True

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Brabrand-Sønder Årslev Kommune. Hørte indtil 1984 til Brabrand Sogn, men kom herefter til at høre under Skjoldhøj Sogn, som blev oprettet omkring den nye Skjoldhøj Kirke.

Historie

True kendes tilbage til første halvdel af 1300-årene, hvor byen benævnes som Trhyghæ. Landsbyen blev stjerneudskiftet i 1783.

Omkring 1800-tallet havde True form som en firesidet polygon og er siden vokset med randbebyggelse langs de 4 indfaldsveje, hvorved byen blev praktisk taget kvadratisk. I den gamle landsby, som let genkendes, var østsiden væsentlig kortere end de øvrige. Gårdene indrammede et polygonalt forte på over 2 hektar. Det er en landsbytype, som kun forekommer yderst sparsomt vest for Storebælt; i Aarhus Kommune er True den eneste. Bortset fra smedjen og skolen forblev fortepladsen næsten ubebygget indtil begyndelsen af 1870’erne. Siden da er den blevet opfyldt af huse for aftægtsfolk, arbejdere og håndværkere samt enkelte nyskabte smålandejendomme med tilkøbt jord. I gårdkransen begyndte udtynding allerede ved udskiftningen i 1783, men egentlig udflytning har altid været ringe; det betydelige antal ejendomme uden for byen er opstået ved deling eller udparcellering af statshusmandsbrug dels kort efter 1900 og dels i slutningen af 20’erne.

Omkring 1900 fandtes: skole, mølle og bageri.

I 1960’erne startede en ny udvikling, idet 3 af byens gårde og 4 ejendomme på marken blev inddraget i den stor-aarhusianske parcelhusbebyggelse (Skjoldhøjparken). Også åbningen af varehuset Bilka i Tilst i 1970 har haft stor betydning for True, som kun er 1 km væk fra varehuset.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

True ligger ved sydranden af det plateau, der fra Tilst-området strækker sig mod sydvest mellem Egå-tunneldalen og den lavning, der indeholder Voldbækkens øvre løb. Set fra syd tegner True sig smukt mod horisonten, ligesom der ved udkørslen fra byen er et fint vue i modsat retning. Bevoksningen er ret sparsom, især mod offentlig vej. Den rest af den store forteplads, der endnu ligger ubebygget i byens sydvesthjørne foran sognefogedgården (Espenhøjvej 1), bidrager heller ikke synderligt til højnelse af miljøet; den er nu opdyrket.

Bygninger og erhverv:

Skønt gårde er stærkt fremtrædende i bybilledet, er True beboelsesorienteret. De skyldes især ændret funktion af landbrugsbygninger, nye beboelseshuse forekommer kun i beskedent omfang. Efterkrigsforandringerne har også skabt en del nye arbejdspladser uden for landbruget, så at industri og service i 1974 beskæftigede mere end 3 gange så mange mennesker som landbruget. Den private service lå på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med. 10 gårde, 31 beboelseshuse med udhuse, 2 købmænd, 1 autoværksted, 1 lakfabrik og 1 vognmandsforretning med tung kørsel. Desuden findes en skole med selvstændig gymnastiksal i det nedlagte forsamlingshus. 4 komplekser er tidligere landbrugsejendomme, hvoraf de to anvendes til beboelse og to til erhvervsformål.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af både gennemgående biveje og mindre trafikerede biveje. Langhøjvej og Anelystvej er ret trafikerede og har en del gennemgående trafik, medens de andre veje i landsbyen er noget mindre trafikerede. Det interne vejnets form er stjerneformet og giver en vis miljømæssig værdi ved dets slyngede forløb. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der eksisterer et enkelt fortov langs Anelystvej.

År 1974
Indbyggertal 118
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 10 heraf to delvis fra 1700-tallet, alle i bindingsværk.
Særkende for landsbyen True indtager en relativt beskeden plads med hensyn til miljøværdi. Det hænger blandt andet sammen med, at et par af de miljøpositive bygninger ikke er sydlige fra offentlig vej. I sit anlæg er byen imidlertid højst bemærkelsesværdig. Forten er vel næsten bebygget, men ingen anden af kommunens landsbyer kan opvise en tilsvarende imponerende gårdkrans omkring den gamle byplads og et så tydeligt skel mellem de gamle gårde og fortens senere bebyggelse. Dette perfekte mønster kan imidlertid næppe bevares fremover.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/