Elsted

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Elsted er en landsby i Aarhus Kommune, Elsted Sogn, Aarhus Nordre Provsti og Aarhus Stift. Byen hørte fra 1842 til 1970 til Elsted Kommune, men blev derefter en del af Aarhus Kommune.

Historie

1374: Elstedt mark, 1439 Ælstet, Ælstethæ.

Elsted Kirke

Elsted Kirke er fra 1200-tallet. I 1500-tallet tilhørte patronatsretten Aarhus Domkapitel, i 1600-tallet kongen, indtil denne i 1687 overdrog kirken til Margrethe Krabbe, enke efter Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Vosnæsgård. Kirken fulgte herefter Vosnæsgård i hovedsognet Skødstrup, indtil 1805, da den blev afhændet til Hans Chr. Secher, ejer af Kærgård i Elsted Sogn. Hvorefter den hovedsagelig fulgte de skiftende ejere af Kærgård. I 1927 overgik den til selveje.

Kirken i Elsted er fra 1200-tallet. Fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Kirken ligger på en banke i den nordre del af landsbyen, omgivet af marker mod vest og nord. Fra tårnet er der udsigt over Kaløvig til Mols. Kirkegården har stærkt fald til alle sider.

Skolen er opført 1909.

Indtil midten af forrige århundrede lå alle byens gårde og huse, med undtagelse af den noget sydligere liggende Søndergård, langs bygaden og forten. Siden er der ved udflytning, parcellering og sammenlægning sket betydelig ændring med de oprindelige 13 gårde. De tilbageværende tomter er så godt som alle blevet bebygget med huse - en del af dem efter krigen - eller er inddra­get til have.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Elsted ligger højt placeret i et bakket morænelandskab, der åbner sig mod syd, hvor terrænet falder mod Lystrup og Egådalen. Den landskabelige placering opleves tydeligst nord for byen, hvor der fra det bakkede landskab er en smuk udsigt mod Århusbugten. Den lille tætte kirke med det karakteristiske tårn ligger hævet på en lille banke og kendetegner byens profil i det bakkede landskab.

Elsted kendes tilbage til 1374, hvor byen betegnes som Elstedt Mark. Landsbyen kan karakteriseres som en uregelmæssig vejforteby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå omkring en irregulær, fortelignende gadeudvidelse i byens nordlige del samt langs Elstedvej mod syd.

Den gamle landsby er delvist afgrænset fra de omkringliggende parcelhusområder af grønne arealer. Man oplever således stadig den gamle landsby som en selvstændig struktur. Den gamle forte er indenfor de sidste årtier delvist bebygget med parcelhuse, men den nordlige del er endnu bevaret som en åben grønning. Det gamle gadekær er bevaret i den sydlige del. Foran kirken er der en meget fin og enkel lille plads.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Hovedparten af byen ligger i en lille mod syd åben lavning i småkuperet israndslinieterræn, der navnlig er reliefstærkt mod vest og nord, mens området østpå er mere jævnt. Syd for byen skråner landet ned mod de centrale dele af Lystrup og videre mod Egå-dalen.

Elsted gadekær, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Som helhed er byens beplantning ikke særligt fremtrædende, byens nordlige halvdel kan vistnok betegnes som rigtigt grøn, men dens sydlige halvdel står for meget under indflydelse af de bare kvarterer mod Lystrup. Byens vandområde, gadekæret, er rigeligt beplantet og pynter derved landsbyen.

Bygning og erhverv:

2 gårde og 45 beboelseshuse med udhuse. Før den sydlige del af pladsen blev bebygget, besad Elsted i starten med den indrammende bebyggelse et sjældent fint aktiv i bevaringsmæssig henseende. Det mod øst, vest og nord stigende terræn præsenterede de gode bygninger på en overordentlig fordelagtig måde. Kun få steder i Danmark er et åbent forte bevaret, og til miljøets kva­litet bidrog yderligere den gamle fortedam, som vel stadig eksisterer, men nu er adskilt fra pladsen, og hvis nuværende tilstand i øvrigt lader en del til­bage at ønske. Et andet parti, som påkalder sig miljømæssig interesse, er Elstedvej ved svinget ved købmanden, hvor bindingsværksbygningerne Elstedvej 176 dominerer billedet.

Statistisk er byen beboelsesorienteret. Med den valgte begrænsning er erhvervslivet domineret af offentlig service, der giver byen en høj beskæftigelsesgrad. Den private service ligger på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med, men bør ses i sammenhæng med den private service i Lystrup.

Vejnet:

Elstedvejen har ikke så meget gennemgående trafik, idet den kun har betydning som forbindelse til Hjortshøj-Elev. Dog er der en del byggetrafik, især jordkørsel, til de nye kvarterer syd for byen. Vejen er grenet og slynger sig gennem byen. Belægningen er asfalt, mens den på de øvrige veje dels er asfalt og dels grus. Fortove eksisterer ikke.

År 1974
Indbyggertal 140
Antal bygninger 63 bygninger fordelt på 42 enheder
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 6
Særkende for landsbyen Elsted ligger i et af kommunens kraftigst voksende vækstområder. På trods af at store dele af bymarken i dag optages af parcelhuskvarterer, har byen stadig karakter af landsby i traditionel forstand. Det hænger sammen med, at udparcelleringen hidtil især har fundet sted mod syd og fra udflytningsejendomme. Hele den nordlige del af Lystrup er i virkeligheden udviklet på Elsted-jord. Så snart typehusørkenen fra Lystrup får lov til at udbrede sig kun lidt mod nord, vil det være slut med landsbyen Elsted. Desuden bør nævnes den negative faktor; den næsten konstante larm fra de indlagte på dyrehospitalet.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Elsted på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Elsted

Litteratur og kilder: