Kolt
Kolt er et tidligere landsby-område beliggende ca. 12 kilometer sydvest for Aarhus Domkirke, der nu er sammensmeltet med den nærliggende Hasselager til en større satellitby vest for Aarhus nær Aarhus Syd Motorvejen.
Kolt er placeret på en plan flade i et højt, bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord.
Før 1970’erne var Kolt en mindre landsby, der indtil den store kommunesammenlægning i 1970 havde været del af Ormslev-Kolt Kommune. Fra midten af 1970'erne gik det dog stærkt for den gamle landsby, som hurtigt blev en del af en storlandsby med etableringen af Kolt Haveby. Byen hører under Kolt Sogn, Aarhus Søndre Provsti og Aarhus Stift. Før kommunesammenlægningen i 1970 hørte byen til Ormslev-Kolt Sognekommune.
Byen er tidligere blevet stavet "Koldt", og i 1320 var navnet "Koltee".
Historie
Kolt og Kunnerup, som den nordligste del af Kolt blev kaldt, havde indtil 1970'erne i det store og hele bevaret det gamle landsbyudseende. At der gennem mange år ikke var sket store ændringer i Kolt, skyldtes, at landsbyen hverken lå ved en større landevej eller ved jernbanen. Trukket væk fra begge dele fik Kolt lov til at fortsætte sit stille landsbyliv. Gårdene – i alt 11 – lå indtil 1970'erne omtrent som omkring 1800 langs den vestlige side af Kunnerupvej. Dertil kom to bolsteder (husmandssted med mindre jordbesiddelse), af hvilke det ene tidligt blev slået sammen med en af gårdene, samt en halv snes "huse". Disse lå spredt over byen, dog med tyngdepunkt omkring kirken og Fuglekærvej.
Kolt Haveby
I 1973 var Kolt Haveby på tegnebrættet. Syd for Kolt var der planer om 430 parcelhusgrunde. Byggeprojektet var udsprunget gennem et samarbejde mellem kommunen og fabrikant G.A.L. Thorsen. G.A.L. Thorsen, der i øvrigt var far til finansmanden Kurt Thorsen, havde efter krigen udviklet en metode, hvor man ud af én stor stålplade kunne presse en vask. Metoden revolutionerede industrien og gjorde Thorsen til en meget rig mand på kort tid. Pengene blev blandt andet investeret i jordbesiddelser – og et af steder var ved Kolt, hvor hen ved 300 af parcelhusene i Kolt Haveby skulle opføres på Thorsens jord. Kommunen var på grund af oliekrisen ramt af et offentligt byggestop, hvorfor der ikke kunne sættes gang i byggeri af nye offentlige institutioner eller udvidelse af eksisterende. Derfor gik den daværende skolerådmand og senere borgmester, Thorkild Simonsen, ud i pressen og advarede potentielle parcelhuskøbere om, at der i området ikke lå en skole, og en udvidelse af Hasselager Skole først ville komme på budgettet i 1975-1976.
Det næste år gik med byggemodning af området i samarbejde med arkitektfirmaet Jensen og Lind og det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro, og snart begyndte de første rækkehuse og parcelhuse at skyde op af den bare mark. I august 1975 skulle en stor parcelhusudstilling arrangeret af Thorsen og firmaet Bo & Byg Fair A/S have fundet sted i Kolt Haveby, hvor forskellige arkitekter, byggefirmaer og så videre kunne fremvise deres bud på et parcelhus. Samtidigt skulle der have været udstillinger i Marselisborghallen og Stadionhallen, hvor kommende parcelhusejere kunne se alt fra møbler og køkkenredskaber til isoleringsmateriale og havegrej. Ganske kort før åbningen blev udstillingen aflyst af Bo & Byg. Årsagen var ifølge Bo & Byg, at Thorsen var løbet fra et løfte om at hjælpe mindre bygmestre økonomisk i forhold til opførelse af udstillingshuse på hans jord. Thorsen lod sig dog ikke slå ud af aflysningen, og da mange af udstillingshusene alligevel var under opførelse, opfordrede han alligevel folk til at slå en tur forbi Kolt Haveby.
Med Kolt Haveby voksede Kolt og Hasselager på ganske få år sammen til en sammenhængende forstad til Aarhus. Den massive byudvikling fandt dog sted væk fra den gamle landsbykerne. Mange af Kolts gamle gårde og huse kan derfor stadig ses langs Kunnerupvej.
Kolt Kirke
Kolt Kirke er opført i perioden mellem 1150 og 1250. I korgulvet fandtes under restaureringen i august 1956 i alt 28 mønter, hvoraf den ældste var slået under Valdemar Sejr (1170-1241).
I 1600-tallets sidste halvdel overdrog kongen kirken til Mogens Friis, der indlemmede den i grevskabet Frijsenborg. Den var under grevskabet til den i 1802 på en auktion blev solgt til sognemændene. Kirken overgik til selveje i 1924.
