Tilst-Kasted Kommune

Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Tilst-Kasted Kommune gik i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Tilst-Kasted Kommune eksisterede som selvstændig sognekommune fra 1868 til 1970, da den som konsekvens af Kommunalreformen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune.

Byerne i den tidligere kommune har udviklet sig meget forskelligt. Kasted og Geding står stadig som idylliske landsbyer med gårde og stråtækkede huse, mens den gamle landsbykerne i Tilst i dag er omgivet af en travl forstad med et af kommunens største erhvervscentre.

Kommunen

Tilst-Kasted Kommune blev dannet i 1868, da Tilst Sogn og Kasted Sogn blev udskilt fra henholdsvis Sønder Årslev-Tilst Kommune og Brabrand-Kasted Kommune. Kommunerne var blevet oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med en ny styrelse for købstadskommunerne fra 1838.

Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Kommunernes ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

I 1970 ophørte kommunen som en selvstændig kommune, da den, som en del af en stor kommunalreform, blev en del af Aarhus Kommune.

Geografien

Tilst-Kasted Kommune var omgivet af kommunerne Hasle, Brabrand-Sønder Årslev, Borum-Lyngby, Sabro-Fårup, Trige og Aarhus Købstadskommune, der alle pr. 1. april 1970 blev en del af Aarhus Kommune. Derudover delte den nordlige del af kommunen kommunegrænse med Hinnerup Kommune (tidligere Søften-Foldby), der i dag er en del af Favrskov Kommune.

I kommunen lå der udover Tilst og Kasted også byerne Brendstrup og Geding, samt gårde hovedgårdene Kjærbygaard og Koldkjærgård.

Kommunens areal strakte sig over 1849 hektar med et kuperet terræn med blandt andet Kasted Ås og Egåtunneldalen. Mod sydvest ligger Geding Sø, hvorfra Egå har sit udspring. Der fandtes ikke megen skov i området, men en del moser. Her i blandt Geding-Kasted Mose, der i dag er udlagt til naturområde med vandrestier, der bugter sig mellem områder med vildheste, kvæg og bøfler.

Udviklingen før 1900-tallet

Der har været mennesker i området ved Tilst og Kasted i tusindvis af år, og der er fundet arkæologiske fund tilbage fra jægerstenalderen. Fra middelalderen var Kasted Sogn domineret af hovedgårdene Kjærbygaard og Koldkjærgård, mens de fleste af gårdene i Tilst Sogn var fæstegårde under Lyngbygård (beliggende i Lyngby Sogn) og enkelte under Marselisborg baroni (i Mårslet Sogn). Gårdene i Tilst lå dengang tæt samlet i en klynge omkring Tilst Kirke og gadekæret. I Kasted lå gårdene langs sydsiden af bygaden (Kasted Byvej), mens nordsiden var optaget af huse. Omkring tiden, hvor kommunen blev oprettet, boede der 683 indbyggere i kommunen fordelt på 52 gårde og 46 huse – størstedelen boede i Tilst Sogn.

I Tilst-Kasted Kommune blev der endnu i 1960’erne holdt liv i den gamle østjyske tradition med fastelavssoldater. Kommunens drenge travede rask hele kommunen rundt på fastelavnssøndag anført af en konge og en kronprins. Ved hver husstand blev der sunget til gengæld for en skærv i indsamlingsbøssen. De indsamlede penge blev brugt til en fest på fastelavnsmandag i Tilst Forsamlingshus, som alle skolebørn i de besøgte huse blev inviteret til.

Udflytningen, hvor gårdene blev flyttet ud på markerne og væk fra det tætte landsbyfællesskab, fandt sted i den sidste fjerdedel af 1800-tallet. Langt de fleste i kommunen arbejdede i landbruget. Nogle få havde fiskeri som bierhverv, mens de fleste husmænd og indsiddere i vinterhalvåret også ernærede sig ved at flette sko, måtter og andet af siv.

Udviklingen fra 1900-tallet

I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker.

Tilst har derimod haft en eksplosiv vækst, hvilket også afspejler sig i statistikkerne. I 1901 boede der 690 mennesker, mens der i 1970 boede 3.626 mennesker i Tilst, der med tiden havde udviklet sig til en satellitby til Aarhus.

Erhvervssammensætningen ændrede sig også op gennem 1900-tallet. I nabokommunen Sabro-Fårup Kommune lå Mundelstrup Gødnings- og Svovlsyrefabrik, men da den lå helt op ad kommunegrænsen, fandt mange af Tilst-Kasteds Kommunes borgere arbejde her. Også Tilst Teglværk, beliggende i Brabrand-Sønder Årslev Kommune, beskæftigede en del af kommunens borgere. Da begge virksomheder lå uden for kommunen, fik Tilst-Kasted Kommune ikke nogen skatteindtægter fra disse virksomheder. Til gengæld lå der et stort antal gartnerier i kommunen, og i 1963 blev dette erhverv udvidet endnu mere, da GASA flyttede sin virksomhed til kommunen.

Erhvervsudviklingen fortsatte efter kommunalreformen, og i 1970 blev Bilka åbnet ved Tilst. Mere erhverv fulgte efter, og der blev samtidigt udstykket endnu flere grunde til parcelhuse. I 2017 boede der over 16.000 i mennesker i Tilst.

Se også

Landkommunalstyret (sognekommuner)