Tilst Sogn

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Tilst Sogn er et sogn under Aarhus Vestre Provsti (Aarhus Stift) og hører under Aarhus Kommune. Tilst Kirke er sognekirke. Indtil kommunalreformen i 1970 lå sognet i Hasle Herred. Sognet var i 2022 hjemsted for 10.443 indbyggere, hvoraf 5.266 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Dele af Østjyske Motorvej [E45] passerer kanten af sognets vestligste område.

Udover landsbyen Tilst omfatter sogneområdet blandt andet:

Sognets historie

Tilst kendes tilbage til 1203, hvor byen benævntes som "Tislæst".

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Tilst ligger nær toppen af en stor bakke. Bebyggelsen har haft sit udspring ved østenden af den øst-vestvendte Langkær lavning.

Landsbybebyggelsen er en uregelmæssig vejforteby, og den ældre bebyggelse lå omkring en fortelignende gadeudvidelse.

I den østligste del af forten ved det gamle kær ligger den gamle skole, og den gamle brugsforening. I midten ligger den gamle bysmedje, der er opført i kløvet kamp i sidste halvdel af 1800-årene. Mod syd afgrænses forten af en bebyggelse med rester af de gamle gårdanlæg. På trods af den spredte bebyggelse på det gamle forteområde oplever man stadig områdets åbne karakter. Langs sydsiden af Tilst Østervej/Bysmedevej er et tæt og varieret bebyggelsesforløb, der dels består af huse fra dette århundredes begyndelse og dels af reminiscenser af de ældre firelængede gårdanlæg. Nord for vejen ligger den markante kirke hævet på en lille banke, omkranset af en kampestensmur, der skyder sig frem i gadelinien.

Omkring den højtliggende kirke og langs kirkegårdsmuren er et særdeles smukt og varieret forløb, og fra alle indfaldsveje til byen er der en række smukke kig mod kirken.

Historisk, strukturelt og rumligt er der således nogle store kvaliteter i Tilst, selvom byen umiddelbart forbindes med de store boligblokke og parcelhuse, der er opført inden for de sidste årtier.

Tilst Kirke

Tilst Kirke er opført omkring 1170. Tilst deler pastorat med Kasted.

Læs mere her: Tilst Kirke

Befolkningsudvikling i Tilst Sogn

År Befolkning
1850 499
1901 690
1945 947
1955 1.001
1970 3.626
1980 4.886
1990 5.390
2000 6.373
2002 6.820
2007 8.053
2010 8.098
2015 8.589
2020 9.452
2022 10.443

Se også

Tilst Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Tilst Sogn

Litteratur og kilder