Landkommunalstyret (sognekommuner)

Fra AarhusWiki
Kort over Aarhus og det inderste opland, militært kort fra 1823. Original på Det Kgl. Bibliotek.

I dag er byen Aarhus langt større end de store og små bysamfund, der ligger uden for storbyen. Der bor rundt regnet 350.000 personer i Aarhus Kommune i dag. Lidt over 280.000 af dem bor i selve Aarhus. Lystrup er det største bysamfund uden for Aarhus med cirka 10.500 indbyggere. Men – sikkert til manges overraskelse – er der også i nærheden af 100 landsbyer inden for kommunegrænsen.

Tilbage i tiden var købstaden meget mindre end det samlede opland. Det varede længe, inden købstaden voksede sig større. I 1787, viste en folketælling, boede der 15.165 mennesker i det område, der i dag udgør Aarhus Kommune. Heraf holdt kun 4.052 til inde i købstaden, resten levede i 37 landsogne.

Landsbyerne var forskellige, og dog ens

I 1683 opmålte man alle gårde, landsbyer, huse og marker på landet. Dette situationsbillede viser os, at landsbyernes størrelse afhang af jordens frugtbarhed og adgangen til skove og andre naturressourcer. Det var også vigtigt, om der var store godser i nærheden.

Mod vest var jordbundsforholdene og landbrugsmulighederne meget vekslende. Her var der især små- og mellemstore landsbyer med Sabro og Borum som de største med 12-15 gårde.

Mod nord var der god og frugtbar jord og forholdsvis store landsbyer. De største landsbyer var Lisbjerg, Egå, Skæring, Spørring og Mejlby med 17-19 gårde, mens Elsted, Skødstrup, Ølsted og Trige var lidt mindre. Derudover var der en række endnu mindre landsbyer.

Jorden var også overvejende god nordvest for Aarhus, men her var billedet domineret af de mellemstore landsbyer. Størst var Vejlby med 30 gårde, mens Åby, Brabrand, Årslev, True, Tilst, Skejby og Hasle havde mellem 12 og 15 gårde. Helt små byer var der kun to af: Gjellerup og Kasted.

Går man så til syd for Aarhus, bliver billedet mere broget. De tætbeliggende godser Vilhelmsborg, Constantinsborg og Marselisborg sugede store ressourcer til sig. Vekslende jordbundsforhold og store skove var også med til at give landsbyerne meget forskellige størrelser. Der var en stor landsby som Viby med 24 gårde og mellemstore som Mårslet, Holme, Malling, Ingerslev, Beder og Astrup med mellem 11 og 16 gårde. Men der var også mange små landsbyer, og der lå endda gårde helt uden for landsbyerne, især mod syd.

Landsbyerne og godserne

Oplandet var bygget op omkring landsbyerne og godserne.

Gårdene lå med få undtagelser inde i landsbyerne. Landsbyens folk havde et meget tæt samarbejde om markernes dyrkning, fællesområdernes vedligeholdelse og driften af husdyrene. Gårdmændene var de toneangivende, og husmændene og andre folk uden gård eller jord befandt sig ved bunden af pyramiden. Alligevel var det kun de færreste gårdmænd, der ejede deres egen jord. De fleste var fæstere under et gods, hvor herskabet kunne være mere eller mindre undertrykkende og bagstræberisk, men også nogle gange progressivt og samarbejdende.

Der var i 1600- og 1700-tallet 11 godser rundt om Aarhus. Den største jordbesidder i 1683 var Marselisborg, og dernæst kom Vilhelmsborg, Vosnæsgård, Lyngbygård, Skæring Munksgård og til sidst de små herregårde Kærbygård, Moesgård, Stadsgård (Constantinsborg), Ristrupgård, Skårupgård og Østergård.

Forandringer på vej

I slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet skete der store forandringer. Fæsterne fik lov til at købe deres egne gårde, og markerne blev delt op mellem dem, så alle fik deres egne marker samlet. Mange steder i landet betød det, at bønderne tog deres gård ”under armen” og rykkede den ud på marken. Rundt om Aarhus var landsbyerne ikke så voldsomt store, og det betød, at gårdene kunne blive liggende inde i landsbyen. Der var ikke flere gårde, end at der var plads til, at hver gårds mark kunne blive placeret som i en stråle inde fra landsbyen – de såkaldte stjerneudskiftninger. Det er forklaringen på, at især de små og mellemstore landsbyer i Aarhus indtil 1900-tallet havde mange gamle gårde. Nogle steder har dem endnu.

Købstad i dvale

Aarhus lå midten af det store opland. Aarhus var en købstad, og det stillede krav til bønderne om, at de skulle drage til byens torv for at handle. Med mindre de solgte til deres godsejer, for så var de fri for det. Men mange varer kunne de trods alt kun få i købstaden. Krige og økonomisk stilstand havde fra slutningen af 1600-tallet holdt Aarhus nede, men i de første årtier af 1800-tallet begyndte det at gå den anden vej.

