Tilst

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Bydel i Aarhus, tidligere landsby i Aarhus Kommune, tidligere Tilst-Kasted Kommune, hører under Tilst Sogn.

Historie

Tilst Sogn

1842 - 1868 en del af Sønder Årslev-Tilst Kommune og fra 1868 - 1970 del af Tilst-Kasted Kommune.

Navnet Tilst blev i de første kilder skrevet Tislæst i 1203 og Tilest i 1295. Forleddet Ti menes at henvise til krigsguden Ti, eller Tyr, mens læst/lest betyder efterladenskab eller spor. Det er derfor sandsynligt, at der i Tilst har været en helligdom dedikeret til krigsguden Tyr. Kort efter kristendommens indførelse er kirken i Tilst blevet opført, og er muligvis placeret, hvor den tidligere helligdom lå.

Tilst Kirke

Tilst Kirke er opført i 1100-tallet, og udvidet med våbenhus og kirketårn i 14-1500-tallet. I løbet af 1400-tallet er der tilføjet hvælvinger i kirken. Kirken er restaureret over flere omgange, men efter reformationen er det kun almindelig vedligeholdelse. Et eftersyn i 1763 fremhævede kirkens dårlige tilstand, hvor en istandsættelse blev anbefalet.

Kalkmalerierne i kirken er afdækket over flere omgange og restaureret i forbindelse med hovedistandsættelsen i 1959. De findes i stort antal i kirken, og de fleste menes at stamme fra 1400-tallet. Kirkens altertavle stammer fra omkring 1650 og prædikestolen fra 1633, men sidenhen er flere dele af stolen udskiftet.

Landsbyen Tilst

Bebyggelsen langs Kastedvej repræsen­terer ligesom industrikvarteret efterkrigstiden, mens udviklingen langs Tilst Skolevej daterer sig tilbage til opførelsen af den nye skole i 1910. Den ellipseformede bebyggelse svarer omtrent til omfanget af landsbyen, som den så ud omkring 1800.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2 med den her valgte afgrænsning, som udelukker de store parcelhus- og etageejendomskvarterer fra efterkrigstiden, men medregner det jævngamle industriområde. Inkluderet de udeladte bebyggelser er Tilst nr. 1 af samtlige landsbyer i kommunen med ca. 3.500 indbyggere.

Geografi og bevoksning:

Byen ligger på en plan flade - dog med en svag lavning i centrum, der udfyldes af et stort gadekær.

Der er traditionel trævækst omkring gårdene og mange hække og haver. Det mest bemærkelsesværdige grønne indslag er dog fortepladsen, som stort set er bevaret i den gamle ud­ strækning, og som, efter at forten i Elsted delvis er blevet bebygget, er den fornemste i kommunens landsbyer. Byens gadekær udgør også et meget positivt indslag, dog skæmmes det noget af en oplagsplads for salt og lign. på et område syd for gadekæret.

Bygning og erhverv:

Den indre struktur er stærkt ændret, idet gårdene, som tidligere helt dominerede billedet, er veget i baggrunden og er blevet afløst af huse. Af de oprindelig 20 gårde var der i 1974 kun 6 tilbage, resten er udflyttede eller udparcellerede. På de forladte pladser er opført nye huse, eller der er udlagt haver, men i betydeligt omfang er også de gamle stuehuse bevaret og omdannet til boliger for familier uden for landbruget. Bygningerne består af gårde, beboelseshuse, fabriksbygninger og udhuse.

Der var i 1974 inden for afgrænsningen 7 landbrugsejendomme, der blev drevet som 6 bedrifter. Industri (alt samlet i industrikvarteret) spiller en ikke ringe rolle, og den offentlige service omfatter kirken og forsamlingshuset. Den private service indrangerer byen på mediært niveau blandt de 5 service-grupper, undersøgelsen opererer med. Ingen anden klasse-2 kernelandsby når tilsvarende højt, men dette skal ses i sammenhæng med, at hele Stor-Tilst udgør en enhed erhvervs- og servicemæssigt.
Byen må efter funktion betegnes som beboelsesorienteret med et vist serviceapparat. Landruget er dog stadig fremtrædende uden at det dog præger byen.

Vejnet:

Ringvejen (Havkærvej) har bragt den stærkt stigende trafik, fra den nye bebyggelse, uden om byens kerne - men Tilst Østervej, der går gennem byens nordlige del er ganske pænt trafikeret. Det må betragtes som noget meget positivt, at man har begrænset trafikken på Bysmedievej. Byens øvrige vejnet præges af en række mindre gyder i byens centrum. Vejnettet er stærkt grenet, slynget. Hovedgaderne er asfalteret, mens gyderne er grusveje. Fortove findes ikke i den ældre del af byen, men derimod i de nyere dele af byen.

År 1974
Indbyggertal 280
Antal bygninger 143
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 10 (heraf 7 i bindingsværk) + kirken
Særkende for landsbyen Tilst har trods eksplosiv udvikling på en stor del af bymarken bevaret en ikke ringe charme. Det hænger sammen med, at nybyggeriet delvis er blevet holdt på afstand og begrænset til syd og vest, men det skyldes også byens egenkvalitet, hvis enkeltelementer vel ikke udmærker sig i særlig grad, men som tilsammen betinger betydelig miljøværdi.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Litteraur og kilder

  • J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
  • Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
  • Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.