Brabrand-Sønder Årslev Kommune

Fra AarhusWiki
Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Brabrand-Sønder Årslev Kommune gik i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Meget er sket, siden Brabrand-Sønder Årslev Kommune blev oprettet i 1868, og de to sogne, som kommunen bestod af, har siden udviklet sig i to meget forskellige retninger. I Sønder Årslev Sogn kan der stadig opleves landlig idyl, mens Brabrand udviklede sig fra landsby til stationsby til driftig forstad.

Kommunen

Brabrand-Sønder Årslev Kommune blev oprettet i 1868 ved at udskille Brabrand Sogn fra Brabrand-Kasted Kommune og Sønder Årslev Sogn fra Sønder Årslev-Tilst Kommune. Tilst Sogn og Kasted Sogn blev herefter lagt sammen i Tilst-Kasted Kommune. Sognekommunerne var et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838.

Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868, hvor Brabrand-Sønder Årslev Kommune blev oprettet, blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Geografien

Brabrand-Sønder Årslev Kommune var omgivet af kommunerne Åby, Hasle, Tilst-Kasted, Sabro-Fårup, Borum-Lyngby og Harlev-Framlev. Kommunens sydlige grænse gik langs Brabrand Sø, hvor der på den anden side lå Ormslev-Kolt Kommune. I kommunen lå byerne Brabrand, Årslev, True, Rætebøl og Gellerup, og det samlede areal udgjorde 2329 hektar.

Terrænet i det område, kommunen dækkede, er kuperet med blandt andet med Hans Broges Bakker, der blev navngivet i 1899 efter storkøbmanden Hans Broge, hvis sommervilla lå i bakkerne. Generelt ligger jorden højt i området med undtagelse af engene langs Brabrand Sø og området syd for Årslev, hvor Aarhus Å havde sit løb og Årslev Engsø, senere blev anlagt. Øst for Årslev er endnu bevaret en rest af den gamle Årslev Skov.

Udviklingen før 1900-tallet

True var oprindelig hovedbyen i området. Landsbyen, der var opført omkring en firkantet, åben plads, en såkaldt forte, havde egen kirke med selvstændigt sogn og præstegård. Kirken blev nedbrudt i 1700-tallet, og siden var det Brabrand, der blev hovedbyen i området.

Brabrand havde i starten af 1800-tallet 13 gårde samt omkring ti husmandssteder. Beboerne ernærede sig ved landbrug, og nogle supplerede også indtægten med fiskeri og sivfletning i vinterhalvåret. Da jernbanen i 1862 kom til Brabrand fandtes, her én gade - Hovedgaden - men langsomt udviklede Brabrand sig fra landsby til stationsby. De to gadekær blev opfyldt, der blev bygget beboelseshuse, og håndværkere og handlende slog sig ned i byen.

Årslev havde i slutningen af 1800-tallet, udover en række gårde og nogle husmandssteder, en kro, andelsmejeri, smed, en høkerhandel samt nogle enkelte håndværkere. Indtil 1872 havde Årslev også sit eget præsteembede, men blev herefter et anneks til Brabrand.

I 1960 var der optog gennem Hovedgaden i Brabrand, da Brabrand Skole deltog i en indsamling til fordel for Dansk Flygtningehjælp.

Udviklingen efter 1900-tallet

Med en befolkning på 430 indbyggere i 1901 og 528 i 1970 var udviklingen i Sønder Årslev Sogn beskeden frem til kommunesammenlægningen i 1970. Vækstpunktet lå i Brabrand, hvor udviklingen som stationsbyen fortsatte i de første årtier af 1900-tallet. Bindingsværksgårde langs Hovedgaden blev nedrevet, en ny skole med gymnastikhus blev opført, der kom missionshus, en spare- og lånekasse, brugsforening, gæstgiveri, afholdsrestaurant og flere industrielle virksomheder som savskæreri, maskinsnedkeri, cementvarefabrik, legetøjsfabrik og elektricitets- og vandværk blev også etableret i byen. Af stor betydning for kommunen var også etableringen af JAKAs store fabriksanlag, der blev indviet i 1954 på en grundt stillet til rådighed af kommunen.

Nord for Silkeborg Landevej havde Hans Broges villa stort set ligget alene i bakkerne siden 1866, men fra 1897 fik den selskab af flere prægtige villaer. I 1948 blev Brabrand Boligforening stiftet, og boligforeningen satte hurtigt præg på kommunen med sine byggerier. I 1950 kunne Hans Brogesparken indvies, fra 1949-1959 blev Søvangen opført og i 1960’erne opførte boligforeningen Skovgårdsparken.

Alt i alt betød udviklingen, at befolkningstallet i Brabrand Sogn steg fra 1.477 i 1901 til 13.185 i 1970, og ved kommunesammenlægning i 1970 var Brabrand-Sønder Årslev Kommune den kommune med tredjestørste indbyggertal – kun overgået af Vejlby-Risskov Kommune og Viby Kommune.

Kommunens store størrelse og ikke mindst stærke selvstændighedsfølelse gjorde, at tanken om at lade sig opsluge af Aarhus Kommune ikke faldt i god jord. Derfor forsøgte kræfter i kommunen i samarbejde med andre omegnskommuner at finde på et alternativ til storkommunen Aarhus. Dog uden held. 1. april 1970 ophørte Brabrand-Sønder Årslev med at være en selvstændig kommune og var nu en del af Aarhus Kommune.


Litteratur & kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Brabrand-Sønder Årslev Kommunes arkiv


  • Brabrand og Aarslev Sognes historie, August F. Schmidt, Brabrand-Aarslev Kommune, 1962.
  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
  • Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.