Og så gik det stærkt. Landboreformerne og fremgangen i verdenshandelen satte gang i landbruget, og i 1850 boede der 26.381 i den nuværende kommune. Samlet var der størst fremgang på landet, men købstaden var også begyndt at røre på sig og havde nu 7.886 indbyggere.

De første frø til et lokalt politisk liv blev også lagt. I 1842 trådte sognenes kommunale styre sammen for første gang.

Sogneråd overalt

Flere af sognekommunerne talte ganske få indbyggere. I Elev var der for eksempel rundt regnet halvandet hundrede indbyggere i årene efter 1850. Alligevel var det sin egen kommune.

Sognerådene var blevet dannet i 1841 og trådte sammen i 1842, dengang under navnet sogneforstanderskaber. Der blev dannet henved 21 sognekommuner rundt om Aarhus, men grænserne kunne skifte lidt.

Landsbyerne havde fra middelalderen haft bylag, hvor ”bymændene” diskuterede de fælles anliggender, men nu ville staten have en mere professional administration. I årtierne forud for 1841 var der dannet skole- og fattigvæsensdistrikter, som blev styret af kommissioner med præsten og de rigeste grundejere. Det sidste svarede de fleste steder til godsejerne.

Præsten skulle ikke længere kun tjene Vorherre, men altså også tage vare på statens interesser i lokalforvaltningen. Præsterne betjente kirkeligt mellem et og tre sogne, og disse områder blev kaldt sognekald eller sognedistrikter. Det blev dem, man byggede det landkommunale styre op omkring, og de enkelte sogneforstanderskaber/sogneråd dækkede typisk de samme områder som den lokale præst. Rådene overtog opgaverne med skole- og fattigvæsen, offentlige veje (”biveje”) med mere.

Folkestyrets fødsel

Demokrati i vores forstand var der langt fra tale om. Kvinder fik først stemmeret og blev valgbare til kommunale råd i 1908. Præsten var til at begynde og frem til 1867 født medlem af sognerådet. Det samme var de største godsejere. Men de resterende pladser blev besat efter valg, hvor mænd over 25 år kunne stemme, hvis de vel at mærke ejede eller havde brugsret over en vis mængde jord og bygninger. Når skole- og fattigvæsenet var på dagsordenen, fungerede sognepræsten indtil 1867 som formand, selv om han ikke var formand for sogneforstanderskabet.

Det lå med andre ord i kortene, at gårdmændene med tiden skulle blive den styrende klasse på landet, og sådan kom det også til at gå de fleste steder.

Sognerådene afvikles

Med tiden fik sognerådene flere og flere opgaver. De helt små kommuner som Elev havde ingen chance for at leve op til velfærdssamfundets voksende krav. Især ikke efter den store socialreform i 1933. Flere og flere opgaver blev derfor lagt over til fællesskaber under amterne eller løst sammen med andre sognekommuner eller den store købstad i nærheden, Aarhus. I 1960’erne gik diskussionen om sognekommunerne livligt, og det endte med den store kommunalreform i 1970, hvor alle sognekommuner blev lagt sammen med Aarhus til Aarhus Kommune.

Oversigt over sognekommunerne

  • Borum-Lyngby Kommune (1842-1970 - Mindre ændringer: Skrivelse 18/2 1924, bekendtgørelse 31/3 1950, 31/3 1962)
  • Elev Kommune (1842-1970 - Mindre ændringer: Bekendtgørelse 31/3 1962)
  • Elsted Kommune (1842-1970 - Mindre ændringer: Bekendtgørelse 16/5/1952, 31/3 1962)
  • Holme-Tranbjerg Kommune (1842-1970 - Omfatter også det af Holme i 1949 udskilte Skåde Sogn, resolution 18/5 1949. Mindre ændringer: Bekendtgørelse 17/7 1907, 28/3 1945, 31/3 1951, 31/3 1960, 29/4 1967, 16/4 1969)
  • Vejlby-Risskov Kommune (1842-1970 - Navneændring fra Vejlby Kommune til Vejlby-Risskov Kommune, skrivelse 12/2 1929. Mindre ændringer: Bekendtgørelse 31/3 1952, 20/2 1962, 31/3 1962)
  • Viby Kommune (1868-1970 - Oprindeligt en del af Viby-Tiset Kommune, skrivelse 31/8 1867. Omfatter også det 1960 udskilte Fredens Sogn, resolution 30/5 1960. Mindre ændringer: Resolution 29/5 1873, 8/12 1898, bekendtgørelse 22/2 1899, 31/3 1951, 31/3 1960, 29/4 1967, 16/4 1969)
  • Åby Kommune (1842-1970 - Mindre ændringer: Skrivelse 26/10 1901, bekendtgørelse 20/3 1952)

Se også

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Landkommunalstyret_(sognekommuner)&oldid=89365"