Elsted

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Elsted Kommune.

Elsted Sogn.

Historie

1374: Elstedt mark, 1439 Ælstet, Ælstethæ. Skolen er opført 1909.

Indtil midten af forrige århundrede lå alle byens gårde og huse, med undtagelse af den noget sydligere liggende Søndergård, langs bygaden og forten. Siden er der ved udflytning, parcellering og sammenlægning sket betydelig ændring med de oprindelig 13 gårde. De ledigblevne tomter er så godt som alle blevet bebygget med huse - en del af dem efter krigen - eller er inddra­get til have.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Hovedparten af byen ligger i en lille mod syd åben lavning i småkuperet israndslinieterræn, der navnlig er reliefstærkt mod vest og nord, mens området østpå er mere jævnt. Syd for byen skråner landet ned mod de centrale dele af Lystrup og videre mod Egå-dalen.

Som helhed er byens beplantning ikke særligt fremtrædende, byens nordlige halvdel kan vistnok betegnes som rigtigt grøn, men dens sydlige halvdel står for meget under indflydelse af de bare kvarterer mod Lystrup. Byens vandområde, gadekæret, er rigeligt beplantet og pynter derved landsbyen.

Bygning og erhverv:

2 gårde og 45 beboelseshuse med udhuse. Før den sydlige del af pladsen blev bebygget, besad Elsted i starten med den indrammende bebyggelse et sjældent fint aktiv i bevaringsmæssig henseende. Det mod øst, vest og nord stigende terræn præsenterede de gode bygninger på en overordentlig fordelagtig måde. Kun få steder i Danmark er et åbent forte bevaret, og til miljøets kva­litet bidrog yderligere den gamle fortedam, som vel stadig eksisterer, men nu er adskilt fra pladsen, og hvis nuværende tilstand i øvrigt lader en del til­bage at ønske. Et andet parti, som påkalder sig miljømæssig interesse, er Elstedvej ved svinget ved købmanden, hvor bindingsværksbygningerne Elstedvej 176 dominerer billedet.

Statistisk er byen beboelsesorienteret. Med den valgte begrænsning er erhvervslivet domineret af offentlig service, der giver byen en høj beskæftigelsesgrad. Den private service ligger på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med, men bør ses i sammenhæng med den private service i Lystrup.


Vejnet:

Elstedvejen har ikke så meget gennemgående trafik, idet den kun har betydning som forbindelse til Hjortshøj-Elev. Dog er der en del byggetrafik, især jordkørsel, til de nye kvarterer syd for byen. Vejen er grenet og slynger sig gennem byen. Belægningen er asfalt, mens den på de øvrige veje dels er asfalt og dels grus. Fortove eksisterer ikke.

År 1974
Indbyggertal 140
Antal bygninger 63 bygninger fordelt på 42 enheder
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 6
Særkende for landsbyen Elsted ligger i et af kommunens kraftigst voksende vækstområder. På trods af at store dele af bymarken i dag optages af parcelhuskvarterer, har byen stadig karakter af landsby i traditionel forstand. Det hænger sammen med, at udpar­ celleringen hidtil især har fundet sted mod syd og fra udflytningsejendomme. Hele den nordlige del af Lystrup er i virkeligheden udviklet på Elsted-jord. Så snart typehusørkenen fra Lystrup får lov til at udbrede sig kun lidt mod nord, vil det være slut med landsbyen Elsted. Desuden bør nævnes den negative faktor; den næsten konstante larm fra de indlagte på dyrehospitalet.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/