Kolt Skole
Hvor der, som i så mange andre landsbyer, har været en lang og kontinuerlig kirkehistorie i Kolt, er landsbyens skolehistorie mere foranderlig. Her var skole fra omkring 1720 indtil 1854. Når udviklingen på skoleområdet i Ormslev-Kolt Kommune i lange tider herefter gik uden om Kolt, havde det at gøre med nogle nye skoledistrikter, der blev etableret efter skoleloven af 1814.
Først i 1982 fik Kolt atter sin egen skole. Kolt Skole blev opført af røde, brændte sten og bestående af to klyngehuse med forbindelsesbygning og en fritliggende idrætssal. Skolen blev opført på Kolt Østervej 45 og arkitekter var Poul Reintoft og Kjær & Richter. I første omgang var der tale om en tosporet skole til og med 5. klasse, hvorefter elever blev overført til Hasselager Skole. Ønsket om tre spor og et samlet 11-årigt forløb var ofte fremme, men blev aldrig realiseret. I 2013 fusionerede Kolt Skole med Hasselager Skole, hvortil al undervisning blev henlagt, men nu under navnet Bavnehøj Skole. I 2021 blev undervisningen på Kolt Østervej atter genoptaget, da Langagerskolen i Viby åbnede en filial på den gamle Kolt Skole.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. I Kolt er her inkluderet Kunnerup, selv om denne formelt er en selvstændig landsby i nabosognet (Ormslev).
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Landsbyen er placeret på en plan flade i et højt bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord.
Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som stærk fremtrædende, især i den nordlige del af landsbyen, hvilket indebærer en positiv miljømæssig værdi.
Bygninger og erhverv:
Hovedparten af den sammenhængende by er ensidig vejbebyggelse; kun mod syd, der fremtræder som svagt markeret tyngdepunkt, er ejendommene placeret langs begge sider af vejen. Gårde og huse er ret skarpt adskilt. Førstnævnte dominerer langs den del af Kunnerupvej, der tidligere udgjorde Alleen, et par steder afløst af "øer" af huse; i udløberne langs Fuglekærvej og Kunnerupvej forekommer kun huse.
Der var kun 7 landbrug. Statistisk var Kolt således en husby, orienteret mod beboelse og ikke nogen landejendomsby. Det var næppe i overensstemmelse med det generelle indtryk. I den nord-sydgående del af Kunnerupvej var gårdbygninger stærkt dominerende. Klassifikationen som husby hænger dels sammen med det betydelige antal huse i de to udløberkvarterer langs Fuglekærvej og Kunnerupvej og dels med, at to af gårdene i den nord-sydgående del af Kunnerupvej ikke mere fungerede som landbrug, men var inddraget i udviklingen af Havebyen eller havde afstået jorden i forbindelse med anlægget af motorvejen nordvest om byen.
I en af gårdene var udbygningerne i 1974 taget i brug til fabriksvirksomhed (møbelfabrik), og hertil kom privat service (WS-forretning) kombineret med beboelse, privat plejehjem (1960-79 i en tidligere præstebolig) samt forsamlingshus og kirken. Resterende ejendomme var ren beboelse. Målt efter antal lokale arbejdspladser var landbrug vigtigste erhverv.
Vejnet:
De trafikale forhold er præget af en del gennemgående biveje og landsbyen må siges at udgøre et mindre trafikknudepunkt. Koltvej og Svanlevvej er belastet af en del gennemgående tung trafik, mens de resterende veje er mindre befærdede. Det interne vejnets form er ugrenet og relativt retlinet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der findes enkelte grusbelagte fortove.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 120 |
| Antal bygninger | 75 bygninger fordelt på 40 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 3 samt kirken |
| Særkende for landsbyen | Af negative faktorer er en del gennemgående trafik og planeringsarbejde til et nyt parcelhuskvarter i den sydlige udkant. Positive faktorer er dels den fremtrædende beplantning, især i den nordlige landsbyhalvdel, samt generel fin orden ved bygningerne. Der er en fin udsigt fra landsbyen imod nord, mens udsigten mod de andre verdenshjørner er mere triviel og præget af landbrugsjorde. Kolts fremtid er som en del af den stærke udvikling, der er i gang syd for landsbyens gamle kerne, og landsbyen Kolt kan bidrage på en positiv måde til områdets fremtids fysiske miljø. |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Kolt på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- ”Kommunen og Thorsen vil bygge en ny villaby”, artikel i Århus Stiftstidende 07.08.1973
- ”Skolerådmanden advarer de nye parcelhusejere”, artikel i Århus Stiftstidende 24.08.1973
- ”Århus får to store hus-udstillinger”, artikel i Århus Stiftstidende 29.11.1973
- ”Husudstilling i Kolt aflyst”, artikel i Århus Stiftstidende 21.08.1975
- De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
- http://www.ormslevkoltlokalhistorie.dk/arkivet/arkivet.htm
- Danmarks Kirker bind 5, s. 2177.
- https://digdag.dk/
