Geding
Geding er en landsby i Aarhus Kommune, hører under Tilst Sogn, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. Byen hørte frem til 1970 til Tilst-Kasted Sognekommune, hvorefter den kom under Aarhus Kommune.
De første vidnesbyrd i 1500-tallet
De første skriftlige vidnesbyrd om beboere i Geding har vi i 1500-tallet. En fortegnelse (regnskaber for Skanderborg len) fra 1573 over landsbyens gårde viser 5 gårde, som oprindeligt kan have været en stor gård, og sandsynligvis er landsbyen Geding grundlagt omkring Kristi fødsel. Gården er så senere blevet delt i forbindelse med arv. Den ene gård understøtter også teorien om, at Geding er et slægtsnavn i flertal, dannet til personnavnet "Ged", så måske der var tale om gedeavl?
Sognet
Geding hørte oprindeligt til Fårup Sogn i Sabro Herred. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen her har udgjort både sogne- og herredsgrænse. Geding Sø har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til Hasle Herred og dermed kommet til at hører under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.
Selvejerbønderne til kamp
I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på Ristrup (få km fra Geding, ved Sabro) og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.
Dommen i Højesteret var den første der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.
Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtog de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Gedding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1000 til 1450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart. Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.
Indbyggerne i Geding
For øvrigt var de fleste beboere på gårdene omkring 1800 i familie med hinanden på en eller anden måde, fordi de blandt andet via ægteskab havde fastholdt selvejet gennem årene. Det ændrer sig efter 1800 og efter at bønderne havde fået fuldt skøde på deres gårde, for herefter blev de fleste af gårdene efterhånden overtaget af tilflyttere.
Ved første folketælling, fra 1787, var der 116 personer i Geding, med 67 personer på 9 gårde (inklusive aftægtsfolk, børn og tjenestefolk, 42 personer i 15 huse (daglejere og håndværkere).
Fra 1834 til 1870 holdt indbyggertallet sig omkring 150, men det var i 1890 steget til 189 indbyggere med 92 personer på 13 gårde (heraf 40 tjenestefolk) og 97 personer i 25 huse. Udviklingen i samfundet med industrialisering og jernbane, kan aflæses i Geding, ved at der i 1890 boede 2 mejerister, 2 ledvogtere, 1 banearbejder og 8 arbejdere på Mundelstrup Gødningsfabrik. Fabrikken startede i 1871 og var med til at gøre Geding til mere en arbejderby end en landbrugsby.
Lov om almueskole og Gedings første skole
I 1736 udstedtes den såkaldte konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation lovpligtig, og det blev krævet, at børnene skulle gå i skole for at blive undervist i kristendommen som forudsætning for at blive konfirmeret. Christian 6.s skolelov fra 1739 fulgte op på kravet. I 1814 kom loven om almueskole, gældende for hele landet, med undervisningspligt (ikke skolepligt, forældrene kunne selv sørge for kvalificeret undervisning) for alle 7-14 årige. Loven var blevet forberedt siden 1789 af Den Store Skolekommission. Denne lov havde også til formål at opdrage til kristne mennesker og i "borgerlige dyder". Eleverne skulle erhverve sig kundskaber som var nødvendige for at blive nyttige borgere i staten ved at modtage undervisning i religion, skrivning, regning og læsning.
Århus Amt blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede Kvottrup og Mundelstrup; Geding Skoledistrikt. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding, og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen." Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godesjeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som i 1820 blev stiftsamtmand i Århus.
Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding! Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. I 1901 blev der bygget en ny skole i Geding, men i 1955 blev eleverne herfra overført til Tilst Skole.
Andelsmejeri og andelsvandværk
Geding Mejeri, Geding Søvej 7, blev startet 1887. I 1925 blev bygningen solgt til private og indrettet til Forsamlingshus, er i dag privatbolig.
Geding Vandværk blev startet på andelsbasis i 1950 og frem til 1984, hvor det blev overdraget til Aarhus Kommunale Værker.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Byen ligger højt på tværs af kammen på et i sydvestlig nordøstlig retning orienteret markant bakkedrag i det kuperede landskab i randzonen bag den østjyske israndslinie. Mod sydøst begrænses ryggen af det dybe dalstrøg med Geding Sø mellem Mundelstrup og Geding Mose. Denne topografi betinger betydelige miljøpositive niveauforskelle inde i byen og bemærkelsesværdige udsigter fra og mod den.
Bygninger og erhverv:
Bygningerne består af 7 gårde, 28 beboelseshuse med udhuse, 1 bygning anvendt som kro og 1 bygning anvendt som forsamlingshus. Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.
Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagte mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.
Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirking er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.
Vejnet:
Geding Byvej og Geding Søvej har en funktion for gennemgående trafik, men er ikke ret meget trafikeret. Belægningen på disse veje er asfalt, mens de øvrige (interne) veje er grusveje. Vejnettet som helhed kan beskrives som grenet, slynget. Fortove findes ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 80 |
| Antal bygninger | 61 |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 9 |
| Særkende for landsbyen | Geding er for så vidt angår fysisk miljø en af de bedste byer i kommunen. Det skyldes heldigt samspil mellem adskillige faktorer, der hver for sig uden at ligge helt i top har betydelig miljøværdi. Det gælder navnlig terrænplacering, vejnetform, opdeling og bygningsbestand. I negativ retning trækker i nogen grad en ret betydelig gennemgående trafik ad Geding Byvej. Eventuelle udvidelser og udretninger af byens veje vil dog være af langt alvorligere virkning; ændringer i fysiognomiet bør i det hele taget foretages med største nænsomhed. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Geding på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
Poul Verner Christiansen: En østjysk landsbys rødder I og II, 1996.
August F. Schmidt: Bidrag til Tilst Sogns historie (Historisk Samfund for Århus Stift, 1949 s. 31-46).
http://www.tilstarkiv.dk/gedingbyvandring/kort_gedingtur.htm
