Kvottrup
Kvottrup er en landsby, der hører under Aarhus Kommune og Fårup Sogn. I perioden 1842-1844 hørte byen til Lading-Sabro-Fårup Sognekommune, og i 1844-1970 til Sabro-Fårup Sognekommune. Herefter kom den under Aarhus Kommune.
Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævntes som Quortrup.
Landsbyens historie
Kvottrup bestod omkring 1800 ligesom Skibby af 3 tvillinggårde med 6 ejendomme. Den ene halvpart af den tredje er Lethsminde, Kvottrupvej 83, den anden Kvottrupgård, Brushøjvej 20, der før den blev udflyttet omkring midten af 1800-tallet, var placeret ved Lethmindes østside. Imellem gårdene, og navnlig ved bygadens østside, lå en lille halv snes "huse", for adskilliges vedkommende på de samme steder, hvor der i dag står huse, men yderst lidt - om overhovedet noget - af de gamle bygninger er bevaret. Med en enkelt undtagelse var alle jordløse. Mellem gårdene og husene bredte sig en lidt uregelmæssig forteplads, der også rummede bydammen, den nuværende branddam. Bortset herfra er pletten, der nu delvis er beplantet, den sidste rest af fortepladsen.
I løbet af 1900-tallet deltes et par af gårdene, og den ene af parterne flyttede ud, og der udparcelleredes et par mindre ejendomme, men ud over Kvottrupgård forsvandt ingen af de 6 oprindelige ejendomme fra den gamle tomt. I 1900-tallet førtes udstykningen videre i let øget tempo (6 statshusmandsejendomme etableret omkring 1920), og 1967-71 flyttede gård nr. 2 ud, lykkeligvis dog således at de gamle bygninger i byen bevaredes.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Kvottrup ligger i et småbakket terræn, og de velbevarede gårdanlæg, der afgrænser landsbyen, danner ualmindeligt smukke overgange imellem bebyggelse og landskab. Det opleves særligt i den sydlige del, hvor fire gårde danner en klar afgrænsning på den lille landsby.
Kvottrup kendes tilbage til 1573, hvor byen benævnes som Quortrup. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby, og den ældre gård- og husbebyggelse, der var domineret af tre tvillinggårde, lå omkring en fortelignede gadeudvidelse.
Landsbyens enkle bebyggelsesstruktur opleves tydeligt i byen. Mod nord, syd og vest er landsbyen afgrænset af de gamle gårde og mod øst af ældre gadehuse. Den gamle vejforte er i dag delvist bebygget med bl.a. det gamle mejeri og en kampestensbygning, der tidligere var tilknyttet mejeriet. Den sydlige del har bevaret sin åbne karakter. Den gamle bydam er bevaret i den nordlige del. Tvillinggårdene i den sydlige del af byen danner sammen med den bevarede del af forten en usædvanlig helhed. Den vestre af de gamle tvillinggårde er i særlig grad bemærkelsesværdig som den bedst bevarede af denne type i kommunen. Det enestående bygningskompleks fremtræder med stor originalitet og uerstattelige kvaliteter.
Foruden landsbyens rumlige og strukturelle kvaliteter og de smukke overgange mellem bebyggelse og landskab er Kvottrup bemærkelses-værdig på grund af den velbevarede tvillinggård, der er et af landets bedste eksempler på denne gårdtype.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 1.
Geografi og bevoksning:
Byen ligger lavt i let toppet terræn i randzonen bag den østjyske israndslinie. De interne niveauforskelle er dog beskedne. Fra byen ses mod nordøst over lavningen mellem Søften og Geding Mose mod det markante randmorænestrøg sydøst for Søften.
Kvottrups sydlige del kan betegnes som meget grøn, men byens nordlige halvdel gør, at Kvottrups beplantning som helhed ikke er særligt fremtrædende.
Bygninger og erhverv:
5 af ejendommene er landbrug, heraf et delvis gartneri, de øvrige er beboelse. Landbrug er eneste lokale erhverv. Beliggenhedden ved israndslinien har medført, at byjorden indeholder betydelige mængder grus. Forekomsterne har været udnyttet en årrække, men produktionen er nu indstillet, og landskabet er retableret eller under retablering.
Kvottrups to tvillinggårdkomplekser er i dag de eneste eksisterende i Århus kommune. Kun to af gårdene fungerer dog nu som landbrug, den tredje tjener udelukkende til beboelse, og den fjerde er blevet delt, således at det ene af de to landbrug har overtaget udhusbygningerne og jorden, mens stuehuset er fraskilt og er ren beboelse, det andet er helt forfalden. En del af grundene kan søges i nærheden af Bilka, idet mange folk fra landbrugserhvervene bliver ansat der, hvilket fremskynder nedlæggelsen af landbrugsvirksomheder, mens endnu flere folk handler der, hvilket fremskynder nedlæggelsen af lokale forretninger.
Vejnet:
Kvottrupvej og Brushøjvej er gennemgående biveje med moderat trafik. Belægningen på de gennemgående veje er asfalt, men på de øvrige veje mest grus og sand. Fortove findes ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 90 |
| Antal bygninger | 50 bygninger fordelt på 20 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | |
| Særkende for landsbyen | Kvottrup er en af kommunens mest bemærkelsesværdige byer for så vidt angår det fysiske miljø. Den har i usædvanlig grad bevaret træk fra ældre tid. Indkørslen mod den fra sydøst, hvor den præsenterer sig med 4 bindingsværks stuehuse på rad er i landsbyhenseende et af de visuelle højdepunkter i kommunen. Tvillinggårdene er unikke; de sikrer alene Kvottrup en fornem plads på miljørangstigen, men også flere af helhedsfaktorerne har miljøpositive værdier, det gælder især vejsystemet og bevoksningen. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Kvottrup på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/
- https://digdag.dk/
- http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
