Harlev-Framlev Kommune

Fra AarhusWiki
Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Harlev-Framlev Kommune gik i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Harlev-Framlev Kommune eksisterede som selvstændig kommune fra 1842-1970.

Indtil det 20. århundrede bestod Harlev-Framlev Kommune af en række mindre landsbysamfund. I 1902 kom forandringer til kommunen, da en jernbanestation blev anlagt på den bare mark. Inden for godt et halvt århundrede voksede her en helt ny hovedby frem med blandt andet forretninger, parcelhuskvarterer og skole.

Kommunen

Harlev-Framlev Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Harlev Sogn og Framlev Sogn, og Framlev var et anneks til Harlev, hvor præstegården lå.

Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Geografien

Harlev-Framlev Kommune, der havde et samlet areal på 2976 hektar, lå omgivet af kommunerne Ormslev-Kolt, Brabrand-Sønder Årslev og Borum-Lyngby, der alle kom til at indgå i Aarhus Kommune ved kommunesammenlægningen i 1970. Vest for Harlev-Framlev Kommune lå kommunerne Skivholme-Skovby og Galten, der efter 1970 blev til Galten Kommune, og syd for lå Hørning Kommune, der også forblev en selvstændig Kommune. Begge disse nye selvstændige kommuner er dog en del af Skanderborg Kommune i dag. I kommunen lå ud over Harlev og Framlev landsbyerne Hørslev, Hørslevbol, Labing, Lillering, Tåstrup og Skibby.

Området, som kommunen dækkede, ligger på tværs af en lille endemoræne. I kommunens sydvestlige del ligger Tåstrup Sø, Tåstrup Mose, Lillering Skov og Stenskoven (uden for kommunegrænsen), der i dag indgår i Harlev Fredning. I kommunen var tidligere andre større moseområder, men de fleste af disse er i dag drænet og inddraget til landbrugsjord.

Udviklingen før 1900-tallet

Harlev var indtil starten af 1900-tallet ensbetydende med landsbyen, som i dag hedder Gl. Harlev og ligger lidt syd for det vi i dag kalder Harlev. Aarhus Å løb lige øst for landsbyen, og langs den lå et par vigtige vandmøller – heriblandt Harlev Mølle, der nævnes første gang i 1340, og som i 1700-tallet var et lille industricentrum med såkaldt kobber-, klæde- og jernmanufaktur. Inde i landsbyen lå kirken, præstegård, skole, og i alt i sognet boede der i midten af 1800-tallet 501 indbyggere fordelt på 30 gårde og 37 huse. I Framlev Sogn boede der ved samme tid 812 indbyggere fordelt på 58 gårde og 49 huse. Efter udflytningen af nogle af Harlev og Framlevs gårde blev der på de tomme gårdtomter opført huse til aftægtsfolk og arbejdere.

I midten af 1800-tallet blev vejforløbet på den gamle Silkeborg Landevej flyttet. Tidligere var landevejen gået igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen.

Selvom der i Lillering lå et teglværk, og vandmøllerne også drev industri, var landbrug stadig den altoverskyggende erhvervsform i kommunen ved indgangen til det 20. århundrede.

Udviklingen efter 1900-tallet

I Lillering, der ligger lige vest for Harlev, blev et af aarhusegnens første mosterier oprettet i 1937. Bag mosteriet stod Jydsk Haveselskab og i 1939 producerede mosteriet omkring 50.000 flasker æblemost.

I 1902 blev en station på jernbanestrækningen Aarhus-Hammel-Thorsø indviet i den nordlige del af Harlev sogn midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev. Stationen blev navngivet Harlev Station, og omkring den skød stationsbyen Harlev med håndværkere, handlende og offentlige institutioner frem på den bare mark.

Ved landevejen – i dag Framlev Korsvej – lidt syd for Framlev opstod der også et nyt bycentrum. Her blev anlagt et servicecentrum, der havde den stigende bilisme som baggrund. Fra slutningen af 1950'erne blev der på markjorderne mellem stationsbyen Harlev og landevejsbyen ved Framlev Korsvej anlagt parcelhuskvarterer, og de to bydele voksede sammen. Det meste af Harlev by lå nu i Framlev Sogn, hvorfor befolkningsvæksten var størst her.

I 1956 blev Hammelbanen nedlagt, men udviklingen fortsatte i byen. I 1959 indviede kommunen Næshøjskolen som centralskole. Indtil da havde der været skole i Framlev, Lillering og Gl. Harlev. Tidligere fandtes der også skole i Hørslev Bol og Labing. I tiden op til kommunesammenlægningen skete der en udbygning af Næshøjskolen, så den blev overbygningsskole. Før dette havde elever fra kommunen måtte søge til Brabrand Skole (i dag Engdalskolen) i Brabrand-Sønder Årslev Kommune for at gå på overbygningen.

1. april 1970 var det slut med selvstændigheden for Harlev-Framlev Kommune, og de godt 2.800 beboere blev nu indbyggere i Aarhus Kommune.

Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gl. Harlev at få ændret landsbyens navn til Harlev Kirkeby. Forsøget var dog forgæves. Da udviklingen i både Harlev og Framlev foregik væk fra de gamle landsbyer, fremstår både Framlev og Gl. Harlev med et velbevaret landsbymiljø med netop de gamle kirker og flere af de gamle gårde.

Litteratur og kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Harlev-Framlev Kommunes arkiv

  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
  • Tarbensen, Kenn: Jægergården – fra landsted til byhus, Aarhus Kommune, Magistratens 1. Afdeling, 2001.
  • Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.