Ormslev-Kolt Kommune

Fra AarhusWiki
Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik i 1969 inden den store kommunesammenlægning i 1970.

Gennem århundreder har området, hvor Ormslev-Kolt Kommune lå, været præget af gårde og bølgende marker i det bakkede morænelandskab. I midten af 1800-tallet begyndte landidyllen at blive påvirket, da markerne blev gennemskåret af den østjyske længdebane og i starten af 1900-tallet af Hammelbanen. Med sig bragte jernbanen stationsbyer og nye tider.

Ormslev-Kolt Kommune fungerede som selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den ved den store kommunalreform blev lagt ind under Aarhus Kommune.

Kommunen

Ormslev-Kolt Kommune blev oprettet i 1842 som en af de nye landkommuner. Landkommunerne var en vigtig del af en ny administrativ inddeling af Danmark, der var et vigtigt skridt på vejen mod det lokale folkestyre. Kommunerne blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet og fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Geografien

Ormslev-Kolt Kommune havde et samlet areal på 3296 hektar fordelt på Ormslev Sogn og Kolt Sogn. I kommunen lå byerne Kolt, Hasselager, Bering, Kattrup, Lemming, Edslev, Enslev, Ormslev (senere også Ormslev Stationsby), Åbo, Kunnerup, Stavtrup (senere også Stavtrup Stationsby), Rishøj og Constantinsborg.

Kolt ligger på en plan flade i et højt, bølget morænelandskab med udsigt mod den store Aarhus-tunneldal i nord. Generelt er Kolt Sogn præget af det bakkede morænelandskab med Bavnehøj på 97 meter som det højeste punkt. Også Ormslev ligger højt placeret. Mod nord var Ormslev Sogn afgrænset ved Brabrand Sø, hvor den lave tunneldal var præget af engstrækninger, mens terrænet steg mod syd til det lerede moræneplateau.

Udviklingen før 1900

I Ormslev sogn ligger den gamle herregård Constantinsborg. Gården hed oprindeligt Stadsgård og nævnes første gang i år 1400. Navnet hentyder formodentligt til, at der ved gården har været en stadeplads ned til Brabrand Sø. Sammen med Havreballegård overtog den hollandske købmand Gabriel Marselis gården og overdrog disse til sin søn Constantin Marselis. Han omdøbte den i 1677 til Constantinsborg efter en ombygning af gården.

I 1850 boede der 1443 indbyggere i Ormslev-Kolt Kommune, hvoraf langt de fleste var beskæftiget i landbruget. Jobsammensætningen begyndte dog at ændre sig, da kommunen blev tilknyttet den østjyske længdebane i 1868, da strækningen mellem Aarhus og Fredericia blev indviet. Stationen kom til at ligge i Hasselager, der på dette tidspunkt blot var en lille landsby, men hurtigt fik præg af en stationsby med købmand og kro.

Ormslev-Kolt Kommune blev for mange aarhusianere stedet, hvor drømmen om eget hus blev indfriet. Her er det nogle selvbyggere, som opfører hus i Hasselager i 1956. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

Udviklingen efter 1900

Fra starten af 1900-tallet blev også andre dele af kommunen påvirket af jernbanen, da Hammelbanen blev etableret i 1902. Da hovedbyerne i kommunen lå oppe i det bakkede morænelandsskab, måtte der etableres to nye stationsbyer. 1½ km nordvest for Ormslev blev Ormslev Stationsby anlagt nede i Aarhus Ådal, og lidt nord for Stavtrup blev Stavtrup Stationsby anlagt. I Ormslev Stationsby blev der inden for ganske få år opført flere bygninger, og i 1909 var halvdelen af de nuværende bygninger opført; deriblandt, foruden stationsbygningen, købmandshandel med mølle 1901, mejeri 1908, brugsforening 1906 samt snedkerværksted.

Stavtrup Stationsby fik en lidt anden udvikling, der bar præg af byens tættere placering på købstaden Aarhus. Her blev traktørstedet Constancia opført ved siden af den nye banegård. Constancia blev et populært udflugtsmål for aarhusianere. Her kunne byboerne spise deres madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, gå til koncerter og dans. Fra 1906 til 1915 kunne man sejle over søen til eller fra Brabrand med den lille hjuldamper Vega. Med Hammelbanens nedlukning i 1956 lukkede også Constancia.

Siden er der i stationsbyen og Stavtrup opført parcelhuskvarterer uden en egentlig tilknytning til den øvrige by, og de to byer er i dag vokset sammen.

Fra landbokommune til boligby

Selvom jernbanen satte gang i industrialiseringen af Ormslev-Kolt Kommune, var store dele af kommunen dog stadig præget af landbrug. I 1921 boede der i kommunen 2.071 indbyggere, mens kommunen samtidigt var hjemsted for 612 heste, 3.132 hornkvæg, 60 geder, 69 får og 5.429 svin. Knap 40 år senere i 1960 var indbyggertallet blot steget med 390 indbyggere. En stor vækst i befolkning i kommunen kom først da, der de store parcelhuskvarterer begyndt at blive anlagt fra 1960’erne og frem.

Oprindeligt hørte Stavtrup til Kolt Sogn, men da både Kolt, Hasselager og Stavtrup havde haft en stor befolkningsvækst i første halvdel af 1900-tallet, blev Stavtrup i 1988 overflyttet til Ormslev Sogn for at opnå en mere ligelig befolkningsfordeling mellem de to sogne.

Litteratur og kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Ormslev-Kolt Kommunes arkiv


  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
  • Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.