  • Lokalplan 614: Ny busgade mellem Frederiksgade og Åboulevarden, december 2001.

Højhuspolitik

Kvalitetsguide til alment nybyggeri

Letbanen

Lokalcentre

  • "Skærings-dag", JP Århus, 14. januar 2000, s. 4. (Skæring).
  • "Ældreboliger søsat ved åen", JP Århus, 28. maj 1998, s. 2. (Carl Blochs Gade).

Manchetknapper og broche til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004

  • "Riste i guld til årets brudepar", JP Århus, 27. juli 2004, s. 2.

Onde bænke

  • "Den onde bænk i Ryesgade", JP Århus, 8. august 2004, s. 16.
  • "Strøget er for de hårdhudede ", JP Århus, 16. november 2014, s. 8.

Skt. Clemens Bro

  • "Sankt Clemens Bro", Jyllands-Posen, Kunst og Kultur, 9. februar 1988, s. 6.

Vilhelmsborg

  • "Historisk genrejsning", JP Århus, 26. september 1999, s. 6.
  • "Vilhelmsborg klar til brug", JP Århus, 29. september 1999, s. 10.

Aarhus Idrætspark

Aarhus Å

  • Lind, Olaf: Arkitektur Guide Jylland, Arkitektens Forlag, 2002, s. 224-225.
  • "Å-manden", JP Århus, 3. oktober 2000, s. 9.
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Stadsarkitektens_byplaner_og_byggerier&oldid=85573"