Skibby

Fra AarhusWiki

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Harlev Sogn.

Historie

Den ret løse opbygning, der præger Skibby i dag er ikke oprindelig. Byen bestod omkring 1800 af 6 gårde, der var placeret nær hinanden omkring det ovenfornævnte T på Skibbyvej. Gårdene dannede to og to tvillinggårde, tilsyneladende sådan, at to af gårdparrene havde fælles gårdsplads. Fra omkring midten af 1800-tallet og frem til ca. 1875 opløstes dette mønster ved udflytning, dog således at kun én af gårdene flyttede længere bort. De øvrige, der ikke forblev på tomten, rykkede kun 100-200 m ud. Derved bevaredes landsbyen, men fik en spredt karakter. Siden udflytningen har der været nogen omrokkering af jorden mellem gårdene, der omkring 1800 var nøjagtigt lige store; derved er en af gårdene forsvundet. Egentlig udstykning har været minimal og har praktisk taget ikke berørt selve landsbyen.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Ligger på sydskråningen af det lille svagt hvælvede næs mellem Aarhus-tunneldalen og udmundingen af Lyngbygård Å’s dal i tunneldalen. Aarhus Å bugter sig ved byen helt ind til dalskrænten. Mod syd ser man tværs over den 5-600 meter brede flade dalbund til den modsatte skråning ved Åbo. Fra denne side er der fin udsigt mod Skibby. Bevoksningen er stort set koncentreret til gård- og hustomterne og følger derfor disses mønster, således at den i nogen grad er præget af det åbne land. Som helhed må bevoksningen karakteriseres som fremtrædende med tydelig forskel mellem gårdområdet med mange store miljøværdifulde træer og huskvarteret, der virker temmelig bart.

Skibby 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.

Bygninger og erhverv:

Skibby har en noget diffus struktur. Den minder en del om de spredte smålandsbyer. Bebyggelsen er på trods af den korte afstand til åen ikke orienteret efter denne. Den følger også kun i begrænset omfang vejnettet, selv om der kan identificeres en sammenhængende bebyggelse omkring den T-formede del af Skibbyvej umiddelbart nord for åen. Et centrum for bebyggelsen kan ikke påpeges. Ejendomsbestanden består af 4 gårde, hvor de 3 gårde er placeret på den nordlige og vestlige side af byen, og 7 beboelseshuse, og Skibby placerer sig således som landbrugsejendomsby. Landbrug er eneste lokale erhverv.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af de to gennemgående biveje Skibbyvej og Holmbækvej. Begge disse biveje har en vis trafik, men tilsyneladende kun ringe tung trafik. Vejnettets form er ugrenet og retlinet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt med en mindre grusvej. Fortove eksisterer ikke.

År 1974
Indbyggertal 25
Antal Bygninger 11
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige Omkring halvdelen af bygningerne.
Særkende for landsbyen/miljøværdi En af de mindste kernelandsbyer. Strukturelt indtager den ligeledes en yderposition. Dens force er de 4 store og indbyrdes harmoniske gårde i en fin fysisk ramme. Det er først og fremmest takket være dem, at Skibby indtager så fremragende en plads blandt kernelandsbyerne, men også det naturgivne miljø af beplantning og åløbet spiller ind.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/