Åby Kommune
Åby Kommune eksisterede som en selvstændig kommune fra 1842-1970, hvor den under Kommunalreformen i 1970 blev lagt ind under Aarhus Kommune.
Selv om Åby Kommune arealmæssigt var den mindste af de 20 sognekommuner, der blev lagt ind under Aarhus Kommune, var den en af de driftigste. Udover at være et stærkt selvstændigt bysamfund, der som en af de første landsbyer udviklede sig til en regulær forstad til Aarhus, lå nogle af Aarhusegnens største industrier også her.
Kommunen
Åby Kommune var indtil 1970 en selvstændig sognekommune i Hasle Herred. Den blev dannet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. I kommunen lå blot et enkelt sogn, Åby Sogn. Sognet var dog for lille til at have egen præst, så præsten kom fra Vor Frue Kirke, og alle sogneforstanderne fra Åby måtte tage ind til præsten i Aarhus.
Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
Geografien
Åby Kommune havde et samlet areal på 442 hektar og var dermed den mindste sognekommune til at indgå i Aarhus Kommune i 1970. Terrænet i kommunen var skrånende med ådalen i syd op mod Hasle i nord. Jordbunden er lermuldet, men mod ådalen mere sandet.
Den sydlige grænse ved Åby Kommune gik langs Brabrand Søen og Aarhus Å, og kommunen var omgivet af kommunerne Viby, Brabrand-Årslev, Hasle samt Aarhus Købstadskommune.
Udviklingen før 1900-tallet
Åby er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Aarhusdalen, der blev omdannet til den såkaldte Brabrandfjord for 8-9000 år siden, da isen smeltede og fik vandet i havene til at stige. Da fjordindløbet sandede til, blev havnen ved Aarhusbugten vigtigere og til sidst enerådende. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri. I middelalderen var bønderne fæstere under bispen i Aarhus. Senere hørte hovedparten af gårdene under Lyngbygård, og landbrug var hovederhvervet i området i mange århundreder.
Omkring 1855 lå her en kirke, en skole, et teglbrænderi, 22 gårde og 24 husmandssteder. Udover landbrug ernærede en del sig også ved fiskeri og sivfletning, der var et stort bierhverv for åbyboerne. Sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København.
I slutningen af 1800-tallet begyndte en ny bydel at opstå i kommunen nord for den gamle landsbykerne. Bydelen opstod ved den nyanlagte landevej til Silkeborg, der førte stik mod vest til den dengang helt nye by fra 1844. Fra 1898 begyndte jorden fra gården Aabyhøj (nu Bakke Allé 1) at blive udstykket, og frem voksede kvarteret omkring Bakke Allé med store villaer. Flere veje med villakvarterer fulgte hurtigt efter, og langs landevejen mod Silkeborg begyndte en handelsgade at tage form. Den nye bydel blev i begyndelsen benævnt Valby, og først på et sognerådsmødet 25. september 1902 blev det vedtaget at ændre navnet til Aabyhøj.
Udviklingen efter 1900-tallet
I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908.
Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, Åbyhøj Kirke blev bygget under besættelsen og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så Gammelgårdsskolen kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: Politi, posthus, apotek og et livligt handelsliv.
Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten Frichs Fabrikker, der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også Aarhus Jernstøberi, Aabyhøj Jernstøberi, Konvolutfabrikken Royal og Danish Machine Company. I løbet af bare 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien.
Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum.
Se også
Åby Kommune på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv
- Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
- Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
- Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
- Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
- Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
