Hasle Kommune

Fra AarhusWiki
Kortet viser, hvor kommunegrænsen gik ved Hasle Kommune i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Hasle Kommune fungerede som selvstændig kommune fra 1962 til Kommunalreformen i 1970, hvor kommunen blev indlemmet i Aarhus Kommune.

Kommunen

Hasle Kommune blev oprettet som selvstændig sognekommune i 1962. Inden da havde kommunen i 120 år været en del af Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune.

Treenigheden Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Hasle Sogn, Skejby Sogn og Lisbjerg Sogn.

Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

I 1962 blev Skejby Sogn og Lisbjerg Sogn udskilt fra kommunen sammen med den nordlige del af Hasle Sogn og lagt ind under Aarhus Kommune. Hasle fortsatte som en selvstændig kommune frem til kommunalreformen i 1970, hvor den også blev lagt sammen med Aarhus Kommune.

Geografien

Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune udgjorde oprindeligt 2176 hektar, terrænet bestod af et bakket moræneplateau med skiftende sandede, sandlerede og lermuldede jordforhold. I 1962, da lidt af Hasle Sogn og hele Skejby og Lisbjerg sogne blev optaget i Aarhus Købstadskommune, blev kommunen reduceret til 505 hektar.

Indtil 1962 blev kommunen gennemskåret af Tilst-Kasted Kommune, med Skejby og Lisbjerg sogne mod nord og Hasle Sogn mod syd. Efter 1962 var Hasle Kommune omgivet af Aarhus Købstadskommune og kommunerne Åby, Brabrand-Sønder Årslev og Tilst-Kasted.

Udviklingen før 1900-tallet

Fælles for de tre sogne i kommunen var, at helt frem til 1900-tallet var landbrug den altdominerende erhvervsform. I 1800-tallet lå der i hvert sogn hovedbyen med kirke, skole, nogle husmandssteder, smedje og derudover lå der en række større gårde, som Haslegård, Kirstinesminde, Skejbygård, Alstrupgård og Lisbjerggård.

Hasle Sogn havde sognene Skejby og Lisbjerg som annekser, hvilket blandt andet betød, at præstegården lå i Hasle. Navnet Hasle kommer efter den nu stort set forsvundne Hasselhøj, og fund af gravsteder og en brolagt vej vidner om, at der i hvert fald har været beboelse i området siden jernalderen. Landsbyen Hasle opstod omkring en vejgaffel, hvor hovedvejen fra Aarhus delte sig mod henholdsvis Viborg og Ry, der i middelalderen var et valfartssted.

Lisbjerg var oprindeligt en forteby, hvor gårdene indrammede et stor, ovalt fællesområde, kaldet en forte. I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse.

I Skejby lå der omkring 15 gårde og bygaden svarede stort set til nuværende Nedergårdsvej. Samtlige gårde lå ved nordsiden og de fleste af husene ved sydsiden. Dette, for en så stor by, ret usædvanlige mønster medførte, at gårdene lå ualmindelig trangt, og udflytningen begyndte derfor tidligt. Omkring 1900 var der kun fem af de gamle gårde tilbage, og fire af disse brændte i 1906. Siden har Skejby Nedergård været eneste tilbageblevne gård inden for den gamle ramme.

Udviklingen efter 1900-tallet

Kioskejer og trælastforvalter Sv. Jespersen sætter i starten af 1960’erne sit nyerhvervede kolonihavehus i haveforeningen Haslevænget i stand med hjælp fra både svigersøn og far. Haslevænget blev i slutningen af 1960’erne udstykket til parcelhuskvarteret ”Kalenderkvarteret”.

I både Lisbjerg og Skejby var befolkningstallet stort set uforandret fra 1901, hvor der boede henholdsvis 638 og 334 indbyggere til 1970, hvor tallet var 689 og 368.

Anderledes så udviklingen ud i Hasle, som både blev udbygget med industrikvarterer og villa- og senere parcelhuskvarterer og efter indlemmelsen i Aarhus Kommune i 1970 også det sociale boligbyggeri Bispehaven. Hasles indbyggertal gik derfor fra 354 i 1901 til 4.462 i 1970. Den hurtige udvikling gjorde også, at det i dag stort set kun er kirken, der vidner om, at her har engang ligget en landsby.

Da både Lisbjerg og Skejby havde en lav bebyggelsesprocent, var den trængte Aarhus Købstadskommune meget interesseret i at få indlemmet jorden her. Dette førte til en officiel anmodning om indlemmelse til Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune fra Aarhus Byråd i 1959. Anmodningen blev dog afvist, men sagen var ikke død.

I august 1961 mødtes repræsentanter for Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune og Aarhus Byråd atter, og man var nu nået til enighed om Skejby og Lisbjerg skulle indlemmes, men i Aarhus ønskede de også hele Hasle. Mødet mundede ud i en folkeafstemning i Hasle Sogn om, hvorvidt hele Hasle eller blot den stort set ubeboede nordlige del af Hasle Sogn, skulle indlemmes i Aarhus. Et stort flertal stemte for et selvstændigt Hasle under devisen ”Et frit Hasle – en bedre fremtid”. Selvstændigheden havde dog en stakket frist, da den store landsdækkende kommunalreform, der trådte i kraft 1. april 1970, betød, at Hasle blot fik otte år som selvstændig kommune.


Litteratur & kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Hasle Kommunes arkiv


  • Se arkivmateriale fra Hasle Lokalhistoriske Arkiv
  • Se arkivmateriale fra Lisbjerg-Skejby-Terp Lokalarkiv
  • Hasle Sogns Historie - Fra landsby til Århus-forstad, Hasle Menighedsråd, 1990.
  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.